Søren Egge Rasmussen svarer
Jeppe BruusLever regeringen op til de politiske aftaler, når regeringen ikke vil sætte kravet om fodring med Bovaer på pause?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Mener ministeren, at regeringen lever op til de politiske aftaler, når regeringen ikke vil sætte kravet om fodring med Bovaer på pause på trods af omfattende problemer med dyrefærden, og at nogle køer endda har måttet aflives?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug" af 4. oktober 2021, "Aftale om deludmøntning af Grøn Fond" af 15. april 2024 og "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" af 18. november 2024.
Det er klart, at vi tager de hændelser, der har været, og som nogle landbrugere beretter om i forbindelse med fodring med tilsætningsstoffet Bovaer, meget alvorligt. Det gør regeringen også, herunder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og jeg forstår, at ministeren også får lejlighed til at svare på spørgsmålet lige om lidt. Det er så ministeren fødevarer, landbrug og fiskeri, der har ansvaret for dyresundhed og dyrevelfærd.
Derfor tog jeg også en drøftelse af emnet i sidste uge med alle ordførerne fra landbrugsaftalen, hvor ordføreren jo også selv var med, og hvor vi jo også aftalte at følge op på det på møder snarest muligt, så vi holder dem tæt orienteret om sagen. Som jeg også sagde på mødet, vil jeg gerne understrege – og det vil jeg også gerne gøre her – at det er vigtigt for regeringen, at anvendelsen af nye klimavirkemidler ikke må gå ud over hverken dyrenes sundhed eller dyrenes velfærd. Landbrugerne har mulighed for at undtage en ko fra fodring med Bovaer, hvis koen udviser symptomer på baggrund af fodring med Bovaer, eksempelvis hvis der er nedsat trivsel for koen, reduceret ædelyst eller reduceret mælkeydelse. Det kræver alene en tro og love-erklæring.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen har stort fokus på at undersøge problemet nærmere, og der er foretaget yderligere undersøgelser i samarbejde med Aarhus Universitet. SEGES er også er ved at afdække mælkeproducenternes erfaringer med Bovaer, og jeg og mit ministerium følger selvfølgelig den udvikling meget tæt. Jeg vil også gerne minde om, at Bovaer er godkendt på baggrund af samme grundige risikovurdering i EU som andre fodertilsætningsstoffer. Bovaer bruges som fodersammensætning til mere end 500.000 køer i mere end 25 lande, og mange danske landbrugere bruger også Bovaer uden problemer. Jeg synes, at regeringen tager sagen meget alvorligt sammen med resten af Folketinget, og vi vil fortsat leve op til de aftaler, vi har indgået.



