Bliv abonnent
Annonce

Træk klage tilbage og I får listen med EU-støtte …

9. juni 2004 kl. 17.59, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Fakta
Hændelsesforløb for offentliggørelse af landbrugsstøtten:

  • 2. april 2003: Departementet for FødevareErhverv afslår anmodning om agtindsigt i modtagere af hektarstøtte og beløbets størrelse af Kjeld Hansen og Niels Mulvad.

  • 23. april 2003: Kjeld Hansen klager over afslag til Folketingets Ombudsmand.

  • 14. maj 2003: Ombudsmanden skriver til Kjeld Hansen, at der ikke er udsigt til at kunne kritisere, at der er givet afslag i aktindsigt.

  • 27. august 2003: Fødevareministeren besvarer §20-spørgsmål fra Keld Albrechtsen (EL) vedrørende muligheder for offentliggørelse af modtagere af hektarstøtte.

  • 1. marts 2004: Kjeld Hansen og Niels Mulvad henvender sig til departementet med klage over Direktoratet for FødevareErhverv og dennes afgørelse af 17. februar 2004 om aktindsigt.

  • 1. april 2004 vidersender Direktoratet for FødevareErhverv klagen videre med dokumenter til departementets behandling.

  • 1. april 2004: I notits udarbejdet af direktoratet i forbindelse med klagen fremgår det, at der rådes over et dokument med oplysninger om støttemodtagere, hvor det er muligt at fjerne cpr-numre. "Der er derfor grundlag for at genoverveje sagen."

  • 26. april 2004: Møde mellem en medarbejder i Fødevareministeriets departement og klagerne, hvor det aftales af listerne offentliggøres, hvis klagerne trækkes tilbage. Der foreligger ikke referat fra mødet. Ministeren og departementschefen er ikke underrettet om mødet eller notitsen af 1. april.

  • 17. og 19. maj 2004: Oplysninger sendes til klagerne - Kjeld Hansen og Niels Mulvad.

  • 4. juni 2004: Minister bliver først nu klar over, at der er problemer i forbindelse med presseomtale. Hun beder om redegørelse for sagsforløb.

  • 7. juni 2004: Minister modtager en første redegørelse om sagsforsløbet.

  • Kilde: Fødevareministerens talepapir fra samrådet 9. juni
    På det åbne samråd onsdag beklagede fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) dybt hændelsesforløbet, der ligger bag offentliggørelsen af listen over den kontroversielle EU-støtte til danske landmænd.

    Ministeren skulle redegøre for, hvorfor det har taget over halvandet år for to journalister at få aktindsigt i navne og beløbsstørrelse på de danske støttemodtagere. En offentliggørelse, der kom i sidste uge med stor interesse til følge.

    Sagen drejer sig om, at myndighederne ikke troede, at der eksisterede et enkelt dokument med oplysninger om støttemodtagerne, der let kunne udleveres. Og derfor afslog ansøgningen. Stik imod sandheden.

    1. april i år – efter at de to journalister havde søgt aktindsigt, fået afslag og klaget over afslaget – udarbejdede Direktoratet for FødevareErhverv en notits, der oplyste, at det ønskede dokument findes - et par cpr-numre skulle blot fjernes.

    Annonce
    Annonce

    Indsigt

    Annonce
    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Vi tror på politik
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
    Copyright © Altinget, 2026