Militæranalytiker: Regeringens nye strategi for forsvarsindustrien har to svage punkter

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) præsenterede 13. august regeringens nye forsvarsindustrielle strategi.

I den bredere offentlighed er denne relativt markante nyhed druknet i tilbagetrækningen fra Afghanistan og de kedsommelige sager om ture til Ærø, medaljer for søndagsarbejde og senest en mulig mundkurv på en forsker fra Forsvarsakademiet.

Der er bestemt mange ting at kritisere regeringen og ministerens tilgang til sit ressortområde for i disse tider, men den nye forsvarsindustrielle strategi er ikke en af dem. I store træk er strategien nemlig et ret godt stykke håndværk.

Strategien med sine syv fokuspunkter vil utvivlsomt være med til at styrke dansk forsvarsindustris muligheder for at udvikle relevante produkter, skabe flere OEM'er og styrke eksporten.

Denne styrkelse af industrien vil medføre en styrkelse af Forsvaret og dansk sikkerhed mere generelt og giver altså tre fluer med et smæk.

Hele verden, selv Kina og Rusland, skriger på overvejelser om, hvordan man kan udvikle og anvende AI militært på en etisk og samfundsmæssig forsvarlig måde

Anders T. Bollmann
Selvstændig militæranalytiker

Ros kan dog sjældent bruges til ret meget, så jeg vil i stedet pege på de to steder, hvor jeg mener, at strategien står lidt svagt.

Dette gælder strategiens sjette punkt om styrket socialt engagement og grønt fokus samt det syvende punkt om tidssvarende teknologifokus.

Strategi mangler ord om kunstig intelligens

Hvis vi starter med det sjette punkt, må det siges at være en genistreg at få mere fokus på, hvordan veteraners kompetencer kan udnyttes i industrien.

Oprettelsen af et klimapartnerskab på forsvarsområdet er ligeledes nødvendigt, og det er også helt rigtigt set, at der er behov for at styrke CSR i forsvarsindustrien. Det er min fornemmelse, at industrien selv er ganske interesseret i dette.

Desværre er de igangsatte initiativer ikke særlig ambitiøse. I stedet for at gøre, hvad der er minimum nødvendigt (at genoverveje ministeriets CSR-model), kunne man have tænkt på styrket CSR som et område, der kunne indeholde muligheder for at opbygge viden og knowhow, der i sidste ende kunne blive lukrativt for dansk forsvarsindustri.

Et godt eksempel er den militære anvendelse af kunstig intelligens. Her skriger hele verden, selv Kina og Rusland, på overvejelser om, hvordan man kan udvikle og anvende AI militært på en etisk og samfundsmæssig forsvarlig måde.

Hvis danske virksomheder gik sammen med relevante forskningsinstitutioner og fokuserede benhårdt på, hvordan disse overvejelser kunne indgå i produktudvikling, uden at det går ud over effektivitet og formål, ville vi stå med en meget efterspurgt vare, som ikke nødvendigvis ville være dyr at udvikle.

Vekselvirkning øger kompleksiteten

Dette leder frem til det syvende punkt om et tidssvarende teknologifokus.

Det er svært at sætte en finger på de initiativer, der allerede er taget, og styrkelsen af samarbejdet med Censec og FMI samt oprettelsen af en såkaldt "teknologi-scouting"-enhed er også lovende.

Her kan man imidlertid stilfærdigt håbe på, at der i praksis kommer et lidt mere holistisk fokus på, hvordan opgaven med at fokusere og identificere nye teknologier og nye teknologiske trends skal tilgås, end det, jeg læser, at strategien lægger op til.

Der foregår en gensidigt forstærkende vekselvirkning mellem militærteknologisk og sikkerhedspolitisk udvikling, der blot øger kompleksiteten af den virkelighed, som vi befinder os i

Anders T. Bollmann
Selvstændig militæranalytiker

Flere gange nævner rapporten, at verden bliver mere kompleks grundet den teknologiske udvikling, og at der derfor skal trækkes mere på industriens højteknologiske kompetencer. Dette er utvivlsomt sandt, men det (produkt)teknologiske fokus i sig selv er ikke nok.

Den kompleksitet, der kendetegner de nye teknologiske trusler og muligheder, kan ikke forstås og imødegås ved udvikling af nye produkter og teknologier alene. Teknologier som robotter, cyber og AI påvirkes nemlig også af den sikkerhedspolitiske kontekst, som de eksisterer i.

Den kontekst er i sagens natur en central faktor i forhold til, hvilke produkter der vil være behov for både nu og i fremtiden.

LÆS OGSÅ: DE: Ny forsvarsindustriel strategi skal være trædesten for SMV'er til forsvarsområdet

Denne kompleksitet øges yderligere af det faktum, at staters forståelse af sikkerhed i høj grad påvirkes af egne, allieredes og modstanderes teknologiske kapaciteter og forestillingen om, hvad der kan gøres med og mod disse.

Teknologier kan altså ikke blot forstås som neutrale værktøjer, men er i høj grad er med til at skabe forestillinger om "den sikkerhedspolitiske virkelighed", der omvendt påvirker den militærteknologiske udvikling.

Med andre ord betyder det, at der foregår en gensidigt forstærkende vekselvirkning mellem militærteknologisk og sikkerhedspolitisk udvikling, der blot øger kompleksiteten af den virkelighed, som vi befinder os i.

Industrien, der udvikler og producerer nye teknologier og produkter, er dermed også både direkte og indirekte med til at skabe den komplekse sikkerhedspolitiske situation, som vi befinder os i, med de muligheder og udfordringer, som den medfører. Disse lidt dybere overvejelser mangler regeringens nye strategi.  

Bramsen laver falsk modstilling

Jeg har tidligere plæderet for, at noget af løsningen kunne findes i også at kigge mod de "blødere" grene af videnskaben.

Det vil sige human- og samfundsvidenskaberne. Det tror jeg først og fremmest, fordi der ligger en lang række potentialer for samarbejde, der kunne styrke industrien, forsvaret og forskningen.

Hvis dansk forsvarsindustri skal udleve sit fulde potentiale, skal der ikke mere af det ene og mindre af det andet

Anders T. Bollmann
Selvstændig militæranalytiker

Men også, fordi disse tværfaglige samarbejder mellem industrien, relevante myndigheder og både Stem og human-og samfundsvidenskaberne vil kunne give de bedste svar på de ovennævnte udfordringer.

Forsvarsminister Trine Bramsen udtalte i Weekendavisen 24. september, at man bør kigge på, om der er "den rette balance mellem forskning i samfundsforhold og forskning i forsvarsmateriel og på cyberområdet som følge af udviklingen på forsvarsområdet".

Jeg tror, at det er en falsk modstilling at sætte op. Hvis dansk forsvarsindustri skal udleve sit fulde potentiale, og hvis Danmark skal være bedst rustet til at imødegå den komplekse sikkerhedssituation, skal der ikke mere af det ene og mindre af det andet.

Der skal tværtimod mere af begge dele, og så bør områderne i langt højere grad sammentænkes.