Virksomheder skal integrere

Den samlede pakke af initiativer, som skal presse og lokke udlændinge i job, er uoverskuelig. Men umiddelbart virker forslagene som skridt i den rigtige retning. Der er ingen tvivl om, at for børn og unge er børnehaver og skoler adgangen til at lære dansk og begå sig i Danmark, og for voksne er arbejdet samme adgangsvej til integration.

Derfor er det afgørende, at integrationen har til formål at få etniske mindretal i arbejde. Det skal ikke kunne betale sig at leve af offentlig forsørgelse, og modsat skal det netop være attraktivt at tjene sine egne penge.

Næste vanskelige skridt bliver derfor at omsætte den uoverskuelige bunke af initiativer til praksis i kommunerne, få fagbevægelsen til at bruge overenskomsterne fleksibelt og ikke mindst få virksomhederne til at teste den lange stribe af ordninger, som kan hjælpe indvandrere, flygtninge og deres efterkommere i job.

Indsatsen er nødvendig. Ledigheden blandt personer, der er kommet til Danmark fra ikke-vestlige lande, er næsten 12 pct., hvilket er tre gange så højt som for danskere. Også for efterkommerne af udlændinge er arbejdsløsheden over 9 pct. - mere end dobbelt så stor som for danskere, viser tal, som Danmarks Statistik har opgjort for Integrationsministeriet. (...)

Men indsatsen vil kun virke, hvis også private virksomheder er klar til at ansætte udlændinge, som bor i landet. Her er ikke brug for nogen særlig omsorg. Her er kun brug for et åbent sind.

Den enkelte virksomhed må finde den rette person til opgaven - til den rette løn. Og det kunne sagtens være en trainee, en lærling eller en person på indslusningsløn. Ordningerne er til for at blive brugt, og der er god økonomi i det for virksomheden og samfundet.

Der findes godt 40.000 virksomheder i Danmark, som har over 10 ansatte. Et kig på ordrebogen og vagtplanen kunne måske give plads til en enkelt mere, og netop her er løsningen på integrationsproblemet. Ingen kan integrere 250.000 udlændinge, men alle kan integrere én.