Løkke vil af med forsvarsforbeholdet

FORSVAR: Det vil "klæde Danmark" at komme af med forsvarsforbeholdet, fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ikke vil sætte nogen udløbsdato på forbeholdet.

”Den verden, vores forbehold blev født ind i, findes ikke længere,” lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under Tænketanken Europas konference. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

15. januar 2019 kl. 08.07

Freja Søgaard

Journalist

Fakta

EU-Forsvarsforbeholdet

Forbeholdet blev til efter det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, ligesom de øvrige tre danske forbehold.

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”.

Det betyder, at:

Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer
Danmark er afskåret fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi.
Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter.

Dog blokerer forsvarsforbeholdet ikke for, at der udvikles et stadigt tættere samarbejde på området blandt de øvrige medlemslande.

Kilde: Forsvarsministeriet

Danmark skal kunne indgå i et militært samarbejde med EU.

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der ønsker, at Danmark på sigt skal droppe forsvarsforbeholdet.

”Den verden, vores forbehold blev født ind i, findes ikke længere,” understregede han og tilføjede:

Forsvar og Beredskab

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Forsvar og Beredskab

Kommentar

Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA

Palantir er sat i verden for at understøtte amerikanske sikkerhedspolitiske interesser. Når vi lægger efterretningsarbejde i hænderne på dem, taber vi kontrol over vores mest sårbare data, og det er en pris, vi aldrig bør betale, skriver Tore Refslund Hamming.

Tore Refslund Hamming

Kronik

Danske Veteraner: Vores tålmodighed er sluppet op. Politikerne må tage ansvar for os, de sendte i krig

Carsten Rasmussen

Debat

Udviklingsbistand bør ikke spændes for en sikkerhedspolitisk vogn

Niklas Størup Agerup, Asger Kjærum og Alexander Kjærum

Navnenyt

Vis alle

Om Vibeke Pasternak Jørgensen
Kommission for færøsk og grønlandsk deltagelse i Nordisk Råd har udpeget medlemmer

Om Kim Jørgensen
Tidligere EU-ambassadør skifter til Erhvervslivets Tænketank

Om Karsten Hønge
De første centrale formandsposter i Folketinget er fordelt

Mest læste Forsvar og Beredskab

Tidligere Palantir-ansat: Danmark er ved at lægge sin sikkerhed i hænderne på Trumps tech-inderkreds

Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig

Hvis staten ikke dropper kontroversiel virksomhed, bliver vi en teknologisk vasalstat for USA

Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres

Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik

Politisk kalender

Vis alle

I dag

Maritimt eksportfremstød til USA

09.00

Washington, USA, København

21. april

Forsvarsforum: Hvad betyder oprustningen for danske virksomheder?

14.00

Haderslev Kaserne

23. april

Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd

09.00

Lefkosia, Cypern, Bruxelles, Belgien

30. april

Danske Maritimes årsmøde

13.00

Langelinie Pavillonen, København

4. maj

National beredskabsuge

09.00

Fødselsdage

Vis alle

Nyhedsoverblik

Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik

Der sker en sammenblanding af den udøvende og den lovgivende magt, når dansk forsvarspolitik i høj grad diskuteres og besluttes på lukkede møder i forsvarsforligskredsen, påpeger forskere, der har undersøgt de nordiske parlamenters arbejde med forsvarspolitik.

Andreas Krog

Kronik