Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Niels Klingenberg Vistisen

Historiker: De lokale beredskabsstabe skal professionaliseres og udvides

Det er stadig uklart, hvorledes de lokale beredskabsstabe skal udvikles, skriver Niels Klingeborg Vistisen. 
Det er stadig uklart, hvorledes de lokale beredskabsstabe skal udvikles, skriver Niels Klingeborg Vistisen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
29. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har Danmark taget et vigtigt skridt mod at styrke samfundssikkerheden.

Inklusiv i det nyt ministerium er den nationale operative stab (NOST), som skal overtages fra Rigspolitiet og formentlig udvides på én eller anden måde.

Samfundssikkerheden i Danmark hviler på princippet om sektoransvar, mens styringen sker gennem NOST'en og de tilsvarende lokale beredskabsstabe (LBS). Der er én LBS for hver Politikreds, det vil sige 12 i hele landet, og de dækker således adskillige kommuner, adskillige beredskaber, samt i mindst ét tilfælde flere regioner.

LBS er i dag under koordination af Politiet, som oftest lægger lokaler til. Men det er og bliver et koordinationsforum mellem sektorer, primært Politi, Beredskaber og Forsvar – uden en egentlig ledelse og uden permanent installation til føring og planlægning. Det må nødvendigvis gentænkes i udviklingen af det samlede nationale beredskab.

Læs også

At NOST netop er flyttet fra Rigspolitiet over til det nye ministerium er et klart signal om dette, men det er stadig uklart, hvorledes de lokale beredskabsstabe er planlagt udviklet.

Placer opgaven ved Beredskabsstyrelsen

Truslen og scenariet i tilfælde af alvorlig krise, for eksempel avancerede hybride angreb eller i tilfælde af egentlig krig, vil være meget anderledes, end de situationer som LBS'erne hidtil har håndteret og stået overfor.

Kendetegnende for de hidtidige kriser har været, at de er kommet enkeltvis, i en kort, afgrænset periode, og hvor der ikke har været en ondsindet aktør. Fraregnes kan ganske enkelte terrorangreb.

Truslen og situationen kræver, at LBS'erne styrkes og udvikles.

Niels Klingenberg Vistisen
Historiker

Kendetegnende for scenarierne i krise eller krig vil være, at en ondsindet aktør angriber vores samfund over det hele på én gang gennem cyber, måske fysisk sabotage, og det vil være pågående over en lang periode, samt skifte både fokus og intensitet på tværs af geografi og sektorer. Det vil stille helt andre krav til både beredskabet, men ikke mindst til styring og føring. Truslen og situationen kræver derfor, at LBS'erne styrkes og udvikles.

Hvis ansvaret og lederrollen i de lokale beredskabsstabe skal flyttes fra Politiet, er det spørgsmålet, om det skal flyttes direkte til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab og forankres under NOST'en i en mere lineær organisation.

I Norge er det for eksempel den lokale Hirdsmand, altså en civil embedsmand, som sidder for bordenden fremfor en Politimand, og det samme er tilfældet i Sverige. I Danmark er der ikke et naturligt civilt forankringspunkt ved lokale, civile myndigheder, fordi regionerne er meget større end politikredsene og alene har fokus på sundhed.

Læs også

Samtidig er regionerne fremtid politisk usikker, og det er måske derfor et dårligt sted at placere dem. Meget kunne derfor tale for, både organisatorisk, geografisk og fagligt at placere opgaven ved Beredskabsstyrelsen.

Fremtidens LBS

Hvis de lokale beredskabsstabe skal styrkes, professionaliseres og gøres mere permanente, så vil Beredskabsstyrelsen have kompetencen til at udfylde rollen.

En fremtidig LBS skal kunne varetage både rådgivning, øvelser, planlægning, koordinering, overblik, kommunikation og føring ved aktivering. Det opnår man ikke med en til lejligheden sammensat stab.

Hvis organiseringen med én LBS for hver politikreds fastholdes, kunne Beredskabsstyrelsen opstille disse med udgangspunkt i de eksisterende beredskabscentre.

En fremtidig LBS skal kunne varetage både rådgivning, øvelser, planlægning, koordinering, overblik, kommunikation og føring ved aktivering.

Niels Klingenberg Vistisen
Historiker

Nordjyllands- og Midt- og Vestjyllands kunne have base i Thisted, Østjyllands, Sydøstjyllands, Syd- og Sønderjyllands og Fyns base i Haderslev, og så videre i resten af landet.

En LBS kunne bestå af cirka otte-ti fastansatte og et større antal reserve- og rådighedspersonel. En chef skal stå i spidsen, måske en kolonnechef (kontorchef) med en videreuddannelse indenfor samfundssikkerhed. Et antal officerer og civile, med tilsvarende relevant erfaring og uddannelse, måske en ny master i samfundssikkerhed, skal udgøre kernen i staben.

De kan løbende opretholde overblik over sektorer, sammenhænge, samt gennemføre kontakt og øvelser med myndigheder og civile sektorer, for eksempel energi, sundhed, kommunikation, og så videre.

I en krise skal staben jo være større, og derfor er der behov for reservister- og rådighedspersonel, for eksempel kommunikationsfolk, stabshjælpere, kørere, som skal understøtte udholdenheden over længere tid.

Læs også

12 nye stabe

Fremtidens LBS skal kunne samle et overblik fra alle myndigheder og sektorer – og kunne prioritere og beordre indsatser til dem alle. Det kræver en stærk faglighed og ikke bare et mandat.

I den hybride situation vil en ondsindet aktør forsøge at presse samfundet mest muligt, og for at imødegå dette skal der være en stærkt faglig forståelse for indsatser og reaktioner.

Der er derfor behov for stærkt faglige officerer og civile, som har mulighed for at forberede, indøve og planlægge. Derfor vil der også være behov for nye uddannelser i samfundssikkerhed, beredskab mod hybridkrig og samfundet i krig.

Beredskabsstyrelsens altid professionelle og meget afdæmpede stil vil være meget velegnet til rollen.

Niels Klingenberg Vistisen
Historiker

Hvis disse skal have effekt, skal der være en kadre til at gennemføre dem – og bruge dem aktivt bagefter. I en fast LBS-struktur kan netop dette ske, og de vil sammen have kompetencen overfor myndigheder som Politi, Forsvar, Hjemmeværn, kommunalt beredskab, Sundhedssektoren, men også civile sektorer indenfor energi, kommunikation, transport og så videre.

Med en kerne fra Beredskabsstyrelsen skabes en naturlig sammenhæng med de øvrige dele af det statslige beredskab (som måske generelt skal styrkes), samt op til NOST og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Beredskabsstyrelsens altid professionelle og meget afdæmpede stil vil være meget velegnet til rollen.

Det kan umiddelbart virke som en voldsom forøgelse med 12 nye stabe bestående af både faste og reservister, men der er behov for det for at styrke samfundssikkerheden.

Styring og føring er også nødlidende, og at miste overblikket eller kontrollen i en krise vil være katastrofalt. Set i forhold til den samlede styrkelse af vores beredskab og forsvar – og i forhold til trusselsniveauet og scenariet, kan det derimod være et solidt skridt mod både robusthed og resiliens i samfundet.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026