Bliv abonnent
Annonce

Usund mad skal ikke pumpes med vitaminer

3. marts 2004 kl. 14.00, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Usunde fødevarer skal ikke kunne maskeres som værende sunde, blot fordi de er peppet op med vitaminer. Det er forkert at signalere, at en appelsin kan erstattes med en pose vitamin-vingummier, og at et glas mælk kan erstattes med calcium-holdigt chokolade.

Torben Lund (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Fakta
Torben Lund er Europa-Parlamentets ordfører på direktivet om ”Berigelse af fødevarer,” der skal føre til fælles regler for tilsætning af vitaminer og mineraler i fødevarer. At være ordfører vil sige, at det er Torben Lund, der på vegne af Europa-Parlamentet forhandler med EU-Kommissionen og Ministerrådet om direktivet.

Møde med Kommissæren
Torben Lund mødtes i februar med EU-Kommissær for fødevaresikkerhed og sundhed, David Byrne. Byrne gav under mødet udtryk for, at han ikke umiddelbart var indstillet på at gøre det forbudt at tilsætte vitaminer i usunde fødevarer. Der er dermed lagt op til en hård kamp i Parlamentet.


Kilde: Altinget.dk
I England kan man næsten ikke købe en pakke cornflakes eller andre morgenmadsprodukter, uden der er blevet tilsat ekstra vitaminer. I Tyskland kan man købe slik med c-vitaminer mange steder. Mange lande tillader i modsætning til Danmark, at man må tilsætte ekstra vitaminer og mineraler til fødevarer.

Desværre er disse tilsætninger af vitaminer og mineraler ikke uden problemer. Store doser vitaminer kan faktisk skade helbredet mere, end det gavner. For eksempel har man konstateret, at risikoen for knogleskørhed er øget hos personer, der har et overforbrug af a-vitamin, og store doser c-vitamin er mistænkt for at forøge risikoen for brystkræft.

Hvis alle de produkter, vi køber, er peppet op med ekstra vitaminer, risikerer vi ganske enkelt at få for mange vitaminer. Reglerne er meget forskellige i Europa. Derfor er vi i EU ved at udarbejde nye fælles regler for tilsætning af vitaminer og mineraler i fødevarer.

De nye regler bør være så klare som muligt.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026