Vegetarer: Tvivlsomt, om efterspørgslen på kød vil blive ved med at stige

REPLIK: Det er ikke, som Danish Crown fremstiller det, hugget i sten, at efterspørgslen på kød vil fortsætte med at stige. Vejen mod en seriøs klimaindsats går således gennem en omlægning fra at producere dyr og foder til at producere planter til menneskeføde, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl.

Af Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Det glæder mig at høre, at slagterigiganten Danish Crown med direktør Jais Valeur i spidsen har indset, at virksomheden bliver nødt til at omstille sig. Fremtiden er ikke brolagt med koteletter og culotte, men med planter.

Hvis vi som samfund vil tage klimaudfordringerne alvorligt og handle derefter, kommer vi simpelthen ikke uden om vores mad. Plantebaserede fødevarer udleder kun en brøkdel af de klimagasser, som selv det mindst klimabelastende kød fra grise udleder.

Valeur mener dog ikke desto mindre, at der fortsat er enorme afsætningsmuligheder for den danske svineproduktion, fordi ”forbruget af kød i verden vil stige, fordi verdens befolkning vokser, og antallet af mennesker i den globale middelklasse stiger”.

Men faktisk tyder en hel del på det modsatte. Investorer som Bill Gates, Richard Branson og Googles CEO investerer alle i en fremtid, der baserer sig på planter. Det samme gør verdens største fødevarevirksomheder, for eksempel Unilever og Nestlé.

Fremtiden er plantebaseret
Ser man på de enkelte lande, er det langt fra givet, at de vil efterspørge kød i samme ekstravagante stil, som vi har gjort det på vores breddegrader. Kina har for eksempel en målsætning om at halvere sit kødforbrug inden 2030 af hensyn til folkesundheden, og i Indien er kødforbruget per borger omkring fem kilo og stiger stort set ikke.

Hvor kød tidligere er blevet associeret med velstand og overflod i rige lande, er det nu overskud til at tænke på bæredygtighed, sundhed og dyreetik, der er med til at fremhæve plantebaseret kost og give det grønne status. Sundhed fylder i særdeleshed rigtig meget, og her kommer vi ikke uden om det faktum, at en lang række studier direkte påviser sammenhængen mellem et højt indtag af animalske proteiner og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse former for kræft. Så selvom du køber dansk ”kvalitetskød”, kan du altså stadig blive syg af det.

Nylige beregninger foretaget af Københavns Universitet for Fødevareministeriet viser, at vi kan spare syv milliarder kroner i årlige sundhedsomkostninger, blot den danske befolkning spiser efter kostrådene.

Ifølge en rapport fra den amerikanske tænketank RethinkX kan det være slut med intensiv produktion af kød og mælk allerede om 10-15 år, fordi alternativer baseret på planter eller dyrket i laboratorier, som imiterer originalerne mere og mere overbevisende, i en ikke så fjern fremtid bliver billigst. Og dermed undermineres hele forretningsmodellen for intensiv dyreproduktion.

Tvang er ikke vejen frem
Jais Valeur skriver, at en vigtig del af Danish Crowns arbejde med bæredygtighed består i at finde mere klimavenlige fodertyper. Men ’mere klimavenligt foder’ rækker ikke i en verden, hvor vi skal omstille fra dyrefoder til menneskeføde. Foder er kun ressource- og klimavenligt i det omfang, at det er restprodukter eller på anden vis ikke optager arealer, som kunne være blevet anvendt til at producere menneskeføde eller som CO2-opsugende skov.

I fremtidens verden er anvendelsen af frugtbar jord til foderproduktion derfor en luksus, som vi kun i begrænset omfang har råd til.

Valeur mener, at regeringens nylige forslag om kødfrie dage hører til på de lette løsningers holdeplads. Men hvis det var så let en løsning, som Valeur mener, var det blevet vedtaget. Det blev det som bekendt ikke, fordi der var forhindringer i form af modstand både politisk og fra fagforeninger.

Jeg er enig i, at tvang ikke er vejen frem. Vi skal først gøre det grønne valg lækkert, indbydende og lettilgængeligt, så flere får lyst til at vælge det. I DVF kæmper vi for, at der skal være en grøn valgmulighed alle ugens dage i alle landets offentlige køkkener.

Det viser sig faktisk, at i køkkener, hvor man har en sådan ordning, vælger rigtig mange det grønne til. For eksempel på Randers Regionshospital og Bispebjerg Hospital, hvor cirka 25 procent af de måltider, der spises, er vegetariske. Dermed kan CO2-reduktionen i de offentlige køkkener begynde med alle dem, der med glæde vælger det grønne, når de får muligheden.

Vejen frem er omlægning
I en højstemt tone skriver Jais Valeur, at ”når vi bryder brødet og deler et måltid, styrker vi bånd og skaber fællesskaber. Den seneste tid har vi dog set, at maden, der altid har samlet os, også har potentiale til at splitte os”.

Det er dog næppe maden i sig selv, der splitter os, men det, den repræsenterer. På den ene side klimahandling, på den anden side vaner og tankemønstre. Sidstnævnte kan ændres, det ved vi. Det kræver blot, at vi vil det.

I et andet indlæg bragt samme dag i Altinget skriver Arlas CSR-chef Hanne Søndergaard, at klimakompensation ikke er greenwashing. Helt så enkelt er det dog ikke. Den mest reelle form for klimakompensation er at rejse skov på landbrugsarealer, og det kræver globalt set, at der produceres meget mindre foder og meget færre dyr. Ellers skabes der blot et nyt problem et andet sted i verden.

Vejen mod en seriøs klimaindsats går således for såvel Danish Crown som Arla gennem en omlægning fra at producere dyr og foder til at producere planter til menneskeføde.

Forrige artikel DN: Her er fem markante grønne opgaver for den nye minister DN: Her er fem markante grønne opgaver for den nye minister Næste artikel Kost og Ernæringsforbundet: Her er tre ønsker til de klimavenlige kostråd Kost og Ernæringsforbundet: Her er tre ønsker til de klimavenlige kostråd
Landbruget klager over styrelses it-systemer til ombudsmanden

Landbruget klager over styrelses it-systemer til ombudsmanden

DIGITALISERING: Landbrugsstyrelsens it-systemer er så fyldt med problemer, at det reelt skader borgernes retssikkerhed, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. “Vi har en plan, der skal komme udfordringerne til livs," siger vicedirektør i styrelsen.