Akademikerne: Grønne forskningsmidler skal fordeles bredt

DEBAT: Vi må undgå en stærk koncentration af de grønne midler på nogle få forskningsmiljøer, som i forvejen arbejder med centrale udfordringer, skriver Lars Qvistgaard.

Af Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Det er positivt, at der med finanslovsforhandlingerne kommer særlig fokus på grøn forskning.

Vi har netop set en vismandsrapporten, der viser, at en styrket forskningsindsats i grøn omstilling ikke bare gavner på den lange bane, men også kan ses som led i en grøn kickstart af dansk økonomi i krisetider.

Og det må forventes, at regeringens grønne strategi med fire visioner kommer til at sætte retningen for, hvordan pengene til grøn forskning skal bruges.

Hold armslængde til fordeling
Så langt så godt. Men det næste punkt bliver så fordelingen af pengene.  

Regeringen vil i højere grad end tidligere styre, hvilke problemer forskningsmidlerne skal bruges til at løse. Derfor er det vigtigere nu end aldrig at holde armslængde til den konkrete fordeling af pengene.

Særligt med de mange ekstra grønne midler til fordeling, bør politikerne tænke mere langsigtet og gøre nogle af midlerne flerårige, så udviklingshorisonten i forskningsmiljøerne kan blive mere en etårig.

Med de fire missioner in mente, skal politikerne selvfølgelig kunne justere en retning, som viser sig at være et blindspor, men når der skal vindes nyt terræn, så skal forskerne have mere frie hænder og et længere perspektiv.

Når politikerne har klaret den overordnede fordeling, er det vigtigt, at pengene bliver fordelt så bredt som muligt i de relevante forskningsmiljøer, så vi kan få rigtig mange kreative ideer og løsninger i spil.

Det kan være med til at sikre, at også forskere og miljøer med nye og skæve vinkler på de grønne udfordringer, kommer i betragtning. Grundregel nummer et er selvfølgelig – også ved tematiseret forskning - at det er kvaliteten i forskningen og den konkret idé, som skal afgøre, hvem der får bevilget penge.

Sådan skal det også være med den grønne forskning.

Midler må ikke ende hos få
Men særligt i Innovationsfonden kan man måske se på, om nogle af pengene kan anbringes i en særskilt pulje, hvor der med større risikovillighed bevilges penge til vilde, skæve og anderledes ideer, der måske kan føre til særligt nyskabende forskning.

Det har blandt andet været afprøvet i Villlumfonden, som i flere omgange har givet risikovillige midler til særligt dristige forskningsprojekter, og her kunne man måske få nogle gode ideer til, hvordan man skabe nye resultater i forhold til de grønne.

Vi kan selvfølgelig ikke spille hasard med alle skatteydernes penge til forskning, men vi må på den anden side gøre noget nyt, for at opnå de nødvendige teknologiske spring. Her må mange dygtige forskere i spil - også dem, som ikke lige arbejder på de mest oplagte institutter.

I forvejen er forskningsmidlerne samlet set meget koncentrerede, idet en stor andel af dem fordeles til cirka en snes forskningsmiljøer inden for sundheds- og naturvidenskab.

Det skyldes blandt andet, at mange private fonde med deres fundatser er rettet mod sundhedsvidenskab, og det gælder ikke i samme grad grøn forskning. Det er positivt, at regeringen derfor -udover de fire missioner - også har peget på syv temaer, som kan bidrage til at gøre den grønne satsning bredere og involvere flere forskningsmiljøer.

Men det er afgørende, at den aktuelle ret præcise politiske retning på de grønne forskningsmidler ikke kommer til at betyde, at relativt få forskningsmiljøer modtager størstedelen af pengene.

Det vil være dræbende for tværfagligheden og kreativiteten og dermed gøre det sværere at finde nye banebrydende løsninger.

Forrige artikel AMU-formænd: Efteruddannelse er det vigtigste våben mod social ulighed AMU-formænd: Efteruddannelse er det vigtigste våben mod social ulighed Næste artikel Heine Andersen kritiserer Dansk Metal: I er ikke opdaterede i forskningsdebatten Heine Andersen kritiserer Dansk Metal: I er ikke opdaterede i forskningsdebatten
GL skoser ”popsmart” studieretning

GL skoser ”popsmart” studieretning

KRITIK: Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer H.C. Ørsted Gymnasiets nye, virtuelle studieretning. Formand Tomas Kepler kalder det ”bizart”, at ministeriet har givet dispensation til at søsætte den.