Forskere: Udsatte børn og unges råb om hjælp kan besvares af den praksisnære forskning

Mødet med udsatte børn skal understøttes gennem praksisnær forskning. Der er rigeligt med emner at tage fat på, for i dag er det langt fra alle, som får den rette hjælp, skriver Lotte Junker Harbo og Andreas Rasch-Christensen.

Der mangler kommunikation og forståelse mellem de fagprofessionelle grupper, som hver i sær ofte iværksætter tiltag ud fra deres egen forståelsesramme, skriver Lotte Junker Harbo og Andreas Rasch-Christensen. — Der mangler kommunikation og forståelse mellem de fagprofessionelle grupper, som hver i sær ofte iværksætter tiltag ud fra deres egen forståelsesramme, skriver Lotte Junker Harbo og Andreas Rasch-Christensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lotte Junker Harbo og Andreas Rasch-Christensen

Hhv. faglige leder og styregruppeforperson samt forskningschef, Det Nationale Center for Udsatte Børn og Unge

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I de just afsluttede forskningsreserveforhandlinger er der afsat en sum til forskning i og for de mennesker i vores samfund, der befinder sig i udsathed. I den sum indgår en bevilling til det nationale center for forskning i udsathed blandt børn og unge, populært kaldt 'Nubu'.

I Nubu er vi glade og taknemlige for bevillingen, da den giver professionshøjskolesektoren mulighed for at skabe relevant og kvalificeret viden, som vi kan bringe i spil i vores uddannelse af socialrådgivere, pædagoger, lærere og andre fagpersoner som i deres praksis møder børn, unge og voksne i udsathed.

Det er centralt for professionshøjskolernes forskningsindsatser, at de retter sig mod aktuelle samfundsudfordringer såsom netop udsathed blandt børn og unge. Det er en samfundsudfordring, hvis omfang er stigende, og som optager både politikere, fagpersoner og de mennesker, der enten er pårørende til eller selv er et barn eller en ung, der rammes af mistrivsel, misbrug, psykiatriske diagnoser eller hjemløshed.

Det er væsentligt, at vi fortløbende bliver skarpere på, hvordan faggrupper som lærere, pædagoger og socialrådgiver understøtter bevægelsen ud af mistrivsel.
Lotte Harbo og Andreas Rasch-Christensen
Hhv. faglige leder og styregruppeforperson, Nubu

Der findes allerede meget viden om disse former for udsathed. Men vi ved for lidt om, hvordan fagpersoner i en given kontekst kan hjælpe med afsæt i de forskellige former for udsathed. Det har helt konkret den betydning, at ikke alle børn får en god og tryg start på livet, og at ikke alle unge møder den rette hjælp.

I vores øjne kalder dette på præcis den praksisnære forskning, som forskningsreserven nu prioriterer. Vores ambition er, at Nubu's praksisnære forskningsindsatser inddrager både børn og unge, centrale aktører fra praksis samt de organisationer, der repræsenterer dem.

Det generelle kan forplumre billedet

Her i 2023 har særligt samarbejdet med De Anbragtes Vilkår og Dansk Socialrådgiverforening stået centralt i en undersøgelse af, hvad der er aktuelle og relevante problematikker i praksisfeltet omkring børn og unge i anbringelse. Det samarbejde sætter vi umådelig stor pris på, og vi glæder os til at fortsætte det i de forsknings- og formidlingsnetværk, som vi sammen skaber.

I 2024 er intentionen at etablere lignende samarbejdsflader. Under samfundsudfordringen 'Udsathed blandt Børn og Unge' er der desværre nok at tage fat på.

Et tema kan være mistrivsel. Vi taler meget om det. Hvad forstår vi ved det, og hvordan sætter vi ind over for det? Det er vigtigt at indkredse begrebet, men det skal samtidig have en bredde og dynamik for at kunne rumme de mange steder og fællesskaber, hvor trivsel og mistrivsel er i spil.

Læs også

Forskere: Egelunds finanslovsbesparelser rammer Tesfayes praksisnære ambitioner

Debat

Vi ved, at generelle indikatorer, som eksempelvis de klassiske indikatorer på mistrivsel, kan lede til at forplumre billedet i praksis. Indikatorer kan være nyttige som netop generelt blik ind i et børne- eller ungefællesskab og også som øjebliksbilleder på hverdagslivet for det enkelte barn eller den enkelte unge. Men indikatorer kan dække over helt andre faktorer end de umiddelbare.

Hjælp kan opfattes stigmatiserende

For at tage et forskningsbaseret eksempel: En ung skoleelev sætter i trivselsmålingen kryds ved, at hun meget tit finder undervisningen kedelig. En sådan indikator kan indikere, at der er tale om manglende motivation for deltagelse i undervisningen, mens det i virkeligheden dækker over et stigende hash-misbrug.

Uden tillid virker selve indsatsen sjældent efter hensigten.
Lotte Harbo og Andreas Rasch-Christensen
Hhv. faglige leder og styregruppeforperson, Nubu

Hvis det er tilfældet, kalder det på en helt anden faglig indsats end undervisningsmæssige overvejelser og på, at fagpersoner har tid til og mulighed for at sætte forskellige indikatorer i relation til en given kontekst og til det specifikke børne- eller ungeliv, som de står med i hænderne.

Det er også væsentligt, at vi fortløbende bliver skarpere på, hvilke grupper der er rent faktisk kan siges at være i mistrivsel, og hvordan faggrupper som lærere, pædagoger og socialrådgiver understøtter deres bevægelse ud af mistrivsel.

Her peger forskning på, at unge kan gå fra at have tillid til at hjælpen vil hjælpe, til at have mistillid til at hjælpen vil andet end at stigmatisere. Hvordan kan fagpersoner stille sig i sådanne situationer, hvordan kan tillid genetableres? Uden tillid virker selve indsatsen sjældent efter hensigten.

For meget symptombehandling

De professionelles støtte til udsatte grupper understøttes af et velfungerende tværprofessionelt samarbejde. Hvad enten det drejer sig om støtte til udsatte børn og voksne eller beskæftigelsesfremmende indsatser, involverer det ideelt set flere typer af fagprofessionelle.

Der er juridiske, ressourcemæssige og kulturelle barrierer for, hvordan det tværprofessionelle arbejde kan udfolde sig. Indsatser over for unge lovbrydere kan omfatte, lærere, pædagoger, socialrådgivere og politi.

Der er nok at tage fat på, og den praksisnære forskning skal understøtte de samfundsmæssige udfordringer.
Lotte Harbo og Andreas Rasch-Christensen
Hhv. faglige leder og styregruppeforperson, Nubu

Undersøgelser viser, at de fagprofessionelle iværksætter tiltag ud fra deres egen forståelsesramme. Politiet tilbyder straf, fængsel og bøde, skolen tilbyder normalklasse eller specialtilbud, forvaltningen tilbyder økonomisk og social støtte, opholdssteder tilbyder opdragelse og så videre.

Fælles er, at tilbuddene fortrinsvis er symptombehandling og i mindre grad forebyggelse. Der mangler kommunikation og forståelse mellem de fagprofessionelle grupper. Ikke mindst i forhold til deres syn på, hvilke unge der er i risikogruppen.

Nok at tage fat på

Forudsat at de økonomiske støtteapparater er til stede, så er socialrådgiverne en helt central nøglegruppe i forhold til at sikre kommunikation og koordination i det forebyggende arbejde. Det sker gennem udarbejdelse af handleplaner, der indbefatter dialog mellem fagprofessionelle og de unge.

Læs også

Professionshøjskole: Den praksisnære forskning er underprioriteret – men vi kan kigge mod Holland for at løse problemet

Debat

Hvis den dialog mellem de fagprofessionelle grupper og de unge ikke er til stede, eller at de unge støder på forskelligheder og uenigheder i deres møder på tværs af professionelle grupper, så falder deres tillid.

Så der er nok at tage fat på, og den praksisnære forskning skal understøtte de samfundsmæssige udfordringer. Samlet set er vi i Nubu dybt optagede af, at den forskning vi producerer kommer børn og unge i udsathed til gavn, og vi ser frem til de næste mange års arbejde med det.

Politik har aldrig været vigtigere