Topchefen for den grønlandske fødevaregigant Royal Greenland, Susanne Arfelt Rajamand, er nyt bestyrelsesmedlem i Danish Crown.
Det oplyser Food Supply.
Det nye bestyrelsesmedlem bringer 20 års ledelseserfaring fra fødevarebranchen med sig. Denne erfaring er blandt andet hentet i Asien hos Unilever, McCormick og Fonterra. Sidste år kom hun til Grønland, hvor hun blev administrerende direktør i Royal Greenland.
"Jeg ser frem til at bidrage til den spændende transformations-rejse, som Danish Crown er på, og håber, at jeg med mit fødevarekendskab samt internationale erfaring kan hjælpe med til at fremtidssikre en af Danmarks vigtigste og mest traditionsrige virksomheder," siger Susanne Arfelt Rajamand.
Susanne Arfelt Rajamand overtager posten efter Ascendis Pharma-profilen Camilla Harder Hartvig.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling














