V: Statsministeren må kæmpe for at skubbe Brexit-dato for Danmarks skyld

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Midt i en coronakrise er et andet skæbnesvangert og betændt politisk emne stort set forsvundet fra forsiderne og dagsordenen. Det drejer sig om Brexit, som desværre ikke er forsvundet i virkeligheden, men stadig står som et blinkende faresignal lige forude.

Af samme grund må den danske regering og statsminister Mette Frederiksen meget snart på banen og arbejde for en forlængelse af de brexitforhandlinger, som ikke har rørt sig ud af pletten siden februar.

I denne uge gik de 200 eksperter, som befolker forhandlingsdelegationerne, så småt i gang igen, efter at de to hovedpersoner i spillet, britiske Boris Johnson og den franske (EU-) forhandler Michel Barnier, begge har været lagt ned af coronasyge i flere uger.

Presset på Storbritannien og EU’s forhandlere er derfor om muligt blevet endnu større. Alligevel slog Boris Johnsons regering torsdag fast, at Storbritannien under ingen omstændigheder vil acceptere en forlængelse af forhandlingerne til efter 2020.

Stolthed overdøver fornuft
Derfor skal chefforhandlerne David Frost og Michel Barnier nå til enighed om en omfattende handels- og samarbejdsaftale i løbet af kun otte måneder. En proces, der normalt kan tage flere år. Til overflod er deadline sat til 1. juli, fordi en eventuel aftaletekst skal nå at blive ratificeret/godkendt i de efterfølgende måneder. En deadline, som ingen andre end Boris Johnsons regering tror på.

Forlader Storbritannien EU’s indre marked uden en aftale ved udgangen af 2020, er de økonomiske konsekvenser midt under coronakrisen svære at overskue.

Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Forlader Storbritannien EU’s indre marked uden en aftale ved udgangen af 2020, er de økonomiske konsekvenser midt under coronakrisen svære at overskue. Allerede før krisen vurderede mange eksperter, at det så meget svært ud at nå en aftale på så kort tid – og pandemien gør det ikke lettere. 

Mens Johnson-regeringen kategorisk afviser en forlængelse, er EU fortsat åben for muligheden. Men i Bruxelles ønsker man til gengæld heller ikke at være den, som ryster på hånden og trygler Johnson om en forlængelse.

Ingen af siderne ønsker at tabe ansigt i den her kamp. Ikke desto mindre må vi andre så få adresseret den umulige deadline – og få lagt pres på forhandlerne, primært de stædige briter.

Et svækket Europa med udsyn til flere tab
Deadline for at bede om en udskydelse er 1. juli. Herefter er der ingen vej tilbage. Så får vi enten en hastigt indgået aftale eller en hård Brexit, hvor Storbritannien vælter ud af Unionen.