
Der var gået under et minut i talen, da Alternativets leder Franciska Rosenkilde stemplede ind i konflikten mellem Israel og palæstinenserne.
Med en serie angreb på Israel og den danske regerings politik lagde Franciska Rosenkilde en meget kontant linje i konflikten. Til udelt begejstring for de godt 150 deltagere på Alternativets landsmøde i Odense.
"Vi er vidner til en historisk tragisk begivenhed. Hvad der ligner et folkemord i Gaza i Palæstina. Over 13.000 børn er blevet dræbt i Gaza-striben siden efteråret. Flere end der er blevet slået ihjel i alle verdens konflikter tilsammen – de sidste fem år," sagde Rosenkilde og fortsatte:
"Der er voldsom hungersnød i Gaza, fordi den israelske stat holder nødhjælpen tilbage. Der er akut mangel på medicin og sundhedspersonale, og hospitalerne er blevet bombet. Der bliver lukket TV-stationer, og mange journalister er blevet dræbt. Det er umenneskeligt!"
På den forkerte side af historien
Franciska Rosenkilde gik herefter over til at gennemhegle statsminister Mette Frederiksens (S) holdning til konflikten.
Mette Frederiksens udtalte kort efter Hamas terrorangreb, at Danmark ubetinget står på Israels side. Ifølge Rosenkilde placerer den udtalelse "Danmark på den forkerte side af historien"
Hendes udtalelse om … at Danmark ubetinget står på Israels side … dér placerede Mette Frederiksen os på den forkerte side af historien.
Franciska Rosenkilde
Politisk leder, Alternativet
Sammenligner man med Pelle Dragsteds (EL) tale på Enhedslistens årsmøde i sidste weekend, er der en væsentlig forskel:
Dragsted rettede lige så hårde angreb mod "Netanyahus brutale krig mod Gazas
civilbefolkning", som han kaldte "en historisk skamplet".
Men Dragsted fik også nævnt "Hamas bestialske terrorangreb", der indledte konflikten. Det var der ikke et ord om i Rosenkildes tale.
Grøn omstilling i stå
Det andet hovedemne i Rosenkildes tale var – naturligvis – klimaet. Den grønne dagsorden, som frem for alt bragte Alternativet i Folketinget i 2015, men som det meste af Folketinget siden har taget til sig. I hvert fald retorisk.
For ifølge Franciska Rosenkilde kniber det med lade handling følge ord:
"Jeg ved godt, de siger, at 2025-målet er nået. At 2030-målet er lige om hjørnet. Og det er helt vildt, at de slipper afsted med dét. For den grønne omstilling er gået i stå. Dét, vi ser, er ren hockeystavsmodel. Det er en skrivebordsøvelse," sagde Rosenkilde og fortsatte:
"Hvad betyder det, om regeringen når 2030-målet på papiret?"
"Når vi samtidig har en klimaminister, der opfordrer til nye oliefelter i Nordsøen! Når vi har en landbrugsminister, der ikke er villig til at sætte grænser for landbrugets dyrefabrikker!"
"Når vi som samfund har et forbrug, der er så stort, at det ville kræve over fire jordkloder – hvis alle levede som os!"
Et drastisk alternativ
Alternativet lægger op til en total omkalfatring af dansk landbrug, hvor kødproduktionen reduceres meget drastisk.
I talen slog Franciska Rosenkilde igen et slag for Alternativets nye slogan som "Danmarks nye landbrugsparti". Om end i en fundamentalt anden udgave end Inger Støjbergs model.
Alternativets landsmøde slutter søndag.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Fredsforsker: Europa opruster i et tempo, vi ikke har set siden Den Kolde Krig
Nyhedsoverblik

Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene

Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv

Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv



















