Om  
Michael Monberg
Henrik Vindfeldt

Veganerpartiets grundlægger melder sig ind i Alternativet

Michael Monberg, der stiftede Veganerpartiet, melder sig ind i Alternativet. Skiftet sker efter en turbulent periode i hans tidligere parti.

Michael Monberg (højre) sammen med medstifter af Veganerpartiet, Henrik Vinfeldt (venstre).
Michael Monberg (højre) sammen med medstifter af Veganerpartiet, Henrik Vinfeldt (venstre).Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix
Mathilde Brieghel

Efter intern beef i Veganerpartiet, melder partiets stifter Michael Monberg sig ind i Alternativet i stedet.

Det oplyser Alternativet i følge Berlingske i en pressemeddelelse.

Et skifte, han over for Berlingske kalder et "helt naturligt" valg. Michael Moberg oplyser på Facebook, at han i Alternativet er parat til at arbejde videre med arbejdet for dyrerettighedspolitik.

"Jeg er klar til at klar til at fortsætte dyrerettighedskampen sammen med Torsten Gejl og alle de andre progressive kræfter i Alternativet," skriver han i opslaget.
"Vi må og skal få rettet op på dansk natur, tab af biodiversitet, en gigantisk klimaudledning og ikke mindst - en uetisk behandling af alt for mange dyr i Danmark."

I følge Berlingske oplyser partiet, at flere andre kandidater fra Veganerpartiet følger Michael Mobergs skifte til Alternativet. Det drejer sig om Wickie Holm, Simon Jensen og Anna Astrid Høy-Nielsen.

Flere andre forhenværende medlemmer af Veganerpartiet er tidligere skiftet til Alternativet. Karsten Noes og Jakob Berg Bredahl, der begge var medlemmer af Veganerpartiets politiske gruppe, har ligeledes foretaget skiftet til Alternativet.

Stoledans i Veganerpartiet

Michael Monberg stiftede i 2018 Veganerpartiet sammen med Henrik Vindfeldt.

Det seneste år er det plantebaserede parti gennemgået et stormvejr, hvor medstifter Henrik Vindfeldt blev ekskluderet efter anklager om "samarbejdsvanskeligheder", "utryghed i arbejdsmiljøet" og "skadelig adfærd for partiet".

I februar besluttede et flertal i partiet dog til en ekstraordinær generalforsamling at invitere Vindfeldt tilbage i partiet efter eksklusionen. Samtidig stemte flertallet for at afsætte hele den siddende landsledelse, Michael Monberg i spidsen som politisk ordfører.

I februar fortalte Monberg BT, at han fortsatte som medlem af partiet. Men efter en pause fra politik, er han nu tilbage som medlem af Alternativet.

Alternativet har en enkelt plads i Folketinget, der besiddes af Torsten Gejl.

Læs også
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Monberg

Dyrerettighedsordfører, Alternativet
akademiuddannelse i ledelse (Copenhagen Business Academy 2014)

Henrik Vindfeldt

Fhv. partileder, Grøn Alliance

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024