Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kenneth Pedersen

Ny chef for Hæren

31. januar 2019 kl. 14.30

Den midlertidige afløser for generalmajor Hans-Christian Mathiesen er blevet fundet. Den nye chef for Hærkommandoen er generalmajor Kenneth Pedersen, oplyser Forsvarskommandoen.
 
Nyheden om udnævnelsen er kommet i forlængelse af nyheden om sigtelsen af Hans-Christian Mathiesen for tjenestemisbrug. I dag, torsdag 31. januar, har forsvarschef Bjørn Bisserup meldt ud, at Kenneth Pedersen er blevet indsat.

"Vi står over for en række vigtige beslutninger i forhold til implementeringen af forsvarsforliget og den videre udvikling af Hæren. Det kræver et stort ledelsesmæssigt fokus," siger han og fortsætter:

"På baggrund af udmeldingen om, at sagen kan trække ud, har jeg besluttet at indsætte generalmajor Kenneth Pedersen som chef for Hærkommandoen indtil videre," siger forsvarschef Bjørn Bisserup.

Generalmajor Kenneth Pedersen indtræder som midlertidig chef for Hærkommandoen med øjeblikkelig virkning. Den fungerende chef fra oktober fortsætter som næstkommanderende.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026