Henrik Dam Kristensen
Stephanie LoseTidligere formand for Folketinget skal stå i spidsen for regeringens grønne trepart om landbruget

Regeringen er nu klar med kommissorium for den grønne trepart om landbruget og har sat en ægte folketingsveteran for bordenden.
Det bliver nemlig Henrik Dam Kristensen (S), der skal sikre fremdriften i treparten samt mediere samtalen mellem de forskellige parter i forummet.
Det oplyser Økonomiministeriet i en pressemeddelelse.
Den grønne trepart skal finde bredt funderede og langsigtede løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og komme med anbefalinger til, hvordan man i Danmark bedst forvalter landets areal, natur og drikkevandsressourcer.
"Jeg er glad for at påtage mig rollen som ekstern formand for grøn trepart og ser frem til at mødes med parterne, så vi sammen kan finde de bedste løsninger på en grøn omstilling af landbruget, samtidig med at vi udvikler dansk landbrug. Det er ikke nogen nem opgave, men jeg håber og tror på, at det kan lykkes," udtaler Dam Kristensen.
Treparten består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager Concito i treparten som en særskilt videnspart.
"Jeg er rigtig glad for, at Henrik Dam Kristensen har takket ja til opgaven med at lede og sikre fremdrift i arbejdet i den grønne trepart. Henrik nyder bred anerkendelse, og han er dygtig til at samarbejde," siger økonomiminister Stephanie Lose (V).
Dam Kristensen var Folketingets formand fra 2019-2022. Han er tidligere formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe og har haft flere ministerposter – heriblandt fødevareminister, beskæftigelsesminister og transportminister. Herudover har han blandt andet siddet i Europa-Parlamentet og i Nordisk Råd.
Hvis alt går efter planen, er trepartens konklusioner om dansk landbrug i hus senest juli 2024. Læs hele kommissoriet for den grønne trepart her.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Familielandbrug slår alarm over udviklingen i landbruget: ”Det er en landbokultur, der forsvinder”
- Vismænd bakker op om sprøjteforbud – men ser problemer med kvælstofmodel
- Fusion kroner Arla som Europas største mejeri
- Natur-bøvl under angreb i Hirtshals: ”Politikere, tag jer sammen”















