Von der Leyens plan om at styrke ”kronjuvel” i EU’s politisamarbejde kan sende Danmark uden for døren

Et job for den næste justitskommissær

Kommissionsformanden har skrevet specifikt ind i jobbeskrivelsen for EU’s næste justitskommissær, irske Michael McGrath, at han skal styrke arrestordren for at forstærke samarbejdet mellem politi- og anklagemyndigheder i de forskellige lande.

Det er ret alvorlige ting. Det er på baggrund af terrorismefrygt og seksualforbrydelser. Det er jo ikke småtingsafdelingen, vi er i her. Så jeg synes, der mangler et politisk svar på, hvordan vi som nation vil håndtere det, hvis det når så langt.

Sigrid Friis
EU-parlamentariker (R)

Derfor vil Sigrid Friis, der sidder i Europa-Parlamentet for Radikale, holde et vågent øje med, hvad den kommende kommissær siger om de konkrete planer, når han 5. november skal stå skoleret i Europa-Parlamentet til sin godkendelseshøring.

Hun kalder det bekymrende, at Danmark på den måde ”lever på lånt tid”.

”Det er et kæmpestort problem, både for kriminalitetsbekæmpelsen og for dansk politi, for vi ved, at det er et værktøj, som dansk politi bruger,” siger hun.

”Det er ret alvorlige ting. Det er på baggrund af terrorismefrygt og seksualforbrydelser. Det er jo ikke småtingsafdelingen, vi er i her. Så jeg synes, der mangler et politisk svar på, hvordan vi som nation vil håndtere det, hvis det når så langt,” siger Sigrid Friis.

Også Henning Fuglsang Sørensen fra SDU fremhæver vigtigheden af arrestordren for dansk politi.

”Det er et ekstremt effektivt redskab, og det er et redskab, som bliver brugt rigtig meget, og som man ville være ked af at miste,” siger Henning Fuglsang Sørensen.

Stiger støt

De seneste år er de danske anmodninger om at få udleveret folk fra andre europæiske lande steget støt. I 2021 blev der udstedt 94 arrestordrer. I 2022 hed det tal 109, mens det steg til 138 i 2023.

”Det står i skærende kontrast til, hvor mange udleveringssager man havde, før vi fik den europæiske arrestordre. Der var det et travlt år, hvis man havde fem sager. Det var uhyre sjældent forekommende,” siger juralektoren.

Det skyldes, at de europæiske regler bygger på et princip om gensidig anerkendelse, så en dommerkendelse i Danmark per automatik skal anerkendes af en dommer i for eksempel Tyskland.

Henning Fuglsang Sørensen holder det op mod, hvordan det tog flere år at få De Forenede Arabiske Emirater til at udlevere Sanjay Shah, der er mistænkt for svindel med dansk udbytteskat for ni milliarder kroner.

Han peger også på, at udleveringen af Britta Nielsen fra Sydafrika krævede accept fra landets justitsminister, da hun skulle for retten for at have svindlet Socialministeriet for 117 millioner kroner. Havde hun været inden for EU’s grænser, ville hun være blevet udleveret mere eller mindre automatisk.

Dansk særstatus

Danmark kan i dag være med i de europæiske regler, fordi de blev til i 2002, længe før EU’s nuværende traktat trådte i kraft i 2009. Med Lissabon-traktat ændredes reglerne for den europæiske retspolitik, så nye forslag inden for politisamarbejde, som vi godt kunne være med i før, nu støder sammen med det danske retsforbehold og automatisk sender Danmark uden for døren.

Det står i skærende kontrast til, hvor mange udleveringssager man havde, før vi fik den europæiske arrestordre. Der var det et travlt år, hvis man havde fem sager. Det var uhyre sjældent forekommende.

Henning Fuglsang Sørensen
Lektor (SDU)

Det gælder også opdateringer af eksisterende ordninger, sådan som vi har set med for eksempel politisamarbejdet i Europol.

Her måtte Danmark forhandle sig til en særaftale om observatørstatus, men er altså ikke fuldt med. En lignende særmodel blev skabt for ikke helt at udelukke Danmark fra det europæiske samarbejde for anklagemyndigheder, Eurojust.

Lige nu arbejdes der på at få de øvrige EU-fæller med på at finde en løsning, så Danmark ikke ender uden for døren, når det handler om udveksling af ting som DNA og fingeraftryk, det såkaldte Prüm-samarbejde.

Endnu er det småt med detaljerne fra Ursula von der Leyen og hendes nye hold af kommissærer i Bruxelles om, hvad der skal ske med arrestordren. En talsperson i EU-Kommissionen henviser til von der Leyens politiske retningslinjer, hvor budskabet er, at arrestordren skal styrkes for at ”give de juridiske myndigheder mulighed for at arbejde tættere sammen for at sikre at kriminelle bliver stille for en domstol,” lyder det i en mail til Altinget.

Derfor er det også svært på forhånd at spå om, hvad konsekvenserne kan blive for Danmark.

To scenarier

På baggrund af de hidtidige erfaringer med opdateringer af politisamarbejdet, efter Lissabon-traktaten er trådt i kraft, kan juralektor Henning Fuglsang Sørensen umiddelbart forestille sig to scenarier.

Enten er det hele regelsættet, der skal fornys. Eller også kan Kommissionen vælge at lade den eksisterende arrestordre stå og så vedtage de planlagte justeringer ved siden af. I det tilfælde kan Danmark forblive i det eksisterende samarbejde og vil kun skulle bakse med forbeholdet, hvad angår de nye dele.

Det er klart ønskemodellen i en dansk optik, mener han.

”Vi har to røde linjer, vi gerne vil undgå, man krydser, hvis man skal have det optimale forløb set fra dansk side. Det ene er, at det ville være fint, hvis de lader det gamle blive i kraft og lægger et lag ovenpå. Katastrofen vil være, hvis de sletter det gamle og laver noget nyt. Så har vi udfordringen,” siger Henning Fuglsang Sørensen.

Men selv hvis det bliver den lette model, er der et nyt aspekt, som en dansk regering skal have i baghovedet, hvis den – som Altingets kilder forventer – vil forsøge at lave en særaftale om at være med i de nye regler.

For selv hvis det lykkes at overbevise de andre lande, er der en god chance for, at regeringen også skal overbevise fem sjettedele af det danske Folketing eller decideret udskrive en folkeafstemning for at få lov til at indgå en sådan aftale.

Det skyldes, at arrestordren bygger på gensidig anerkendelse af det, dommere i andre lande måtte beslutte. Hvis Danmark vil have den slags særaftale uden for EU-regi, så rammer det ind i den danske grundlov.

”Det er der, den anden røde linje ligger. Hvis det indeholder en overførsel af kompetence fra myndighederne i én stat til en anden stat, så bliver det et spørgsmål om suverænitetsafgivelse,” siger juralektoren.

Intet nyt fra regeringen

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke stille op til interview om sagen eller forklare, hvordan den danske regering forholder sig til meldingerne fra Bruxelles.

Venstres Christian Friis Bach er dog ikke i tvivl om, at der skal findes en dansk løsning, hvis det kommer så langt, så Danmark ikke ender som en blind plet på det europæiske landkort.

”Hvis det kommer til et punkt, hvor retsforbeholdet sættes i aktion, så må vi jo gøre alt, hvad vi kan, for enten at få en aftale uden om eller på andre måder se, hvordan vi kan deltage,” siger han.