Ungeklimarådet: Vi skal tale om, hvorfor grøn energi kræver plads

Men mens følelserne koger, drukner perspektiverne fra de unge, der skal leve med konsekvenserne af de beslutninger, som rækker årtier ud i fremtiden.

Hvor er dem, der ikke rejser sig for at råbe højt, men som ved, at klimakrisen kræver handling?

Vi må sørge for, at rummet ikke kun fyldes af dem, der protesterer højlydt, men også af dem, der har mest på spil.

Udviklingen ikke et valg

Mens nogle protesterer over forandringerne, står vi samtidig overfor en konkret og uundgåelig opgave: At sikre den nødvendige energi til et samfund i omstilling.

Hvis vi skal nå Danmarks mål om at reducere CO2-udledningerne med 110 procent inden 2050, skal vi tage de store skridt nu, fordi målet forudsætter, at vi udbygger vores energisystem markant med hundredvis af nye havvindmøller og solcelleanlæg.

Hvordan kan vi forvente, at folk accepterer en vindmølle eller solcellepark som nabo, hvis de ikke forstår, hvorfor den er nødvendig?  

Benjamin Bøgen Pedersen
Medlem af Ungeklimarådet

Samtidig skal vores elnet udvides med tusindvis af nye kabler til at distribuere den enorme mængde grøn strøm, som både biler, varmepumper og grøn brint vil kræve.

Denne nødvendige omstilling vil forandre vores landskab markant, og det er ikke uden omkostninger. Derfor må vi starte en ærlig samtale om, hvad omstillingen kræver – ikke kun i
tekniske termer, men i hverdagen.

Hvordan kan vi forvente, at folk accepterer en vindmølle eller solcellepark som nabo, hvis de ikke forstår, hvorfor den er nødvendig?

Her har politikerne et særligt ansvar, fordi de har platformen og mandatet til at navigere mellem nødvendigheden af handling og respekten for folks bekymringer. Og hvis ikke politikerne tegner rammerne for samtalen, overlader de rummet til dem, der råber højest.

At vende modstand til medvind

Derfor skal samtalen ikke kun handle om, hvad der skal ske, men hvorfor omstillingen er uundgåeligt, og hvad der står på spil, hvis vi ikke handler.

En samtale, der tør sige tingene, som de er: Omstillingen er nødvendig, den er uundgåelig, og den har konsekvenser - men konsekvenserne af ikke at handle - eller handle for langsomt - er langt, langt større og dyrere.

Netop fordi omstillingen har konsekvenser, må vi også tage protesterne fra lokalsamfundene alvorligt.

Mange konflikter kunne undgås, hvis borgerne blev inddraget tidligere og mere åbent i processerne - for det handler sjældent kun om skygger fra vindmøller eller udsigten til solcelleparker.

Frustrationerne bunder ofte i en oplevelse af at være sat udenfor, en følelse af at beslutningerne allerede er truffet - hen over hovedet på én. Og i så fald føles omstillingen påtvunget.

Lokal forankring kræver også helt konkrete mekanismer, der sikrer, at borgerne ikke bare bliver hørt, men også får noget igen.

Dette kan tage mange former: Det kan være økonomisk kompensation, som giver en direkte gevinst for de berørte. Det kan være modeller for medejerskab, hvor lokalsamfundene får del i de grønne investeringer, den langsigtede værdiskabelse og således en følelse af medejerskab.

Forandring har altid formet landskabet

Vi må samtidig erkende, at vi aldrig kan få alle med. Men det må ikke lamme os.

Klimaforandringerne venter ikke på konsensus – og vi nærmer os afgørende tipping points, hvor konsekvenserne vil gøre debatten om placeringen af solcelleparker og vindmøller til et luksusproblem. 

Det handler sjældent kun om skygger fra vindmøller eller udsigten til solcelleparker. Frustrationerne bunder ofte i en oplevelse af at være sat udenfor

Benjamin Bøgen Pedersen
Medlem af Ungeklimarådet

Vi må huske, at de økonomiske og menneskelige konsekvenser af oversvømmelser, tørker og stormfloder vil overstige de udgifter eller ulemper, som en solcellepark eller vindmølle nogensinde kan medføre.

Det betyder dog ikke, at vi skal opgive forsøget på at få flere med. En ærlig og bredere samtale om, hvorfor omstillingen er nødvendig, er et vigtigt skridt på vejen.

Det kræver, at vi tør møde borgerne i øjenhøjde og lytte til deres bekymringer tidligt i processen, men også at vi står fast på nødvendigheden af at handle.

Landskabet har altid været i forandring, når samfundet udvikler sig – fra landbrugets opblomstring til motorvejenes fremmarch – og nu den grønne trepart, der vil tegne nye linjer. Men denne gang handler det ikke kun om udvikling.

Det handler om at sikre, at vi giver noget meningsfuldt videre til kommende generationer.