Verdens Bedste Fødevarer: Uddannelser i fødevarer er en mangelvare

Gå i Elgiganten og se på fjernsyn, og straks er der en sælger, der vil fortælle dig absolut alt om det fjernsyn, du kigger særligt længselsfuldt efter – om flydende krystaller og andet godt.
Men hvis du går hen i supermarkedet er der langt mellem dem, som ved noget om de enkelte madvarer, deres sundhedsværdi og hvad maden kan gøre for din krop. Og investeringen i din krop er alt andet lige vigtigere end investeringen i et nyt fjernsyn.
Behøver det være sådan? Vores kollektive viden om vores fødevarer er for lav og for at gøre noget ved dette, skal samfundet gøre en anden investering; nemlig en investering i uddannelser inden for fødevareområdet.
Både for de, som i dag arbejder med fødevarer og unge, der ønsker sig en videregående uddannelse til en fremtid i fødevarer.
I USA kan man for eksempel tage en Food MBA, men i Danmark er det småt med de vitaminrige uddannelsesveje inden for mad og sundhed.
Hvor er cand.merc.næring?
Mejeriingeniøruddannelsen kommer tæt på, men nye uddannelser skal være rettet mod kommercialisering af produktviden – efter man har tilegnet sig viden om mad.
Lad mig foreslå, at man opretter en cand. merc.alimentum (næring). Og med lidt engelske ord til indholdet: "Commercial Food Economics, Health & Society and Modern Foods interaction with Pharmaceutical Products”.
Hvis man ikke ved noget om et smagfuldt, sundt produkt, hvordan skal man så kunne fremme det i forhold til prisen?
Steffen Andersen
Formand, Verdens Bedste Fødevarer (VBF)
På CBS kan man måske oprette en HD "Commercial Food Economics".
Det begynder i topledelsen
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- LA-profil vil tage opgør med landbrugets særstatus: "Det er en spændetrøje for landdistrikterne"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- De kom chokerede i Folketinget for fire år siden: "Nogle af dem, der har været her længe, er blevet dovne"
- Concito: Nye EU-klimamål kalder på stærkere regulering af landbruget
- Efter hård valgkamp: Landmænd nægter myndigheder at fotografere i staldene















