Debat

DSF, DM og DI: Optagelsessystemet må ikke ramme socialt skævt

Regeringen har fornuftige elementer med i deres bud på et nyt optagelsessystem. Men et øget fokus på kvote 2-prøver kan komme til at ramme ansøgerne socialt skævt, skriver Julie Lindmann, Camilla Gregersen og Mikkel Haarder. 

Det skal være kompetencer og en koncentreret arbejdsindsats, ikke tilfældigheder eller økonomisk formåen, der giver adgang til videregående uddannelse, skriver Julie Lindmann, Camilla Gregersen og Mikkel Haarder.
Det skal være kompetencer og en koncentreret arbejdsindsats, ikke tilfældigheder eller økonomisk formåen, der giver adgang til videregående uddannelse, skriver Julie Lindmann, Camilla Gregersen og Mikkel Haarder.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Camilla Gregersen
Mikkel Haarder
Julie Lindmann
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen offentliggjorde før sommerferien sit bud på et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser.  
 
Som arbejdsgivere, fagbevægelse og studerende er vi er optagede af, at flest mulige kommer ind på uddannelser, de er kvalificerede til, motiverede for, og som arbejdsmarkedet efterspørger. 
 
Uddannelse er afgørende for den enkelte og for samfundet. Optagelsessystemet må ikke lægge hindringer i vejen for dem, der er kvalificerede og motiverede. 
 
Uddannelse er et gode, og derfor er det helt afgørende, at optagelsessystemet er retfærdigt. Det skal være kompetencer og en koncentreret arbejdsindsats, ikke tilfældigheder eller økonomisk formåen, der giver adgang til videregående uddannelse. 

Et karakterloft kan ramme socialt skævt 

Hvis det står til regeringen, skal der være et loft over adgangskvotienterne i kvote 1 på 10. Pladserne skal herefter fordeles på baggrund af en individuel, fagspecifik vurdering blandt alle kvalificerede ansøgere med karaktergennemsnit over 10. Intentionen er god. Vi skal lette presset for de unge.  

Kvote 1 med optag efter karaktergennemsnit i gymnasiet er og bliver den mest effektive og gennemskuelige måde at optage studerende på. Og på nuværende tidspunkt er den mere social retfærdig end kvote 2.

Julie Lindmann, Camilla Gregersen og Mikkel Haarder
Hhv. forperson i DSF, formand i DM og underdirektør i DI

 
Der er dog en vis sandsynlighed for, at en ny prøve blot vil tilføje et nyt stresselement for de unge. Det er unges trivsel ikke tjent med.

Forslaget kan samtidig få den konsekvens, at de unge, der har muligheden, tager private prøveforberedende kurser. Det vil være socialt skævt.  
 
Derfor skal vi være opmærksomme på den problematik, som en ny prøve kan skabe. Kvote 1 med optag efter karaktergennemsnit i gymnasiet er og bliver den mest effektive og gennemskuelige måde at optage studerende på. Og på nuværende tidspunkt er den mere social retfærdig end kvote 2. 
 
Ligeledes ser vi et stort problem i forslagets finansiering. Uddannelsesinstitutionerne vil ikke kunne bære en meromkostning i form af nationale prøver og individuelle vurderinger. Det vil gå ud over kvaliteten på uddannelserne.  
 
Forslaget vil omfordele kvalitetsmidlerne fra bevillingssystemet, der netop skal bruges til at forbedre kvaliteten på uddannelserne, til at finansiere forslaget. Det kan vi ikke støtte op om. 
 
Vi deler til gengæld regeringens ambition om at gøre vejen for ufaglærte og faglærte til relevante videregående uddannelser så let og oplagt som muligt.  
 
Det kan give den enkelte kompetencer, som giver et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, og det kan gøre faglige uddannelser til et mere attraktivt valg i de unges øjne. 

Læs også

Kvote 2-tests bør ikke lægge op til forberedende kurser 

Der findes i dag findes mange forskellige test og prøver i kvote 2, hvor nogle lægger op til, at studerende køber prøveforberedende kurser for at forbedre deres chancer. Det er socialt skævt. 
 
Derfor er det fornuftigt, at regeringen lægger op til at indføre et nationalt katalog over hensigtsmæssige udvælgelseskriterier i kvote 2.  
 
Men det er afgørende, at institutionerne er med i udvælgelsen af kriterierne, og at det er kriterier, som bidrager til at skabe et godt match mellem uddannelse og studerende.  
 
Regeringen har også foreslået en ny national kvote 2-prøve. Hvis det bliver en realitet, er det helt afgørende, at den ikke lægger op til en underskov af prøveforberedende kurser, som de studerende kan tage år efter år, eller at prøven på anden vis bliver socialt skæv. 
 
Vi støtter regeringens intention om at skabe mere ensartede og gennemskuelige adgangskrav på tværs af udbud af samme eller beslægtede uddannelser. Det er vanskeligt nok i sig selv at vælge uddannelse, så det er fornuftigt, at regeringen ønsker at gøre det lettere for de unge at navigere i. 
 
Optagelsessystemet er det afgørende redskab i forhold til fordeling af uddannelsespladser. Nu er de politiske forhandlinger i gang. Det er vores forhåbning, at politikerne lytter, så fordelingen bliver fair og fornuftig.  
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Lindmann

Fhv. forperson, Danske Studerendes Fællesråd
socialvidenskab (påbegyndt i 2019 på RUC)

Camilla Gregersen

Formand, DM, næstformand, Akademikerne, medlem, Dataetisk Råd
cand.mag (Roskilde Uni. 2004), MBA (SDU. 2018)

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00