Mette Frederiksen
Pia Olsen Dyhr
Sofie Carsten NielsenPartilederne bag Det Nationale Kompromis vinder ”Årets Europæer”-prisen

Europabevægelsens telt på havnen under Folkemødet i Allinge var stuvende fuldt mange minutter før, at sløret for Årets Europæer blev løftet torsdag. I år var uddelingen af prisen nemlig noget ganske specielt med hele fem vindere.
Prisen som Årets Europæer gik til lederne af de fem partier bag folkeafstemningen om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
Til at modtage prisen var det tunge politiske islæt mødt op i form af statsminister Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Søren Pape Poulsen (K), Radikales forhenværende politiske leder Sofie Carsten Nielsen (R) og Lars Christian Lilleholt (V) i fraværet af Venstres sygemeldte formand Jakob Ellemann-Jensen, som han havde en varm hilsen med fra.
"Skal du ikke stå i midten?", henvendte Pia Olsen Dyhr sig grinende til Mette Frederiksen, som fik ordet først og takkede de 66,9 procent af danskerne, der stemte ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.
I sin takketale henvendte statsministeren sig også direkte til Ukraines ambassadør Mykhailo Vydoinyk og forsikrede ham om Danmarks fortsatte støtte til det ukrainske folk. Ambassadøren modtog også fejringens største klapsalve, da han tydeligt berørt takkede det danske folk, som i hans optik fortjente prisen som årets europæer.
Partilederne modtager prisen for deres samarbejde omkring Det Nationale Kompromis, der blev vedtaget sidste år.
”Partilederne og deres partier traf en både modig og rettidig beslutning om at sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning. Og de førte efterfølgende en god, sober og overbevisende kampagne, der sikrede, at Danmark nu også på det sikkerhedspolitiske område kan indgå i et tæt europæisk samarbejde”, siger Jens-Kristian Lütken, der er landsformand for Europabevægelsen.
”Årets Europæer” uddeles årligt til personer, der har gjort en særlig indsats for europæisk samarbejde. Prisen er tidligere gået til blandt andet Margrethe Vestager, Emmanuel Macron, H.K.H. Prins Henrik og senest Volodymyr Zelenskyj.
Indsigt
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat















