Analytiker: Forsvaret skal sætte smæk på den grønne oprustning

2030 er ved at dukke op i horisonten, og samtidig bliver Grønland varmere. Derfor må Forsvaret tænke smart i en fart. Dette bør ske med et stærkt fokus på at omstille alt militært isenkram, som opererer i og omkring Grønland til vands, til lands og i luften til at blive så grønt som muligt. Og der er ikke tid til at vente. Dette bliver ikke nemt, det bliver dyrt og teknisk besværligt, men absolut nødvendigt, hvis vi skal sikre et Arktis, hvor Grønland forsvares så grønt som muligt, og hvor militæret udleder så lidt drivhusgasser (DHG) som overhovedet muligt.

Med de hastigt stigende temperaturer i Arktis og dermed også Grønland, er der ikke tid til at vente på analyser og målinger - og Forsvaret må straks komme i gang med at nedbringe Forsvarets del af drivhusgasudledning i Arktis i et forvejen skrøbeligt område af stigende sikkerhedspolitisk betydning.  

Energirigtige skibe, fly, køretøjer og bygninger i Arktis

Grønland skal være så grønt som muligt inden 2030, har Naalakkersuisut (Selvstyret) proklameret. Men dette kræver et reelt samarbejde og vilje til omstilling - her og nu - i Danmark, i Grønland og i et stærkt samarbejde med Forsvaret og industrien.

Forsvaret bør derfor sætte alle sejl til og gentænke materiel, etablissementer og anskaffelser ved at fokusere på drivhusgasreducerende løsninger på alle Forsvarets skibe, fly og køretøjer. Tag for eksempel et af flådens mindre fartøjer: DIANA – klassen. Disse skibe, som bruges til farvandsovervågning, redningsaktioner med meget mere, er udstyret med de såkaldte NOx-anlæg, som reducerer drivhusgasudledningerne.

Ligeledes vil Forsvaret også kunne se på om de enheder og kapaciteter, som anvendes i Arktis i dag, vil kunne forsynes med andre typer af brændstof produceret på vegetabilske olier, fedstoffer og madaffald med mere. Disse nye brændstoftyper vil også kunne anvendes som flybrændstof i visse typer af Forsvarets fly som for eksempel Challenger og C130 transportfly. 

Samtlige danske som udenlandske militære installationer på Grønland bør gøres ”grønne”, således at disse installationer sviner mindst muligt

Jens Wenzel Kristoffersen
Militæranalytiker, Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

En omstilling hertil kan potentielt reducere CO2 udslippet med op til 80 procent i forhold til traditionelt fossilt flybrændstof. Dette findes allerede og er i brug af blandt andet Lufthansa, og det er derfor bare med at komme i gang med at omstille Forsvarets enheder, der hvor det er muligt. 

Målet er at udlede så lidt som muligt, samtidig med at der tænkes i langsigtede teknologiske løsninger, militært som civilt. 

Industrien er en vigtig medspiller

Det nye Klimapartnerskab på forsvarsområdet, som Forsvarsministeriet netop har indgået med Klima-, energi og forsynings samt Erhvervsministeriet, er en vigtig milepæl i samarbejdet med den danske industri. 

Her bør Forsvaret fokusere og prioritere udskiftningen og udviklingen af nye fremdriftssystemer og brændstoftyper såsom Power to X teknologien som blandt andet Maersk arbejder med, og som potentielt også vil kunne anvendes i Forsvarets skibe.

Forsvaret kan allerede nu gå forrest og samle alle kræfter i et samarbejde med industrien, når der planlægges konstruktion af for eksempel nye skibe, som bør konstrueres ud fra de højeste miljøstandarder, hvor der anvendes smarte hybridløsninger, som kombinerer fremdrift med el med batteri- eller powerpack-løsninger. Det er netop smart i en fart, fordi batteriet lades op, mens skibet sejler mest økonomisk, uden at dette går ud over skibets ydeevne. Ligeledes kan man med fordel også se på alle de landmilitære installationer i samarbejde med industrien og energiselskaberne og få gjort dem rigtigt grønne i en fart.

NATO og Danmarks rolle i Arktis

I fremtiden vil NATO også skulle spille en større og større rolle i det Nordatlantiske område, det NATO betegner som ”High North”, og som den nye amerikanske udenrigsminister Antony Blinken fornyeligt udtalte under sit besøg i Danmark, Island og Grønland.

Derfor må det nok forventes, at Arktis og Grønland i fremtiden vil få besøg af flere allierede NATO-skibe og -fly. Og dette skulle gerne ske så grønt som muligt.

Kommer der flere skibe og fly samt tropper, vil dette i stigende grad udfordre den Grønlandske infrastruktur, og bør ske i et tæt samarbejde med Danmark med det mål at nedbringe det logistiske fodaftryk størst muligt.

Når NATO-enheder, herunder danske enheder, opererer i det arktiske område, bør dette samtidig ske under størst mulig hensyntagen til den skrøbelige Arktiske natur, således at de militære aktiviteter ikke ”sviner” mere, end hvad der er operativt højst nødvendigt. 

Forsvaret kan allerede nu gå forrest, når der planlægges konstruktion af for eksempel nye skibe, som bør konstrueres ud fra de højeste miljøstandarder

Jens Wenzel Kristoffersen
Militæranalytiker, Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

NATO bør derfor også tages med ombord, når man ser på operationsmønstre, herunder øvelser og aktiviteter, genforsyning med mere, således at dette minimeres til det absolut nødvendige. Grønland kunne her stille krav til ”militære enheders” færden og ageren i det arktiske ved eksempelvis at forlange et forventet klimabelastningsregnskab ved anløb, og når man melder sin arktiske ankomst via det såkaldte Greenpos-system til Arktisk Kommando.      

Klimaet kan ikke vente

Samtlige danske som udenlandske militære installationer på Grønland bør gøres ”grønne”, således at disse installationer sviner mindst muligt.

Dette gælder såvel danske som amerikanske forsvarsinstallationer, hvor man med fordele kan søge energieffektive løsninger sammen med Nukissiorfiit (Grønlands Energiforsynings selskab) og ved at gå sammen om etableringen af bæredygtige og vedvarende energikilder.

Vand, vind, sol og affald er åbenlyse bud. Dette vil kunne føre til at såvel dansk teknologi, know-how og investeringer bringes i spil sammen med eventuelle udenlandske investeringer, og som sammen med Naalakkersuisut og Nukissiorfit bidrager til et grønnere Grønland i opfyldelse af Naalakkersuisut ”Sektorplan for energi og vandforsyningen i Grønland”. 

Noget af dette arbejde er allerede skudt i gang med ”Forsvarsministeriets grønne handleplan for 2021-2025”, som fokuserer på mere energirigtige bygninger i Arktis, samt en effektivisering af logistik og transport i Arktis. Dette er en god start. 

Opfordringen herfra skal blot være at dette sker i smart og i en fart - et tæt samarbejde med Nukissiorfiit, så de militære løsninger spiller sammen med de civile Grønlandske løsninger til gavn for Grønland, Forsvaret og klimaregnskabet.

For klimaet og Grønland kan ikke vente. Dermed bliver Forsvaret en aktiv medspiller i omstillingen af Grønland i et konstruktivt samarbejde - i det så strategisk vigtige rigsfællesskab.