Trump trækker USA fra Parisaftalen

Det vil overraske de færreste.
Og mandag aften dansk tid blev det officielt.
For anden gang trækker den nytiltrådte amerikanske præsident, Donald Trump, sit land fra Parisaftalen.
Vi har noget som ingen anden produktionsnation nogensinde vil få: en større mængde olie og gas end noget andet land på jorden, og vi kommer til at gøre bruge den.
Donald Trump
Præsident, USA
Aftalen er FN’s største klimapolitiske erklæring, hvor alle medlemslande i 2015 blev enige om at arbejde for at begrænse den globale temperaturstigning så langt under to grader som muligt.
”Præsident Trump vil udtræde af Parisaftalen,” lyder det ifølge Financial Times fra Det Hvide Hus i en mail til internationale medier mindre end en time efter præsidenten trådte til mandag.
”En trist melding,” skriver klimaminister Lars Aagaard (M) i et opslag på det sociale medie Linkedin.
”Det var forventeligt, men det gør ikke ærgrelsen mindre,” lyder det videre fra Aagaard, der opfordrer sine kolleger i EU til at ”skubbe på og holde sammen i den globale klimaindsats”.
Rig på ”flydende guld”
Da Donald Trump sidst ville have USA af den globale klimaaftale, gik der to år, før udtrædelsen trådte i kraft.
Denne gang kan USA dog formentlig gennemføre formaliteterne noget hurtigere, da landet ikke er bundet af den treårige forpligtelse, som var gældende for otte år siden.
Blandt Donald Trumps øvrige udmeldinger med betydning for den globale klimakamp kan nævnes den erklærede intention om at skrue op for afbrændingen af fossil energi. Ved sin indsættelsestale erklærede han national energi-nødtilstand.
”Vi har noget som ingen anden produktionsnation nogensinde vil få: en større mængde olie og gas end noget andet land på jorden, og vi kommer til at gøre bruge den,” sagde Trump og lovede at nedbringe forbrugerpriserne, fylde landets strategiske energireserver og eksportere amerikansk energi over hele verden.
”Vi bliver en rig nation igen, og det er det flydende guld under vores fødder, som vil hjælpe os med at gøre det,” sagde han og erklærede blandt andet sin intention om at trække støtten til elbiler.
Ved sin indsættelsestale nævnte Donald Trump ikke Grønland, trods de senere ugers heftige diskussioner om Trump-administrationens udtalte interesse.
Trumps udmelding markerer dog en klar politisk forskel på Grønland og USA. Grønland tiltrådte nemlig Parisaftalen sidste år.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Intens valgkamp om dyrevelfærd får ikke flere til at ville betale mere for fødevarer
- Kæmpe flertal vil beskytte EU’s svineproducenter mod politikerne: ”Husdyravl er ikke et problem”
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse













