Tvivl om effekt ved landbrugsliberalisering

VÆKSTPLAN: Regeringen vil liberalisere landbrugsloven, så pensionskasser og investeringsfonde kan tilføre erhvervet ny kapital. Landbruget tvivler på nytten, mens Enhedslisten frygter udenlandsk indflydelse.
Foto: colourbox
Michael Hjøllund

Hvis du tager et helt standard landbrug, så har jeg svært ved at se, hvorfor det skulle være interessant for en investor.

Morten Jakobsen
Lektor, Institut for Marketing og Organisation på Aarhus Universitet.
Fakta
Det skriver Natur- og Landbrugskommissionen om nye ejerformer:
Historisk har landbrugsloven fastholdt landbruget som et selvejende erhverv og har også haft et selvstændigt formål om at beskytte små landbrug.

En del af lovens formål i dag er fortsat at bevare selvejet i landbruget. Landbrugsloven indeholder barrierer for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme og dermed også for kapitaltilførsel til erhvervet. Det skyldes krav i landbrugsloven om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse.

For eksterne investorer står deres indflydelse dermed normalt ikke mål med deres investering i landbrug. Endvidere vil fortrinsstillingen indtræde og vil give nærtliggende mindre landbrugsejendomme mulighed for køb, såfremt landmanden udtræder og erstattes af en anden person. Det skaber usikkerhed for investorerne.


Kilde: Natur- og landbrugskommissionen
Det nødstedte landbrug skal have en hjælpende hånd.

Derfor har regeringen mandag lanceret en vækstplan for fødevarer, der indeholder ikke mindre end 34 initiativer, der skal understøtte væksten i fødevaresektoren.

Et af forslagene er en liberalisering af landbrugsloven, sådan at selskaber ikke længere skal have en landmand tilknyttet for at købe et landbrug.

"Vil vil fjerne landbrugslovens særregler om ejerskab. Det er afgørende for, at vi kan få en professionel og fremtidssikret regulering og medejerskab af landbrugsområdet, og det er forudsætningen for, at vi kan få større investorer ind," sagde erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ved fremlæggelsen af vækstplanen.

Dokumentation

Det skriver regeringen i sin vækstplan for fødevarer 

31. Afvikle landbrugslovens barriere for at tiltrække ny kapital til erhvervet

Landbrugsloven indeholder barrierer for, at institutionelle investorer som pensionskasser og investeringsfonde kan få bestemmende indflydelse over landbrugsejendomme og hæmmer dermed for kapitaltilførsel til erhvervet. 

Barrieren består i krav om, at et selskab kun kan erhverve en landbrugsejendom, hvis selskabet har tilknyttet en landmand, der har bestemmende indflydelse. En anden barriere i landbrugsloven er retten til fortrins­stilling, der er en sikring af landmænds mulighed for at erhverve sig yderligere arealer/ejendomme.

De nuværende bestemmelser i Landbrugsloven gør det vanskeligt for landbruget at tiltrække eksterne investorer. En afvikling af landbrugslovens ejerskabsrestriktioner vil medvirke til at tiltrække nye investorer som eksempelvis pensionskasser og investe­ringsfonde og dermed imødekomme nogle af de finansielle udfordringer, der hæmmer udviklingen i erhvervet. En revision af landbrugsloven vil således kunne introducere nye ejerformer, og det vil øge investeringslysten - og vil samtidig kunne tilføre landbruget værdifuld forretningsmæssig knowhow.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00