Nordjyske aktører: Færre unge kalder på internationale studerende – men Folketinget har lukket døren

Mens vi venter på, at regeringen fremlægger sine reformudspil for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, er der i Nordjylland en klar forventning om, at man politisk igen vil gøre det muligt at udbyde engelsksprogede uddannelser på de videregående professions- og erhvervsakademiuddannelser. Med øje for hvor arbejdskraftsmanglen er mest udtalt.

Det vil kunne vende et nulsumsspil til et plussumsspil.

Igen og igen har rapporter de senere år understreget, hvor stor en samfundsudfordring det faldende arbejdsudbud reelt er. For mens vi på den ene side kan glæde os over flere småbørn, og at vi som befolkning bliver ældre, falder ungdomsårgangene og befolkningsgruppen i den arbejdsdygtige alder bliver mindre.

Regionen bliver kraftigt udfordret i forhold til mangel på STEM-kompetencer, eksempelvis inden for IT-området og til den grønne omstilling.

Mads Duedahl (V), Lasse Frimand Jensen (S), m.fl.
Se faktaboks

Opgaverne i både det private og offentlige falder derfor på færre skuldre, alt imens opgaverne blot bliver flere og mere komplekse.

Nordjylland kigger ind i den perfekte storm

Selvom vi som afsendere af indlægget på ingen måde bilder os ind, at de barske realiteter ikke er gældende i de øvrige landsdele, tager vi naturligt afsæt i Nordjyllands situation.

I landets nordligste region kigger vi nemlig ind i en kombination af bekymrende omstændigheder, som gør regionen enormt udsat i forhold til at sikre fremtidens arbejdsudbud. Lad os prøve at male billedet.

Kigger vi ti år tilbage er antallet af unge i alderen 17-25 år i Nordjylland faldet med seks procent og i samme periode er antallet af dimittender fra nordjyske ungdomsuddannelser faldet med 12 procent. Samtidig er andelen af studenter i Nordjylland, der ikke er i gang med en uddannelse tre og frem år efter gymnasiet stigende.

Kigger vi ti år frem, udfordres Nordjylland blot yderligere. Her forventes antallet af unge i Nordjylland i alderen 17-25 år at falde med syv procent.

Den alarmerende udvikling kommer også til udtryk i en analyse af fremtidens kompetencebehov i Nordjylland, der udkom sidste år. Her fremgår det blandt andet, at regionen bliver kraftigt udfordret i forhold til mangel på STEM-kompetencer, eksempelvis inden for IT-området og til den grønne omstilling.

Den politiske 'landingsbane' er kridtet op

Vores håb er derfor, at der er politisk mod til at rette op på aftalen fra 2021, der var udtryk for en uholdbar model, hvor for få internationale studerende fik fodfæste på arbejdsmarkedet og blev boende i landet.

Men helt at lukke døren for dem er på ingen måde løsningen, og de politiske vinde blæser nu i retning af igen at bløde op for optag af internationale studerende på de videregående uddannelser.

Dette viste sig for eksempel i den brede politiske reformaftale på universitetsområdet fra juni, hvor der blev åbnet for oprettelse af 1.100 engelsksprogede pladser på ordinære kandidatuddannelser på landets universiteter, stigende til 2.500 årligt fra 2029.