Lars Struwe: Danmark har brug for et overblik over sin kritiske infrastruktur

Inden Covid-19 var det de færreste, der kendte til begrebet kritisk infrastruktur, og en beskrivelse til offentligheden blev første gang lavet af Atlantsammenslutningen. I dag har vi brug for at bringe diskussionen videre.

Der er brug for platformsystemer, der overvåger og beskytter vores velfærdssamfunds livsnerver mere effektivt – og hvor beslutningstagere handler på et fælles datagrundlag.

Træk på vores allieredes erfaringer 

Den kritiske infrastruktur har igennem flere år været mål for sabotager i Europa såsom angreb på Nordstream 2 eller de svensk-norske jernbaner. Det gør, at vi i Danmark nu ikke kun står over for naturskabte kriser eller kriser bestående af nedbrud, men også menneskeskabte kriser, der eventuelt sker samtidig.

Det gør det nødvendigt at skabe et system, hvor vi i Danmark kan overvåge den kritiske infrastruktur. Her bør vi tænke i en fælles platform for datafusion og visualisering, ellers risikerer vi at reagere for langsomt ved ulykker, cyberangreb eller sabotage. 

Vi kan i dag trække på erfaringer fra vores allierede. I Norden har Norge implementeret avancerede overvågningssystemer, herunder digitale tvillinger, til at monitorere kritisk infrastruktur. Et eksempel er Stava-broen, hvor sensorer og digitale tvillinger blev brugt til at opdage strukturelle skader i tide, hvilket forhindrede potentielle ulykker. 

Danmark har allerede stærke beredskabsmyndigheder – men mangler stadig et digitalt fundament, der muliggør sammenkobling af viden på tværs af sektorer og aktører.

Lars Bangert Struwe
Seniorrådgiver hos Influenter A/S

Norge har genoplivet totalforsvarskonceptet, som integrerer militære og civile ressourcer for at styrke samfundets samlede modstandskraft mod trusler, herunder cyberangreb og naturkatastrofer. 

Finland har etableret det statsejede selskab Suomen Erillisverkot, som leverer sikre kommunikations- og datatjenester til myndigheder og operatører af kritisk infrastruktur. Dette inkluderer Virve-netværket, som er et landsdækkende kommunikationsnetværk for beredskabsmyndigheder.  

I Ukraine har myndigheder udviklet et nationalt beslutningsstøttesystem, som integrerer dronedata, efterretninger og infrastrukturovervågning. Dette har været afgørende i beskyttelsen af energianlæg og i koordinering af nødreparationer efter russiske angreb.  

Det amerikanske Department of Homeland Security benytter et tværgående platformsystem til at analysere og prioritere beskyttelsen af over 16 kritiske infrastruktursektorer – fra telekommunikation og transport til sundhed og fødevarer. Systemet kobler data fra offentlige og private aktører og er centralt i den nationale beredskabsplanlægning. 

Israels nationale cybermyndighed har opbygget et centralt digitalt kontrolrum, hvor information om digitale og fysiske trusler kobles i realtid. Systemet bruges til både forebyggende sikkerhed og hurtig respons, når kritiske systemer – som el, vand eller bankvæsen – rammes. 

Informationerne skal fanges i ét digitalt rum

Danmark bør skabe en platform, der kan integrere satellit- og dronebilleder, Internet of Things-data fra sensorer i forsyningsnet, videoovervågning og adgangslogs samt operative statusrapporter og historiske data. Dette vil give ét fælles, dynamisk operationelt billede, som kan bruges til både forebyggelse, øvelser og akut respons. 

I dag er kritisk infrastruktur fordelt ud på et hav af aktører, der både er offentlige og private. Det forøger kompleksiteten i opgaveløsningen, i mængden af tilladelser, der skal gives og ikke mindst mængden af systemer, der skal overvåges. 

Centralt i dansk kriseberedskab er Nationalt Operativt Stabssystem, der skal samle det operative overblik i krisesituationer. Nationalt Operativt Stabssystem koordinerer mellem politi, Forsvaret, beredskab, ministerier og sektormyndigheder.

Men i en digital tidsalder kræver det adgang til mere avancerede systemer, hvor information fra teknisk infrastruktur og efterretninger samles i ét digitalt rum. 

I dag er kritisk infrastruktur fordelt ud på et hav af aktører, der både er offentlige og private.

Lars Bangert Struwe
Seniorrådgiver hos Influenter A/S

En moderne platform, integreret med Nationalt Operativt Stabssystem, vil kunne styrke den tværsektorielle koordinering og ressourceallokering, give en realtidsovervågning og beslutningsstøtte samt give hurtig analyse af afhængighedskæder og sårbarheder. 

Vi har brugt megen tid på at tale om hybride trusler, men har reelt set endnu ikke et moderne krisestyringssystem, der kan registrere cybertrusler i driftssystemer (Supervisory Control and Data Acquisition, fjernvarme, elnet), koble efterretning med fysiske hændelser (for eksempel eksplosioner, GPS-forstyrrelser) og aktivere koordinerede modforanstaltninger på tværs af politi, beredskab og sektorer. 

For at regering, regioner, kommuner og andre aktører kan agere og reagere i tide, så er der brug for et realtidsoverblik. Realtidsdata og forudseende analyse er afgørende for at prioritere genopretning, fordele nødforsyninger og forhindre eskalering.

Forberedelse er mere end solide beredskabsplaner

Danmark har allerede stærke beredskabsmyndigheder – men mangler stadig et digitalt fundament, der muliggør sammenkobling af viden på tværs af sektorer og aktører. 

En sådan løsning bør være national, men integrerbar med Nato og EU-samarbejder og udvikles i et samarbejde mellem det offentlige og private forsyningsselskaber. Hele systemet bør forankres i Nationalt Operativt Stabssystem og Forsvarets operative strukturer. 

Hvis Danmark vil være forberedt på fremtidens kriser – hvad enten det er storme, cyberangreb eller hybridtrusler – kræver det mere end solide beredskabsplaner. Det kræver et moderne, digitalt system til situationsforståelse og beslutningsstøtte.

Erfaringer fra Norden, Estland, Ukraine, USA og Israel viser, at sådanne løsninger virker – og at de redder både tid, ressourcer og menneskeliv. Danmark bør tage næste skridt og etablere sin egen nationale platform for kritisk infrastrukturovervågning og krisestyring.