Debat

DI: Christiansborg skal stille ressourcer bag ambitioner i ny strategi for forsvarsindustrien

Intentionerne i regeringens nye forsvarsindustrielle strategi fortjener ros, men hvis visionerne skal blive til virkelighed, kræver det, at politikerne aktivt støtter industriens bestræbelser, skriver direktør i DI Forsvar og Sikkerhed Joachim Finkielman. 

Eksportfremme omfatter aktiviteter på alle niveauer - også på politisk niveau, skriver direktør i DI Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman.
Eksportfremme omfatter aktiviteter på alle niveauer - også på politisk niveau, skriver direktør i DI Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark fik 13. august en længe ventet ny forsvarsindustriel strategi. En strategi, der anerkender forsvarsindustriens rolle i varetagelsen af dansk sikkerhed. Det er virkelig gode nyheder – men er det nok og realistisk? 

Sikkerhedssituationen omkring os bliver forværret og stadig mere kompleks. Det vil kræve alle gode kræfter i det offentlige og private erhvervsliv at håndtere dem, og det vil kræve øgede investeringer i sikkerhed fremadrettet. Vi skal gøre alt for at gøre Danmark mere robust og sikkert. Og med en ambitiøs implementering, hvor der sættes handling bag ord og ressourcer bag ambitioner, kan vi skabe sikkerhed, vækst og arbejdspladser på en og samme tid.

En strategi giver ikke svar på alt, og den tilbyder ej heller klippefaste køreplaner for, hvordan intentionerne skal efterleves. I det private erhvervsliv ligger målbare resultater i DNA’et. Det er overlevelse. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi i et tæt samarbejde mellem politikere og virksomheder kan sikre, at regeringens ambition om en større, stærkere og mere bæredygtig forsvarsindustri realiseres. 

Når regeringen i den nye strategi skriver, at ”dansk forsvarsindustri er afhængig af eksportmarkederne, da den nationale efterspørgsel ikke alene kan danne grundlag for en levedygtig dansk forsvarsindustri”, er vi nødt til at spørge, hvordan vi så kan fremme eksporten.

Naturligvis skal reglerne følges, men i forvaltningen ligger der muligheder for at trække dansk forsvarsindustri tættere ind i planlægningen, når behov skal oversættes til løsninger.

Joachim Finkielman, direktør, DI Forsvar og Sikkerhed

Danmark har været den pæne dreng i klassen
Disse elementer er der endnu ikke givet et klare svar på. Og det er naturligt, at svarene er efterspurgte og både forpligter fra politisk hold og fra forsvarsindustrien. Derfor har det også været afgørende for DI Forsvar og Sikkerhed at signalere klart, at branchen er til rådighed for at virkeliggøre intentionerne. Det er en del af vores egen nye strategi, som blev lanceret i foråret.  

Afstanden mellem industri og forsvar har i de sidste 5-10 år været for lang. Det har vanskeliggjort vilkårene for forsvarsindustrien, når forsvarets behov skulle omsættes til løsninger. Udbudsreglerne er komplekse, og de er ikke nemme at forvalte.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) signalerede ved lanceringen af strategien, at Danmark for længe har været den alt for pæne dreng i klassen. Vi har både gået med livrem og seler for ikke at rage uklar med blandt andre EU. Men der er andre veje. Det ser vi vidt omkring i Europa.

Naturligvis skal reglerne følges, men i forvaltningen ligger der muligheder for at trække dansk forsvarsindustri tættere ind i planlægningen, når behov skal oversættes til løsninger på de områder, der er strategisk vigtige for Danmark. I strategien nævnes blandt andet det maritime område, rumteknologi, energisektoren, kunstig intelligens og cyberområdet. Ved at beskrive disse, så eksplicit i strategien, som tilfældet er, får vi bedre muligheder for at købe dansk, når det giver mening, og når det understøtter særlige nationale anliggender.

LÆS OGSÅ: Veteran: Regeringens nye strategi for forsvarsindustrien er blind for det globale teknologikapløb

Industrielt samarbejde skal og bør fylde mere på de bilaterale dagsordener.

Joachim Finkielman, direktør, DI Forsvar og Sikkerhed

Industriens bestræbelser skal støttes politisk
Strategiens ord om behovet for at støtte op om eksporten er stærke. Hjælp og støtte fra forsvarsattacheer og ambassader, og ambitionen om at skabe nye muligheder for virksomheder til at indgå i pilot- og udviklingsprojekter om udstyr, der matcher morgendagens behov - også på det grønne område - kan give øget eksport.

Men hvis den vision skal blive til virkelighed, kræver det også, at politikerne selv aktivt støtter industriens bestræbelser.

Eksportfremme omfatter aktiviteter på alle niveauer - også på politisk niveau. Det kan være en afgørende forskel på, om man får ordren eller ej. Derfor er vi i industrien parat til at give input og støtte, når der er politiske drøftelser med strategiske partnere. Industrielt samarbejde skal og bør fylde mere på de bilaterale dagsordener.

Intentionerne i strategien er helt rigtige. Forsvarsministeren og erhvervsminister Simon Kollerup (S) tilkendegav ved lanceringen, at dokumentet er levende. Det er en invitation vi vil benytte os af, når vi får nærstuderet detaljerne.

Men resultaterne ligger ikke i dokumentets intentioner eller initiativkataloget. Det ligger i konkret udmøntning, og det vil vi i forsvarsindustrien bidrage aktivt og konstruktivt til.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bramsen

Transportminister og minister for ligestilling, MF (S)
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

Simon Kollerup

Erhvervsminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)