Troels Lund hjemsender forsvarschef: "Jeg har mistet tilliden"

Hæren, søværnet og flyvevåbnet skal have ny øverste chef.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har nemlig besluttet at hjemsende forsvarschef Flemming Lentfer.
Det fortalte ministeren på et pressemøde onsdag aften.
”Jeg har mistet tilliden til forsvarschefen. Derfor har jeg besluttet, at han ikke længere skal stå i spidsen for Forsvaret,” sagde han og fortsatte:
”Vi står over for en historisk og nødvendig styrkelse af det danske forsvar. Det stiller store krav til vores organisation og til den militærfaglige rådgivning af det politiske niveau."
Forud for pressemødet havde ministeren på et knap halvanden time langt møde orienteret forligskredsen om hjemsendelsen.
Ministerens beslutning om at skifte ud på posten som øverste chef for den operative del af Forsvaret, kommer i kølvandet på tirsdagens afsløring af, at fregatten Iver Hiutfeldts våbensystemer svigtede, da den i midten af marts kom under angreb med droner fra Houthi-bevægelsen i Rødehavet.
Og at Troels Lund Poulsen – ifølge ham selv – intet kendte til sagen.
I løbet af onsdagen har Forsvarskommandoen i flere omgange afleveret redegørelser i sagen, som har vist sig at indeholde fejl.
Blandt andet derfor vil ministeren have endnu en redegørelse af sagen, fortalte han til pressemødet.
Flere store nyheder
Flemming Lentfer har været forsvarschef siden december 2020. Michael Hyldgaard er indtrådt som fungerende forsvarschef. Michael Hyldgaard er generalmajor og kommer fra en stilling som chef for Specialoperationskommandoen.
Det var generelt et pressemøde med store nyheder.
For samtidig kunne forsvarsministeren på pressemødet fortælle, at leveringen af ATMOS-artillerisystemer og PULS-raketkastere fra israelske Elbit Systems bliver mere end et år forsinket, og at raketkasterne bliver op til 1,35 milliard kroner dyrere, end politikerne fik fortalt, da de besluttede indkøbene i januar 2023.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den begynde med dette vigtige forbud
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
















