Om  
Henrik Ryberg

Søværnet har fået ny chef

Kontreadmiral Henrik Ryberg er ny chef i Søværnet. Han kommer fra en stilling som chef i Forsvarsakademiet.

Foto: Forsvaret
Xenia Heiberg Heurlin

Henrik Ryberg tiltrådte 1. april som ny chef i Søværnet. Inden da var han chef for Forsvarsakademiet. Han beskriver sin nye stilling som "den ultimative rolle, man kan have som søofficer".

Det fortæller han i en pressemeddelelse fra Forsvaret. 

Udover chefstillingen i Forsvarsakademiet har Henrik Ryberg også været chef for kommandoskibet Thetis, næstkommanderende på korvetten Niels Juel og operationsofficer på Olfert Fischer, ligesom han har udført tjeneste ved blandt andet Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Den nytiltrådte chef i Søværnet fortæller, at den nye sikkerhedssituation kræver en anden tilgang end tidligere:

"Den eskalering, vi ser i verden i dag, betyder, at vi skal være parat til at kunne forsvare os selv og indgå i det samlede forsvar af Danmark og indsættelser i vores nærområde. Det er, som situationen er i dag, ikke et helt usandsynlige scenarier, vurderer jeg".

Det betyder i Henrik Rybergs øjne blandt andet flere og mere kampkraftige enheder.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Ryberg

Chef, Søværnet
Søværnets Officersskole, HD-O, MPA

0:000:00