Kraka Economics: Regeringens uddannelsesreform får vidtrækkende konsekvenser for Danmarks økonomi

Danmark bliver fattigere, hvis regeringen ender med at skære i de forkerte uddannelser, skriver direktør og seniorøkonom for konsulentvirksomheden Kraka Economics, der er på trapperne med en ny analyse på vegne af ingeniørforeningen IDA.

Regeringen (på billedet børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M)) ønsker med 'Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark' at sænke det danske uddannelsesniveau. På langt sigt vil det  medføre et samfundsøkonomisk tab, skriver Peter Mogensen og Nicoline Nagel Nilsson. — Regeringen (på billedet børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M)) ønsker med 'Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark' at sænke det danske uddannelsesniveau. På langt sigt vil det medføre et samfundsøkonomisk tab, skriver Peter Mogensen og Nicoline Nagel Nilsson.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Peter Mogensen og Nicoline Nagel Nilsson

Hhv. direktør og seniorøkonom i Kraka Economics

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen ønsker med 'Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark' at sænke det danske uddannelsesniveau.

Konkret ved at afkorte eksisterende kandidatuddannelser og sænke optaget på de akademiske bacheloruddannelser med otte procent. Der ligger allerede et forlig, og lige nu forhandles der politisk om udmøntning af aftalen.

Aftalen vil uomgængeligt have negative konsekvenser for samfundsøkonomien, men i udmøntningen af aftalen bør politikerne have skarpt for øje at minimere skadevirkningerne på samfundsøkonomien i størst muligt omfang.

Aftalen vil uomgængeligt have negative konsekvenser for samfundsøkonomien.
Peter Mogensen og Nicoline Nagel Nilsson
Hhv. direktør og seniorøkonom i Kraka Economics

Danmark skal fortsat være et land, hvor vi uddanner alle typer af fagligheder: Humanister, samfundsvidenskabelige og teknikere.

Men i en dimensioneringsøvelse er det bydende nødvendigt at se på de samfundsøkonomiske konsekvenser. Og her er det afgørende at tage et særligt hensyn til de såkaldte STEM-uddannelser, hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft.

Kraka Economics er netop nu i gang med at udarbejde en analyse for ingeniørforeningen IDA, som dykker ned i den såkaldte dimensionering af de akademiske bacheloruddannelser.

Et lavere uddannelsesniveau fører helt sikkert til lavere beskæftigelse og lavere produktivitet.
Peter Mogensen og Nicoline Nagel Nilsson
Hhv. direktør og seniorøkonom i Kraka Economics

I analysen anvender vi den makroøkonomiske model GrønReform og udvider modellen til at indeholde en ny uddannelsesfordeling, hvor det er muligt at tage højde for forskelligt afkast målt som forskelle i erhvervsfrekvens og produktivitet.

Baseret på litteratur, økonomisk teori og de foreløbige resultater i analysen forventer vi, at der vil være negative effekter på samfundsøkonomien, hvis der skæres i det akademiske bacheloroptag, men også markante forskelle på tværs af uddannelsesretninger, som kan have stor betydning for Danmarks fremtidige økonomi.

Et lavere uddannelsesniveau fører helt sikkert til lavere beskæftigelse og lavere produktivitet. Man bør derfor se nøje på de studier af afkast på forskellige studieretninger, der foreligger, når aftalen udmøntes.

For lige præcis hvordan man vælger at udmønte dimensioneringen kan få stor betydning for netop, hvor stort det samfundsøkonomiske tab bliver.

Her bør forligspartierne tænke på, hvordan man bedst muligt understøtter de kandidatuddannelser, som performer bedst, og hvor der allerede i dag er stor mangel på arbejdskraft.

Hvis vi skal undgå at mangle dygtige ingeniører til eksempelvis at udvikle nye produktionsfaciliteter til lægemidler, og hvis vi ikke i endnu højere grad skal rekruttere den nødvendige arbejdskraft fra udlandet, er det nødvendigt fortsat at uddanne indenfor STEM-området.

Læs også

DTU og ITU: Politikerne skal fritage os fra dimensioneringen af universiteterne

Debat

Kortsigtet positiv effekt

Aftalen har nogle generelle effekter, hvor der på kort sigt vil der være en positiv effekt på samfundsøkonomien af at sænke uddannelsesniveauet, fordi de studerende hurtigere vil træde ud på arbejdsmarkedet, som følge af kortere uddannelsesforløb.

På langt sigt vil det lavere uddannelsesniveau være forbundet med en lavere strukturel beskæftigelse og produktivitet, som medfører et samfundsøkonomisk tab.

Det underbygges af både Det Økonomiske Råd og af beregninger foretaget af Finansministeriet, som vurderer, at den foreslåede reduktion af optaget på de akademiske bacheloruddannelser vil reducere velstanden med 13 milliarder kroner årligt.

Overordnet set har aftalen en række forskellige effekter.

Vi forventer på kort sigt positive arbejdsudbudseffekter, da de studerende hurtigere færdiggør deres uddannelse og derfor hurtigere træder ud på arbejdsmarkedet.
På langt sigt forventer vi dog, at arbejdsudbudseffekterne vil være negative. Det hænger sammen med en lavere strukturel beskæftigelse, jo kortere uddannelsesniveau, man har. Samtidig vil der være en konjunktureffekt, da højtuddannede generelt er mindre konjunkturfølsomme end andre.
På langt sigt forventes der negative effekter på samfundsøkonomien, da en lavere uddannelse medfører en lavere produktivitet i arbejdsstyrken.
Et lavere uddannelsesniveau vil medføre en lavere løn og dermed også en lavere købekraft, hvilket medfører en nedgang i efterspørgslen og produktionen.
At skære i uddannelsesniveauet kan have negative spillover-effekter på arbejdspladsen, fordi mere veluddannede også øger produktiviteten for de teams, de indgår i.

Virksomheder ud af Danmark

Aftalens udformning kan også risikere at få konsekvenser for erhvervsstrukturen. Ved at begrænse nogle typer af uddannelser kan det blive sværere at rekruttere med de nødvendige kompetencer, for eksempel inden for STEM-området.

For at risikere den mindst mulige skadeeffekt bør dimensionering derfor foregå på hovedområder, hvor dimittendledigheden i dag er høj.
Peter Mogensen og Nicoline Nagel Nilsson
Hhv. direktør og seniorøkonom i Kraka Economics

Lige nu buldrer Medico-industrien afsted, og her er det essentielt, at de tekniske færdigheder kan rekrutteres i Danmark. En forringelse af de muligheder kan medføre, at nogle virksomheder ikke i fremtiden vil placere sig i Danmark.

De kortsigtede positive effekter på statsfinanserne er derfor en meget dyr måde at skaffe et provenu på, og på længere sigt forventer vi, at Danmark vil blive fattigere ved aftalen.

Der findes en lang række andre instrumenter, som vil koste langt mindre i velstand end at nedjustere befolkningens uddannelsesniveau.

For at risikere den mindst mulige skadeeffekt bør dimensionering derfor foregå på hovedområder – herunder specifikke uddannelser – hvor dimittendledigheden i dag er høj.

Særligt bør man overveje i hvor høj grad, der skal dimensioneres inden for STEM-området, hvor der på alle retninger er stor mangel på veluddannet arbejdskraft.

Analysen, som udarbejdes for IDA ventes færdig i løbet af maj, men delkonklusioner kan blive klar tidligere.

Læs også