Vermund: "Venstre synes, at landbruget har fået nok nu. Det er langtfra min opfattelse"

”Jeg føler mig ret tryg ved, at landbruget ikke vil benytte sig af mere end den nødvendige mængde pesticider,” siger Pernille Vermund.

Så afbryder og retter partilederen sig selv:

”… eller planteværn, som jeg kalder det.”

Den lille rettelse laver Pernille Vermund flere gange, da Altinget møder hende for at få udfoldet Folketingets yngste partis landbrugs- og miljøpolitiske visioner.

Landmændene lever i, med og af naturen. De gør en enorm indsats både i forhold til biodiversitet og CO2-udledning. Hvis vi giver dem lidt friere tøjler, har vi mulighed for i samarbejde med landbruget at passe endnu bedre på naturen

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige

De handler grundlæggende og kort fortalt om, at Nye Borgerlige skal skubbe Venstre af pinden som landbrugets nærmeste politiske allierede.

Nu undgår Pernille Vermund at bruge ordet pesticider. Det giver hende mindelser om ”det rene gift”. Planteværn er bedre og mere dækkende retorik, mener hun.

Emnet er kommet op, fordi Nye Borgerlige har som ambition at få afskaffet afgiften på pesticider, der blev indført i 2013.

Det er et element i det miljø- og landbrugspolitiske partiprogram, der skal gøre Nye Borgerlige til landbrugets foretrukne parti og bedste ven på Christiansborg.

Pesticidafgiften har til formål at sænke landbrugets forbrug af sprøjtegifte. Men Pernille Vermund tror ikke, at landmændene vil bruge mere pesticid end nødvendigt, hvis afgiften afskaffes.

Pesticider koster også uden afgifter penge, så landmændene skal nok justere forbruget af sig selv. Markedskræfterne klarer ærterne. 

”Sandsynligheden for, at man bruger for meget planteværn er meget lille. De fleste vil nok lægge sig der, hvor det virker, som om det er det rigtige og det fornuftige,” siger hun.

Friere tøjler giver bedre miljø
Det er blot en af de erkendelser, Pernille Vermund gjorde sig, da hun i forbindelse med udarbejdelsen af Nye Borgerliges landbrugspolitik tog på rundtur hos dem, det hele handler om: landmændene.

Gennem talrige besøg på gårde og hos både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug har Pernille Vermund lært om et erhverv, der er plaget af ”regeltyranni”, ”bureaukrati” og ”administration”.

"Det har givet mig et helt andet indtryk, end hvis man bare færdes i København og læser de kulturradikale aviser," siger hun.

Hun mener, at man i København for længe har set på landmænd som nogle ”miljøsvin”, der ikke kerer sig om den natur, de selv har gummistøvlerne placeret i. 

Men intet kunne være mere forkert: Landmændene er naturens beskyttere. Og hvis staten blandede sig mindre i deres arbejde, kunne de gøre det endnu bedre, mener Vermund.

"Landmændene lever i, med og af naturen. De gør en enorm indsats både i forhold til biodiversitet og CO₂-udledning. Hvis vi giver dem lidt friere tøjler, har vi mulighed for i samarbejde med landbruget at passe endnu bedre på naturen," siger hun.

Frygter nye stramninger
Derfor ærgrer hun sig over den nye landbrugspolitiske linje, der blev udlagt under tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der allerede ved sin indsættelse annoncerede, at han ville sætte miljøet før fødevareproduktion. 

"Jeg kan forstå, at Venstre synes, at landbruget har fået nok nu. At det var på tide, at de holdt lidt for. Det er langtfra min opfattelse, når jeg ser på, hvad der er af afgifter for landbruget, men også det regeltyranni, de arbejder under," siger hun. 

Nu frygter Vermund, at de røde partier og nye magthavere strammer skruen om landmændene yderligere. Man risikerer at dræbe udviklingen i landbrugserhvervet, og det kan få konsekvenser for både miljø og klima, mener Vermund. 

"Når man svækker dansk landbrug, svækker man muligheden for at løse nogle problemer, som lader til at stå øverst på dagsordenen for mange," siger hun.

Glemmer de røde partier, at man også kan gå foran på klimadagsordenen ved at understøtte landbrugets egen innovation? 

"Præcis. Vi er ikke ret mange mennesker i Danmark, men vi er gode til at bruge vores hoveder og tænke innovativt og kreativt. Hvis man hæmmer mulighederne for det ved ikke at sætte nok penge af til grundforskning eller ved at svække grundvilkårene for erhvervslivet eller landbruget, så bliver det sværere," siger hun.

Tror du, at markedet alene kan stå for den grønne omstilling af landbruget?

"Hvis det får lov. Der er en kæmpe bevidsthed blandt forbrugerne. Når politikerne siger, at vi skal håndtere det her problem, er det jo ikke dem, der har opfundet det. Det skyldes et kæmpe pres fra befolkningen for, at man skal passe på ikke bare naturen og miljøet, men også begrænse CO₂-udledningen. Den efterspørgsel har jo betydning for, hvordan vi agerer som privatpersoner,” siger hun.

Kineserne er ligeglade med, hvor svinene kommer fra
Netop efterspørgslen på landbrugets produkter bør agere rettesnor for, hvordan landbrugspolitikken indrettes. 

Hvis venstrefløjen i ren iver efter at opnå sine grønne ambitioner gør landmændenes produktionsvilkår sværere eller helt afskaffer landbrugsareal, som både Radikale Venstre og Enhedslisten tidligere har agiteret for, vil det få negative resultater både for klimaet og økonomien, mener Vermund. 

Der vil nemlig altid stå andre og mindre effektive landbrugsnationer klar til at overtage produktionen.

"Hvis vi afvikler vores svineproduktion vil det ikke bare få økonomisk betydning for Danmark. Det vil også få betydningen for den globale CO₂-udledning. Det er der mange, der glemmer, når de taler om afvikling af vores landbrug," siger Pernille Vermund og tilføjer: 

"Efterspørgslen vil være der, uanset om vi vælger at afvikle vores produktion eller ej. Kineserne er fløjtende ligeglade med, om vi producerer varerne eller ej. Hvis efterspørgslen er der, vil den blive mødt af markedet."