
Milliardvirksomheden DanBred må finde en ny direktør, da Thomas Muurmann Henriksen trækker sig fra posten med øjeblikkelig virkning.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
"Det er vigtigt for mig, at min person og de fejltagelser som jeg har begået, ikke kommer til at skygge for DanBreds videre udvikling. Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig," siger han i pressemeddelelsen.
Den 47-årige direktør går efter en række sager om seksuel chikane i avlsvirksomheden, der står for halvdelen af den samlede omsætning i Landbrug & Fødevarer.
Sagen har skabt overskrifter efter erhvervsmediet Finans onsdag bragte historien om den betændte personalesag i virksomheden.
Anklagerne om seksuel chikane kommer fra tre kvinder, der har henvendt sig angående upassende opførsel fra direktøren ved en række firmarrangementer. DanBred har, efter modtagelsen af anklagerne og et brev til bestyrelsen fra 18 mellemledere om sagen, ikke valgt at afskedige direktøren.
Men nu vælger han selv at trække sig fra dags dato.
”Der er ingen tvivl om, at det her har været en vanskelig og kompleks sag. Vi har i bestyrelsen hele tiden taget anklagerne om upassende adfærd meget alvorligt, og som jeg har nævnt tidligere var det ud fra en helhedsbetragtning, at bestyrelsen valgte at lade Thomas Murmann fortsætte som direktør i selskabet. At Thomas i dag har ønsket, at trække sig fra sin post er en rigtig disposition,” siger bestyrelsesformand i DanBred, Christian Junker.
DanBred specialiserer sig inden for svineavl, og producerer og sælger avlsdyr og sæd til landbrugsvirksomheder i hele verden.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Intens valgkamp om dyrevelfærd får ikke flere til at ville betale mere for fødevarer
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse














