Løkke vil af med forsvarsforbeholdet

FORSVAR: Det vil "klæde Danmark" at komme af med forsvarsforbeholdet, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ikke vil sætte nogen udløbsdato på forbeholdet. 

”Den verden, vores forbehold blev født ind i, findes ikke længere,” lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Tænketanken Europas konference. 
”Den verden, vores forbehold blev født ind i, findes ikke længere,” lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Tænketanken Europas konference. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Danmark skal kunne indgå i et militært samarbejde med EU. 

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ønsker, at Danmark på sigt skal droppe forsvarsforbeholdet.

”Den verden, vores forbehold blev født ind i, findes ikke længere,” understregede han og tilføjede: 

”Det tjener ikke Danmarks interesser og specielt ikke i en tid, hvor en amerikansk præsident skiftevis vender ryggen lidt til og ansigtet lidt fra." 

Fakta
EU-Forsvarsforbeholdet

Forbeholdet blev til efter det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, ligesom de øvrige tre danske forbehold.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”.

Det betyder, at:
  • Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer
  • Danmark er afskåret fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi.
  • Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter.

Dog blokerer forsvarsforbeholdet ikke for, at der udvikles et stadigt tættere samarbejde på området blandt de øvrige medlemslande. 


Kilde: Forsvarsministeriet

Meldingen kom som en del af statsministerens tale på Tænketanken Europas konference mandag.

Ingen fiflen med forbeholdene
"Det er sjældent sådan, at fortidens løsninger passer på fremtidens udfordringer,” sagde Løkke, der i samme ombæring nævnte, at de fire danske forbehold sidste år fyldte 25 år.

Selvom Løkke gerne vil af med forsvarsforbeholdet, understregede han dog, at han har fuld respekt for de danske forbehold, og at de hverken vil blive ”fiflet” med eller fjernet uden en folkeafstemning. En afstemning, som han erkendte, der ikke lige nu er flertal for at tage i Folketinget.

Løkke har før nævnt sit ønske om at slippe ud af forsvarsforbeholdet.

Og det er heller ikke første gang, at en Venstre-politiker puster til debatten om forsvarsforbeholdet. Da VLAK-regeringen i november sidste år offentliggjorde sin nye strategi for Danmarks udenrigspolitik, var holdningen til forsvarsforbeholdet et af de områder, som vakte opsigt.

"Hvis det står til mig, skal vi da have en folkeafstemning," lød det dengang fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

S: Gratis omgang for Løkke
Da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kom på talerstolen til mandagens konference, afviste hun at gå til valg på en folkeafstemning om forbeholdene. 

”Og det kommer heller ikke til at ske for Venstre, fordi de vælger at gå i regering med Dansk Folkeparti. Så det er en gratis omgang fra Løkke,” sagde hun og tilføjede:

”Alt tyder på, at danskerne er glade for forbeholdene, og derfor gælder det om at navigere i de forhold, der er.”

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00