Leif Lahn Jensen
Karsten Hønge
Karina AdsbølFolketinget vælger nyt præsidium

Onsdag trådte Folketinget sammen for officielt at vælge dets nye formand og det øvrige præsidium.
Et flertal i Folketinget stemte for valget af Søren Gade som formand. Præsidiets næstformænd findes blandt de øvrige partier fordelt efter størrelse målt på mandater. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne trak lod om en plads i præsidiet, da begge partier har 14 mandater.
Formand: Søren Gade, Venstre

59-årige Søren Gade har været medlem af Folketinget fra 2001 til 2010 og igen fra 2015 til 2019. Han er forhenværende forsvarsminister fra 2004 til 2010 og fra 2012 til 2014 administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer. Ved europaparlamentsvalget i 2019 blev han valgt ind og har indtil 2022 siddet i Europa-Parlamentet. Gade har læst økonomi på Aarhus Universitet.
1. næstformand: Leif Lahn, Socialdemokratiet

55-årige Leif Lahn er næstformand for Statsrevisorerne. Han arbejdede som havnearbejder i Aarhus, inden han blev valgt til Folketinget i 2007. Lahn har senest været næstformand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, gruppeformand for Socialdemokratiet og har tidligere været beskæftigelsesordfører.
2. næstformand: Jeppe Søe, Moderaterne

51-årige Jeppe Søe er blevet valgt til Folketinget for første gang. Han er tidligere politisk aktiv og har været medlem af Socialdemokratiet og stillede op for Konservative i 2003. Til sidst blev han formand og bestyrelsesmedlem i Borgerligt Centrum, der dog aldrig kom i Folketinget. Journalistuddannede Søe har været kommunikationsdirektør i Thrane Media og tv-vært på blandt andet TV3 og TV Aalborg.
3. næstformand: Karsten Hønge, SF

64-årige Karsten Hønge blev første gang valgt til Folketinget i 2007. I 2017 blev han udpeget som politisk ordfører for SF. Han er udlært som tømrer og har arbejdet i faget i 12 år. Efterfølgende arbejdede han 16 år som fagforeningsmand og tog senere en ét-årig uddannelse i journalistik.
4. næstformand: Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne

45-årige Karina Adsbøl fra Kolding har været folketingsmedlem valgt i Sydjyllands Storkreds for Dansk Folkeparti siden 2011. Her han hun været blandt andet bolig-, handicap-, ligestilling- og social- og ældreordfører, inden hun i februar 2022 meldte sig ud af Dansk Folkeparti for at melde sig ind i Danmarksdemokraterne.
Præsidiet leder møderne i folketingssalen, den daglige drifte og står for den officielle repræsentation af Folketinget. Det er Folketingets formand, der tager de endelige beslutninger, da næstformændenes rolle formelt kun er rådgivende. Præsidiet vælges for et år ad gangen i forbindelse med Folketingets åbning.
Til Præsidiet er der tilknyttet fire tingsekretærer, som vælges blandt medlemmerne af Folketinget og de leder møderne i folketingssalen, hvis formanden eller en af næstformændene ikke kan være til stede.
Tingsekretærerne er Anette Lind (S), Bjarne Laustsen (S), Erling Bonnesen (V) og Hans Kristian Skibby (DD).
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat

















