Alternativet vil skrue markant op for kulturen på danske ambassader

KUNSTDIPLOMATI: Alle danske ambassader skal have en kulturattaché og facilitere ophold for kunstnere i længere perioder, lyder det i nyt udenrigspolitisk udspil fra Alternativet. Samtidig ønsker partiet at hjemkalde alle forsvarsattachéer.

Der er for meget krudt og kugler i dansk sikkerhedspolitik.

Det er udgangspunktet for et af punkterne i Alternativets kommende udenrigspolitiske udspil, som partiet præsenterer på mandag.

Rasmus Nordqvist, der er partiets kultur-, forsvars- og udenrigsordfører, kalder udspillet for en nytænkning af dansk diplomati.

"Kunsten og kulturen skal i langt højere grad indtænkes i den danske udenrigstjeneste. Kunsten kan spille en helt åbenlys rolle i konfliktløsning og bruges som dialogredskab i tværnationale relationer," siger Rasmus Nordqvist.

Huskunstnere og kulturattachéer
Helt konkret lægges der op til, at samtlige 68 danske ambassader i udlandet skal have en kulturattaché udsendt af Kulturministeriet, mens ambassadernes forsvarsattachéer skal hjemkaldes.

Derudover skal ambassaderne også facilitere ophold for kunstnere i kortere eller længere perioder. Ambitionen er at skabe en udvidet huskunstner-ordning, hvor danske og udenlandske kunstnere kan arbejde i, bo med og blive en naturlig del af hverdagen hos udenrigstjenesten.

"I eksempelvis Rusland har vi sanktioner, som vi bakker fuldt op om. Men vi skal stadig have døren åben for dialog, mellemfolkelig kontakt og relation til civilsamfundet. Den relation kan kunsten og kulturen være med til at skabe," siger Rasmus Nordqvist.

H.C. Andersen-diplomati i Moskva
Idéen om at få flere kulturattachéer på de danske ambassader er faktisk ikke helt dum, mener Hans Mouritzen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

"Kulturen spiller en stor rolle på ambassaderne, hvis opgave jo også er at promovere Danmark. Derfor har vi også haft kulturattachéer i de større hovedstæder," siger han og påpeger, at det også kan spille en rolle i forhold til politiske relationer, selvom det næppe vil have en nævneværdig sikkerhedspolitisk betydning.

Hans Mouritzen refererer til en periode i nullerne, hvor forholdet mellem Rusland og Danmark var dybfrossent, siden Danmark i 2002 nægtede at udlevere tjetjeneren Akhmed Sakajev.

"De danske diplomater var lagt på is og var derfor ikke i stand til at gøre deres arbejde. Her satsede ambassaden i Moskva på H.C. Andersen-diplomati og markerede 200-året for hans fødselsdag ved at udgive hans værker på russisk og køre en masse arrangementer i forbindelse med det. Det kan hjælpe de øvrige diplomater med deres arbejde, at ambassaden laver kulturarrangementer, og kan hjælpe på de generelle relationer landene imellem," siger Hans Mouritzen.

Forskere: Markant svækkelse af sikkerhedspolitikken
Til gengæld har han svært ved at se behovet for at tilbagekalde forsvarsattachéerne, som Alternativet også foreslår i udspillet.

"Der er allerede blevet sparet rigeligt på udenrigstjenesten. Og jeg ser ingen grund til at stille de to ting op over for hinanden," siger han.

Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder ved Center for Militære Studier, ser endnu mere bekymret på forslaget. En hjemkaldelse af forsvarsattachéerne vil være "en markant svækkelse af dansk sikkerhedspolitik", mener han.

"Ultimativt er det Danmarks uafhængighed, der er på spil. Det er derfor, vi har en forsvarspolitik," siger han.

Lige nu har Danmark udstationeret forsvarsattachéer på 13 ambassader, heriblandt i Litauen, Ukraine, Rusland, Tyskland og USA. Afhængigt af hvilket land attachéen befinder sig i, går dens opgaver ud på alt fra at repræsentere Danmark inden for det militære fagområde og overvåge landenes forsvarspolitik og til at holde kontakt med lokale myndigheder og koordinere samarbejde med udenlandske myndigheder i forbindelse med træning, uddannelse og militære operationer.

Desuden arbejder forsvarsattachéerne i særligt de vestlige lande med at fremme den danske våbenindustris interesser og øge eksporten.

Rasmus Nordqvist vil dog heller ikke gå så langt som til at kalde forsvarsattachéens arbejde for overflødigt. Det skal i stedet ses som en klar prioritering, forklarer han.

”Vi har beskåret vores tilstedeværelse i verden ret markant, og så må vi prioritere, hvad det er for en stemme, vi vil være til stede med. Jeg mener for eksempel ikke, at ambassaderne skal agere eksportråd for forsvarsindustrien,” siger han.

Men ambassaderne må gerne lave eksportfremstød for dansk kunst og kultur?

”Ja. Det skyldes, at vi grundlæggende ønsker en afmilitarisering af verden. Der er mange måder, hvorpå man kan arbejde med diplomati og konflikter, og sikkerhedspolitik kan ikke føres alene med militære redskaber fra værktøjskassen,” siger Rasmus Nordqvist, der samtidig afviser Henrik Ø. Breitenbauchs påstand om, at sikkerhedspolitikken bliver svækket.

”Tværtimod. Sikkerhedsbilledet i verden er meget kompleks med Rusland, Kina, USA og EU. Kunsten og kulturen kan i den grad være med til at sikre sikkerheden i verden, særligt når vi taler konfliktløsning.”

Forrige artikel Sverige og Finland ind i Natos indercirkel Sverige og Finland ind i Natos indercirkel Næste artikel Danmark skal sikre sig mod at blive udskammet af Trump Danmark skal sikre sig mod at blive udskammet af Trump