Debat

Danske Maritime: Regeringens nye strategi er et nybrud for forsvarsindustrien

Med sin nye strategi for forsvarsindustrien lægger regeringen op til, at danske militærskibe skal bygges i Danmark uden EU-bud. Det er et længeventet nybrud med masser af perspektiv, hvis politikerne sætter handling bag intentionerne, skriver administrerende direktør Jenny N. Braat. 

Om to år skal forsvarsforliget for 2018-2023 genforhandles. Undervejs er der tilført ekstra midler med udgangspunkt i situationen i Arktis, men vi ser et åbenlyst behov for at skrue op for antallet af skibe, skriver Jenny N. Braat.
Om to år skal forsvarsforliget for 2018-2023 genforhandles. Undervejs er der tilført ekstra midler med udgangspunkt i situationen i Arktis, men vi ser et åbenlyst behov for at skrue op for antallet af skibe, skriver Jenny N. Braat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jenny N. Braat
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da regeringen tidligere i august præsenterede sin nye forsvarsindustrielle strategi, sad Danske Maritime på forreste række som repræsentant for en af de industrier, der om nogen kan bidrage til et stærkt dansk forsvar.

Hos os bragte den nye strategi det store smil frem, fordi der nu er sat en politisk kurs, som både er til glæde for dansk sikkerhed og for beskæftigelsen rundt i landet.

At indfri mulighederne kræver imidlertid politisk opbakning og forståelse for den store betydning, som både en stærk maritim industri og et opgraderet søværn har for Danmark. Her er der flere væsentligste ting at bide mærke i.

Arktis har i dén grad fået de arktiske stormagter Rusland og USA’s bevågenhed. Derfor bør den danske tilstedeværelse afspejle den nye virkelighed i området.

Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Aktivitet i Arktis skal afspejle ny virkelighed
Om to år skal forsvarsforliget for 2018-2023 genforhandles. Undervejs er der tilført ekstra midler med udgangspunkt i situationen i Arktis, men disse er primært brugt i de øvre luftlag i form af satellitovervågning, droner og fly.

Her ser vi et åbenlyst behov for også at skrue op for antallet af skibe – for hvad hjælper observationer fra luften, hvis vi ikke har et dansk militærfartøj i miles omkreds til at sejle tæt på og undersøge, hvad et russisk skib laver i vores farvand?

Dansk Institut for Internationale Studier udgav sidste år rapporten ”Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis”. Her indgår en illustration (se grafikken længere nede i indlægget, red.), hvor man beskriver, hvordan der i takt med klimaforandringerne er opstået muligheder for nye sejlruter, udvinding af naturressourcer og anden økonomisk aktivitet.

Arktis har i dén grad fået de arktiske stormagter Rusland og USA’s bevågenhed, og som bekendt tilbød USA's nu forhenværende præsident, Donald Trump, at købe Grønland. Derfor bør den danske tilstedeværelse afspejle den nye virkelighed i området, hvilket kræver flere og nyere militærskibe, som kan sejle i isfyldte farvande og sikre danske interesser – trods de store landes dominans såvel geografisk som styrkemæssigt.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Illustrationen – som viser landegrænserne i Arktis – er hentet fra rapporten ”Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis – muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark”. Udgivet på DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier i 2020.
Illustrationen – som viser landegrænserne i Arktis – er hentet fra rapporten ”Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis – muligheder og udfordringer for Kongeriget Danmark”. Udgivet på DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier i 2020. Foto: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Forsvarsindustriel strategi med perspektiv
Af samme grund er det glædeligt, at regeringen i strategien tydeligt anerkender det stigende behov for militær tilstedeværelse til søs – også nordpå – og har et særskilt afsnit om Søværnets meget vigtige rolle. Ikke kun militærstrategisk i egne farvande, men også i forhold til forsyningssikkerhed, civile og overvågningsmæssige opgaver og i relation til internationale operationer.

På den baggrund fremhæves vigtigheden af at værne om nationale kritiske maritime kompetencer og danske sikkerhedsinteresser samt mindske afhængigheden af udenlandske maritime leverancer.

LÆS OGSÅ: Dansk Energi: Grønt forsvar kræver samarbejde med energisektoren

Vi er meget glade for anerkendelsen. Danmark har verdens syvende største maritime industri, som har alle kompetencer til at udruste Søværnet med topmoderne flådefartøjer. Så vi er mere end klar til at løse opgaven, men først nu hører vi en regering sige, at den aktivt vil arbejde for, at opgaverne løses i Danmark.

Det har vi arbejdet på i ti år, og det er derfor en kæmpe nyhed set fra vores stol.

Store offentlige investeringer skaber omsætning i mange led, masser af arbejdspladser og mulighed for eksport af teknologier og design. Alene én fregat sikrer omkring 4.000 årsværk i konstruktionsfasen.

Jenny N. Braat, adm. direktør, Danske Maritime

Farvel til EU-udbud er et nybrud
Med strategien lægger regeringen nemlig op til, at danske militærskibe skal bygges i Danmark uden EU-bud. Dette sker med henvisning til EU-traktatens artikel 346, som undtager visse offentlige kontrakter fra EU’s udbudsregler og giver mulighed for at bevare centrale forsvarsindustrielle kompetencer nationalt med henvisning til væsentlige sikkerhedsinteresser for den pågældende medlemsstat.

Med den artikel i hånden bygger en række andre EU-lande deres egne forsvarsskibe, og vi har længe opfordret til at gøre det samme i Danmark. Både fordi det giver mening ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i en tid, hvor blandt andet cyberkriminalitet, industrispionage og behovet for suverænitetshåndhævelse er stærkt stigende, men også fordi store offentlige investeringer skaber omsætning i mange led, masser af arbejdspladser og mulighed for eksport af teknologier og design.

Alene én fregat sikrer omkring 4.000 årsværk i konstruktionsfasen, så det er på mange parametre af stor betydning, at opgaven med at designe, bygge og vedligeholde Forsvarets skibe løses i Danmark.

På den baggrund vil vi gerne rose strategien, som vi nu ser frem til at få realiseret. Jo højere kompetenceniveau, vi har i den maritime industri, jo stærkere står vi. For et stærkt forsvar består også af dygtige danske virksomheder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion