Søren Poulsgaard JensenTopchef stopper i Scandlines efter et årti: Afløser fundet hos Royal Unibrew
Scandlines har ansat ny administrerende direktør.
Det oplyser færgerederiet i en pressemeddelelse.
Efter et årti har Søren Poulsgaard Jensen valgt at fratræde posten som topchef for færgerederiet Scandlines.
“Søren har ydet en fremragende indsats og positioneret Scandlines stærkt til fremtiden som en grøn og konkurrencedygtig leverandør af kritisk infrastruktur, der forbinder Europa og Skandinavien,” udtaler Vagn Sørensen, der er bestyrelsesformand i Scandlines, i meddelelsen.
Søren Poulsgaard Jensen bliver afløst af Carsten Nørland, der tiltræder fra en direktørstilling for Royal Unibrews internationale forretning. En afløser, der glæder bestyrelsesformanden:
“Carsten Nørland vil bidrage med de helt rette kommercielle og internationale kompetencer og erfaringer, når de gode resultater skal videreføres i de kommende år frem mod og efter åbningen af Femern-tunnelen,” skriver han videre i meddelelsen.
Forinden sin tid hos Royal Unibrew var Carsten Nørland ansat i en stilling som Vice President med ansvar for Market & Sales i Københavns Lufthavn.
Han er nuværende bestyrelsesmedlem i henholdsvis Dansk Retursystem A/S og Brussels Airport Company. Han har tidligere været bestyrelsesmedlem i fodboldklubben AGF.
Direktørskiftet finder sted 1. september, hvorfor Søren Poulsgaard Jensen indtil da vil fungere som administrerende direktør.
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Livet på landet er den nye slagmark
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi














