V: Detailhandlen bærer ikke ansvar for danskernes sundhed

Af Jan E. Jørgensen (V)
Forbrugerordfører
Dan Jørgensen (S) kunne holde op med at spille Sorteper og så tage et ansvar, der hvor han har indflydelse. Han kunne for eksempel fjerne den helt tåbelige afgift på nødder.
Jan E. Jørgensen (V)
Forbrugerordfører
Når dagligvarerne skal i hus, strømmer forbrugerne til detailbutikkerne og de strategisk placerede varesortimenter.
Debatten vil i den kommende tid sætte fokus på, hvilket ansvar detailhandlen bærer for danskernes madvaner og sundhed. Og om det i så fald er noget, politikerne skal blande sig i.
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til sine@altinget.dk
Forbi hylderne med det sunde såvel som det søde. Det er en efterhånden velkendt model til mersalg og impulskøb.
Modsat landets fødevareminister, Dan Jørgensen (S), mener jeg og Venstre, at det helt og holdent er detailbutikkernes egen beslutning, hvordan de indretter deres butikker, og hvilke sundhedsfremmende initiativer der passer til deres koncepter.
Unuanceret kritik
Kritikken fra fødevareministeren haglede som monsunregn ned over detailhandlen i sommer og tegnede et entydigt billede af detailbutikkerne som både griske og kyniske. En ganske unuanceret kritik af en branche, som ihærdigt forsøger at guide forbrugerne til en sundere levevis.
Meget apropos havde jeg for få uger siden indbudt fagfolk fra en bred vifte af brancher til en konference om afgifter eller nudging. Her præsenterede discountkæden KIWI blandt andet sit initiativ til at fremme en sundere indkøbskultur, nemlig permanente rabatter på udvalgte varer via et rabatkort. Kortet giver rabatter på al økologi, herunder også økologisk svine- og oksekød, ligesom prisen er reduceret – svarende til momsen – på al frugt og grønt. Rabatten får forbrugerne ganske simpelt ved at fremvise et grønt plastikkort ved kassen.
Dan Jørgensen glemmer, at detailhandlen konkurrerer om at overgå hinanden med sundhedsfremmende initiativer og CSR-strategier, der efterhånden rækker hele vejen fra butikkerne og ind i forbrugernes hjem.
Tag nu hjemmesiden viskalspise.dk, lanceret af COOP. En hjemmeside spækket med sunde og nærende opskrifter delt blandt andet fra forbrugernes egne køkkener. Eller Dansk Supermarkeds eget mærke Levevis, der gør det nemt og bekvemt at vælge det sunde alternativ i en travl hverdag.
Tager stort ansvar allerede
Pointen er altså, at detailbutikkerne allerede i dag tager et stort medansvar for at forbedre folkesundheden og tilbyder forbrugerne flere sunde alternativer end nogensinde før. Det virker derfor en kende hult alene at pådutte detailhandlen ansvaret for at fremme folkesundheden, når de danske afgifter og momsen gør sunde og økologiske madvarer dyrere.
Mange af de nuværende afgifter rammer desuden skævt – rigtig skævt. Danmark har, mig bekendt som verdens eneste land, en ældgammel punktafgift specifikt møntet på det sunde alternativ til slik og chips, nemlig nødder. Og som om det ikke var absurd nok, pålægges hver nød forskellige afgifter, alt afhængig af om de er ristede, saltede, afhindede eller i skal. Macadamia-nødder er, modsat andre nødder, ikke pålagt en afgift, selvom de indeholder mere fedt end nogen anden nød. Det giver ikke megen mening.
Dan Jørgensen kunne holde op med at spille Sorteper og så tage et ansvar, der hvor han har indflydelse. Han kunne for eksempel fjerne den helt tåbelige afgift på nødder.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Da Mette Frederiksen lukkede hendes minkfarm, vidste nyvalgt M-politiker, at hun var nødt til at gå ind i politik
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april









