Kommentar af 
Benny Damsgaard

Slaget om forsvarsforbeholdet bliver Messerschmidts store chance – og Papes hovedpine

Afstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet bliver Morten Messerschmidt mod alle andre, og det bliver Søren Papes opgave at gå i spidsen for et borgerligt ja trods intern splid i Det Konservative Folkeparti, skriver Benny Damsgaard.

Messerschmidt var i tirsdagens spørgetime længder foran de andre partiledere, skriver Benny Damsgaard.
Messerschmidt var i tirsdagens spørgetime længder foran de andre partiledere, skriver Benny Damsgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Benny Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Indtil nu har Messerschmidts formandskab i Dansk Folkeparti været – mildt sagt – tumultarisk.

6 ud af 16 folketingsmedlemmer har forladt partiet. Martin Henriksen har meldt sig ud med fynd og klem og stiftet et konkurrerende parti, mens en anden formandskandidat, Erik Høgh-Sørensen, i starten af ugen blev ekskluderet, efter han havde anmeldt Messerschmidt og partisekretær Jens Vornøe til politiet!

For blot at nævne nogle af de lidt større og farverige sager, som har ramt Messerschmidt i hans første tid som formand.

Som de sjældent er for partier med ballade og uro, er meningsmålingerne heller ikke nådige ved Messerschmidt og co. Efter en kortvarig opblomstring og tilstrømning af nye medlemmer ovenpå landsmødet, begyndte målingerne at sive, og Dansk Folkeparti ligger i den seneste måling fra Voxmeter på 4,4 procentpoint. Det er kun halvdelen af valgresultatet fra 2019 på 8,7 procentpoint.

Hvor afstemningen er en mulighed for Dansk Folkeparti, så er den til gengæld en udfordring for Det Konservative Folkeparti

Benny Damsgaard

Men på trods af mistede folketingsmedlemmer, massiv ballade og vigende målinger er der alligevel noget, der kunne tyde på, at der er et lys i mørket for Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Og det lys er afstemningen om forsvarsforbeholdet 1. juni.

Hvis man så tirsdagens spørgetime med statsministeren, stod der to ting tilbage. For det første var statsministeren i god form. Flere af de andre partiledere virkede uoplagte, og hovedparten af dem læste mekanisk op af forberedte spørgsmål uden for alvor at have sjælen med.

Ingen af dem kom rigtigt i nærheden af at bringe statsministeren i problemer. På nær én. Messerschmidt var i spørgetimen længder foran de andre partiledere. Han befandt sig tydeligt godt i rollen som direkte duellant med statsministeren.

Efter en kort indledning, hvor han skosede regeringen for ikke at ville tage en forespørgselsdebat om forbeholdet, begyndte han at bombardere statsministeren med spørgsmål og påstande om, hvad der vil ske, hvis Danmark afskaffer forsvarsforbeholdet.

Flere af Messerschmidts argumenter var overdrevne, populistiske og manipulerende, men de var også retorisk utroligt effektive. For eksempel da han frækt malede billedet om, at danske soldater, hvis man afskaffer forbeholdet, vil blive sendt på missioner i Afrika med "12 stjerner på skuldrene". Et Afrika, som, måtte man forstå, lå statsministeren og hendes gode ven Macron nært.

Det var en klassisk Messerschmidt, som vi har set ham så mange gange før, når det har handlet om EU. Og som vi også tidligere har set, hvor effektiv kan være, da han i 2014 fik han 465.758 personlige stemmer ved Europa-Parlamentsvalget. Det var det år det højeste antal personlige stemmer nogensinde afgivet i Danmark.

Selvom statsministeren forsøgte at replicere og svare overordnet på Messerschmidts bombardement, var hun ikke i stand til effektivt at afmontere Messerschmidts mange angreb. Der var ganske enkelt for mange spørgsmål, for mange påstande og for mange skræmmebilleder.

I sig selv kommer spørgetimen med statsministeren ikke til at gøre den helt store forskel for Dansk Folkeparti. Reelt er det kun politiske nørder og dem, der skal, som følger med i den. Men debatten var en god forsmag på det, vi kan vente os de næste måneder frem mod 1. juni, hvor vi skal stemme om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Selve resultatet af folkeafstemningen er dog ikke afgørende for Messerschmidt og Dansk Folkeparti

Benny Damsgaard

Den afstemning bliver Morten Messerschmidt mod resten. Ingen af de andre nej-partier er i nærheden af hans retoriske og substantielle niveau på dette emne. Pernille Vermund (NB) vil blive reduceret til en statist, og Enhedslisten vil, ovenpå al Nato-balladen, have det svært med at gå særlig hårdt ind i denne sag.

Om Messerschmidt har kraften til at rokke ved det solide flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, som vi ser på nuværende tidspunkt, er tvivlsomt. Det afgørende parameter bliver, hvordan det til den tid går med krigen i Ukraine. Er den stadig uafklaret – med deraf følgende usikkerhed og frygt – eller er der fundet en forhandlingsløsning af en art, som har skubbet konflikten i baggrunden.

Selve resultatet af folkeafstemningen er dog heller ikke afgørende for Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Det afgørende er den øgede eksponering og politiske taletid, som valgkampen op til afstemningen automatisk vil give. En øget eksponering som potentielt kan vende skuden for det hårdt prøvede parti.

Hvor afstemningen om forsvarsforbeholdet er en mulighed for Dansk Folkeparti, så er den til gengæld en udfordring for Det Konservative Folkeparti. Til forskel fra Venstre, hvor der er stort set enig opbakning til EU og til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så forholder det sig anderledes hos dem.

Der er et klart flertal i partiet som bakker op bag at afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er også et højlydt mindretal, som ikke gør. Ungdomsorganisationen, Konservativ Ungdom, har for eksempel allerede meldt ud, at de kommer til at arbejde for et nej – ligesom de gjorde ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

Læs også

Samtidig har den interne debat på partiets interne Facebook-gruppe allerede været så intens, at partisekretær Søren Vandsø har været nødt til at bede parterne om at dæmpe sig.

EU har siden 1990’erne været et besværligt spørgsmål for Det Konservative Folkeparti – som det har været for mange konservative partier i Europa.

Folketingsgruppen har historisk set altid været pro-EU, men i baglandet har der været et stadigt mere højlydt mindretal som har haft en mere skeptisk tilgang. Dele af det mindretal kan potentielt skalle af til Dansk Folkeparti, hvis Messerschmidt formår at udnytte situationen.

Indtil videre har ledelsen i Det Konservative Folkeparti signaleret, at man ikke ville tage debatten med kritikerne.

Pape er nødt til at gå i spidsen for et borgerligt ja

Benny Damsgaard

I sidste uge sagde man for eksempel nej til at stille op i en debat mod Konservativ Ungdom i Slotsholmen på P1. En strategi som minder lidt om den, man havde ved afstemningen om retsforbeholdet i 2015, hvor tilgangen var at forsøge retorisk at omfavne kritikerne og så ellers bare ligge lavt.

Udfordringen denne gang er, at Det Konservative Folkeparti i dag har en helt anden rolle i det borgerlige Danmark. Hvor man i 2015 var det mindste borgerlige parti, som man ikke kunne forvente skulle hive sejren hjem hos de borgerlige vælgere, er sagen en anden i dag. Man kan i dag ikke længere putte sig og overlade kampen til de andre.

Pape er nødt til at gå i spidsen for et borgerligt ja, og det betyder også, at han er nødt til at gå forrest i debatten mod Messerschmidt og Dansk Folkeparti. Om det så kommer til at gå godt er et stort spørgsmål.

Hvis Messerschmidt kan bevare niveauet fra tirsdagens spørgetime, bliver det i hvert fald ikke en let opgave. Det er der dog meget få opgaver, der er for potentielle statsministerkandidater.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Mette Frederiksen

Fungerende statsminister, MF, partiformand (S), kongelig undersøger
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)