Uambitiøs finanslov

Forliget om finansloven vil næppe gå over i historien som særligt banebrydende i bestræbelserne på at trække Danmark i mere borgerlig-liberal retning. Ambitionsniveauet var fra starten ganske beskedent, og det endelige resultat er da også blevet en videreførelse af status quo med enkelte justeringer.

Alligevel er der overordnet grund til at hæfte sig ved to ting, nemlig at den ansvarlige økonomiske politik fastholdes, og at skattestoppet fortsætter. Dermed er forliget grundlæggende i overensstemmelse med regeringspartiernes valgløfter.

At regeringen atter beskyldes for at føre blokpolitik, kan den tage med ophøjet ro. Dels er der stadig mange, der kan huske den socialdemokratisk-radikale regerings praksis med at gennemføre store økonomiske aftaler sammen med venstrefløjen, og dels er beskyldningerne faktisk ikke rigtige.

Der blev undervejs i de netop afsluttede forhandlinger indgået 18 såkaldte delaftaler på en række områder, hvor samtlige Folketingets partier på den ene eller anden måde blev inddraget. Flere af aftalerne er ganske omfattende. Det gælder f.eks. arbejdsmarkedsreformen, aftalen om universiteterne, trafikforliget og forskningsaftalen.

Med de mange delaftaler lykkedes det med betydelig behændighed finansminister Thor Pedersen at styre forløbet, så de nævnte overordnede hensyn kunne fastholdes. Det er i sig selv et godt resultat. (...)

Det er bemærkelsesværdigt, at Dansk Folkeparti gav sig så billigt. Det store slagnummer, udbetalingen af en særlig ydelse til folkepensionister, der alene oppebærer grundbeløbet og pensionstillægget, gælder kun for det kommende år. (...) . For regeringen selv gælder, at det beskedne ambitionsniveau forpligter i den forstand, at den næste finanslov må og skal være langt mere slagkraftig. Det gælder først og fremmest i spørgsmålet om skattelettelser. Ikke mindst på denne plads er det krav hyppigt blevet ført frem, og vi vil også fremover tillade os at vende tilbage til sagen.