Debat

Debattør: Hvor er krigsmodstanden i den danske befolkning?

Det er bekymrende, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved de folkevalgtes ivrighed efter mere militær oprustning, skriver Utku H. Güzel.

Putin har truet med at levere langtrækkende våben til andre lande eller militære organisationer som svar på, at Nato-allierede tillader Ukraine at bruge deres våben til at angribe russisk territorium, skriver Utku H. Güzel. — Putin har truet med at levere langtrækkende våben til andre lande eller militære organisationer som svar på, at Nato-allierede tillader Ukraine at bruge deres våben til at angribe russisk territorium, skriver Utku H. Güzel.Foto: Anton Vaganov/AP/Ritzau Scanpix

14. juni 2024 kl. 05.00

Utku H. Güzel

Cand. mag. i mellemøststudier

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den danske regerings beslutning om at donere 19 F-16-kampfly til Ukraine, sammen med udtalelser fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om, at Ukraine må bruge flyene til at angribe mål inde i Rusland, har vakt vrede hos russerne.

Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, advarede i sidste uge om, at det vil have "uhyrlige konsekvenser", hvis Ukraine bruger danske F-16-fly til at angribe russiske mål. Barbin udtalte, at brugen af danske våben mod mål i Rusland kunne føre til en "ukontrolleret udvikling i konflikten".

Rusland har yderligere udtrykt, at tilstedeværelsen af F-16-kampfly i Ukraine vil blive opfattet som en "atomtrussel", og flyene vil derfor blive skudt ned. Denne hårde retorik fra Rusland reflekterer den alvorlige bekymring over de vestlige landes støtte til Ukraine i konflikten.

Eskalerende konflikt

Det er ikke kun Danmark, der har tilladt Ukraine at bruge vestlige våben til at angribe russiske mål. Flere vestlige regeringsledere har i de seneste uger udtalt, at Ukraine må bruge de våben, som Vesten har doneret, til at angribe mål i Rusland.

Ifølge flere kilder har Biden-administrationen også givet grønt lys til, at Ukraine kan bruge amerikanske våben til dette formål.

Det er bekymrende at være vidne til den manglende krigsmodstand i den danske befolkning.
Utku H. Güzel
Cand. mag.

Den russiske præsident Vladimir Putin har reageret skarpt på disse udmeldinger og advaret mindre lande om, at de skal være bevidste om, hvem de leger med, især fordi de består af mindre, tætbefolkede områder.

Putin har også advaret Nato-landene i Europa mod at lade Ukraine bruge vestlige våben til at angribe russisk territorium, idet han hævder, at det kan udløse en global konflikt.

Putin har yderligere truet med, at Rusland kunne levere langtrækkende våben til andre lande eller militære organisationer for at angribe vestlige mål som svar på, at Nato-allierede tillader Ukraine at bruge deres våben til at angribe russisk territorium.

Senest har Kremls pressesekretær, Dmitry Peskov, udtalt, at Rusland er en fjende for USA, ligesom USA er en fjende for Rusland. Denne udtalelse kan tolkes som en mulig krigserklæring eller som et tegn på, at de to lande reelt er i krig med hinanden.

Læs også

Debat

Debattør: Som medlem af FN's Sikkerhedsråd bør Danmark tilslutte sig forbud mod atomvåben

Situationen er uden tvivl meget tilspidset, og jeg har længe advaret om, at denne konflikt kan udvikle sig til en større global krig. Vi er nemlig vidne til en global magtbalancekrig, hvor risikoen for en større konflikt er meget stor.

Manglende krigsmodstand

Min påstand er fortsat, at Vesten med USA i spidsen er ved at miste sin globale magt.

Den globale magtbalance er ved at skifte fra vest til øst. Dette sker ikke uden en krig. Det er muligvis derfor, at vi ikke ser tegn på, at de vestlige regeringsledere ønsker fred. Deres fokus er nemlig udelukkende rettet mod militær oprustning, mens diplomati næsten er ikkeeksisterende.

Det er også bekymrende at være vidne til den manglende krigsmodstand i den danske befolkning. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved de folkevalgtes ivrighed efter mere militær oprustning. Denne manglende modstand kan nemlig få alvorlige konsekvenser for danskerne.

Hvis konflikten eskalerer, kan Danmark som en aktiv deltager og allieret i Nato blive trukket dybere ind i en global konflikt, med potentielle sikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser til følge.

Derfor er det nødvendigt med en åben debat og kritisk stillingtagen til de beslutninger, som de folkevalgte træffer på vegne af befolkningen. At søge fred og diplomati frem for militær optrapning bør prioriteres for at undgå en katastrofal global konflikt.

Artiklen var skrevet af