Debat

Professor: Danmark skal overtale USA til øget militær tilstedeværelse i Grønland, før det er for sent

DEBAT: Nato-soldater i Baltikum kan vise vejen for øget militær tilstedeværelse i Grønland og Færøerne for at forhindre øget spænding, skriver forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen, der opfordrer Rigsfælleskabet til at påvirke Bidens Arktisstrategi, før den bliver lagt fast.

Rigsfællesskabet skal udnytte Bidens tiltrædelse til proaktivt at påvirke den amerikanske Arktisstrategi, skriver Peter Viggo Jakobsen.
Rigsfællesskabet skal udnytte Bidens tiltrædelse til proaktivt at påvirke den amerikanske Arktisstrategi, skriver Peter Viggo Jakobsen. Foto: Kevin LamarqueReuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Småstater i international politik skal vælge deres kampe og kende deres besøgelsestid. Småstater har ikke økonomiske og militære muskler til at påtvinge andre deres vilje, hvorfor de må sætte deres lid til gode ideer og overtalelsesevner.

Danmark og Rigsfællesskabet er en småstat i Arktis. Grønland giver rigtigt nok Rigsfællesskabet et enormt territorium. Men stormagtsstatus er en relativ størrelse. Det er de øvrige stater i et givet område, der afgør ens status, og sammenlignet med Kina, Rusland og USA er Rigsfællesskabet en småstat.

Det er et erklæret mål for Rigsfællesskabet at bevare Arktis som lavspændingsområde. Hvis det skal lykkes, skal Rigsfællesskabet udnytte det policy-vindue, som valget af Biden har skabt. Det tager traditionelt seks måneder for en ny administration at komme på plads. 

Denne gang er vinduet noget længere grundet den kaotiske overdragelsesproces og de enorme indenrigspolitiske udfordringer, som Biden står overfor. Arktis er derfor langt nede på listen over prioriteter. Det skal Rigsfællesskabet udnytte til proaktivt at påvirke den amerikanske Arktisstrategi.

Læs også

Rigsfællesskabet skal i offensiv for at undgå våbenkapløb
Hidtil har strategien været reaktiv. Rigsfællesskabet har fulgt den stigende spænding mellem Kina, Rusland og USA med bekymring, og København har på amerikansk opfordring forpurret kinesiske forsøg på at købe marinestationen Grønnedal og vinde kontrakter til at bygge civile lufthavne i Grønland.

Det er ligeledes et resultat af amerikansk pres, at det danske Folketing er ved at vedtage lovgivning, der gør det umuligt for kinesiske firmaer at lave kritisk infrastruktur – herunder 5G netværk – i hele Rigsfællesskabet. Den reaktive strategi har sat Rigsfællesskabet uden for indflydelse og tvunget det til at efterkomme amerikanske ønsker, som det ikke var enige i.

For at undgå tilsvarende situationer fremover skal Rigsfællesskabet gå i offensiven og påvirke USA's politik i forhold til Grønland og Færøerne, så stormagtsspændingen ikke stiger yderligere. Det mest presserende problem er at undgå, at en øget amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland får russerne til at svare igen med samme mønt.

USA har i nogle år ytret ønske om øget militær tilstedeværelse i Grønland uden at gøre noget ved det. Det giver Rigsfællesskabet mulighed for at komme på banen og give den nye Biden-administration gode ideer til, hvordan det kan gøres uden at starte et våbenkapløb, som ingen har interesse i.

Gør det samme som Nato i Baltikum
Mette Frederiksen, Jeppe Kofod og Trine Bramsen skal derfor sætte Arktis på dagsordenen i deres indledende kontakter med Bidens administration. De skal foreslå amerikanerne at øge den militære tilstedeværelse i Grønland og Færøerne på en måde som på en og samme tid udtrykker både forsvarsvilje og tilbageholdenhed.

Nato har gjort det med succes i Baltikum. Alliancen har som bekendt indsat 4.000 soldater for at afskrække russerne for at angribe eller indsætte små ”grønne mænd” uden flag på uniformerne.

Men Nato udviste samtidig tilbageholdenhed ved ikke at indsætte de 40.000 soldater, der er nødvendige for at kunne afvise et russisk angreb ved grænsen. Ved kun at indsætte 4.000 soldater har Nato signaleret, at det ikke har offensive hensigter, men at det er villig til at kæmpe og dø for at forsvare de baltiske lande.

USA skal vise, at de vil forsvare Arktis
Rigsfællesskabet skal overtale USA til at gøre det samme i Grønland og Færøerne. Det skal få USA til at undlade at indsætte offensive kapaciteter permanent.

Steen Kjærgaard og jeg konkluderer i to analyser bestilt af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, der udkommer senere i år, at USA gør klogest i at nøjes med at opbygge lagre og faciliteter, som gør det muligt at indsætte fly og skibe i Grønland og Færøerne med meget kort varsel.

Denne evne skal demonstreres gennem regelmæssige øvelser, der viser Rusland, at USA kan og vil forsvare sine interesser i Arktis med militære midler om nødvendigt. Washington skal samtidig gøre det klart, at de vil indsætte offensive systemer permanent på Thulebasen, hvis russerne gør det samme på deres nye baser i Arktis.

Et spørgsmål om tid, før det er for sent
Biden-administrationen har samme syn på Rusland, Kina og Arktis som Trumps administration. Derfor er det blot et spørgsmål om tid, inden den formulerer sin Arktis-politik og tager stilling til, hvordan USA’s øgede militære tilstedeværelse i Grønland og Færøerne skal udformes.

Rigsfællesskabet kan ikke afvise de amerikanske ønsker, da Forsvarsaftalen af 1951 giver amerikanerne ret til at gøre, som de vil på Thulebasen.

Derfor skal Rigsfællesskabet aktivt søge at påvirke Bidens administration i en positiv retning, inden den bliver lagt fast. Når den amerikanske Arktis-strategi ligger fast, er Rigsskabets mulighed for at ændre den minimal.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion