Tommy Ahlers
Connie Hedegaard
Eva JensenTommy Ahlers afløser Connie Hedegaard som formand for Concito

Efter otte år som formand for den grønne tænketank Concito træder Connie Hedegaard tilbage og overlader roret til Tommy Ahlers. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Investor og iværksætter Tommy Ahlers har siddet i Concitos bestyrelse i to år.
Han blev for alvor kendt, da han medvirkede i DR-programmet Løvens Hule, og i 2018 indtrådte han i Lars Løkke Rasmussens regering som uddannelses- og forskningsminister. Siden blev han klimaordfører for Venstre.
"Jeg glæder mig enormt til at understøtte Concitos vigtige arbejde. Behovet for uafhængig viden om den grønne omstilling har aldrig været større, og her løfter Concito en stor opgave til gavn for beslutningstagere, myndigheder og alle med interesse for fremtidens klimaneutrale og klimarobuste samfund – både i Danmark, EU og globalt," siger Tommy Ahlers.
Den tidligere løve overtager rollen som bestyrelsesformand fra Connie Hedegaard, hvis politiske karriere for Konservative bød på jobbet som klimaminister og EU's klimakommissær.
Connie Hedegaard stopper som følge af tænketankens vedtægter og vil fremover være tilknyttet som ekstern rådgiver.
"Klimakrisen er voldsom, men vi kan undgå de værste scenarier, hvis vi handler på den viden, vi har om løsningerne. Derfor er der så stort behov for den løsningsorienterede viden, Concito producerer. Jeg er stolt over at have bidraget til Concitos udvikling og glæder mig til at fortsætte samarbejdet," lyder det fra Connie Hedegaard.
Eva Jensen, der er afdelingschef for klima, energi og transport i Det Europæiske Miljøagentur, indtræder desuden i bestyrelsen.
Concitos bestyrelse består herefter af formand Tommy Ahlers, økonom og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, CSR-chef i Dagrofa, Signe Frese, dekan ved Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige fakultet, Katrine Krogh Andersen, underdirektør i PKA, ansvarlig for bæredygtige investeringer, Dewi Dylander samt det nye medlem, Eva Jensen.
Erhvervsmanden Anders Eldrup, Stine Bosse (M) og Martin Lidegaard (R) er blandt tænketankens tidligere formænd.
Omtalte personer

Tommy Ahlers
Bestyrelsesformand, Concito, iværksætter, formand, Metroselskabet, fhv. MF og uddannelses- og forskningsminister (V)

Connie Hedegaard
Formand, OECD’s Round Table for Sustainable Development, præsident for Kræftens Bekæmpelse 2025-, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær, bestyrelsesmedlem i Danfoss, Villum fonden og BBVA

Eva Jensen
Chef for klima, energi og transport, Det Europæiske Miljøagentur
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den begynde med dette vigtige forbud
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”











