Sovjetunionen spøger mere end nogensinde i Baltikum

Forsvaret kan i en nær fremtid få behov for flere civile med en fortid i Forsvaret til at træde til i perioder. Derfor rejste en gruppe erhvervsledere til Letland, Estland og Polen. Her arbejder godt 1.000 danske soldater for at afskrække den russiske trussel, der ligger lige i baghaven. Altinget rejste med.

Den russiske ambassade i Estland. Her er der stadig russiske diplomater. Estisk politi patruljerer dagligt foran ambassaden, hvor der jævnligt er demonstrationer. 
Den russiske ambassade i Estland. Her er der stadig russiske diplomater. Estisk politi patruljerer dagligt foran ambassaden, hvor der jævnligt er demonstrationer. Foto: Frederik Gjersen Hansen
Frederik Gjersen Hansen

Et C-130 Hercules-fly fra det danske flyvevåben har kurs mod de baltiske lande og Polen. Mandskabet i militærflyet er denne gang ikke udelukkende klædt i camouflagetøj. Ombord sidder nemlig op mod 65 erhvervsledere. De repræsenterer forskellige virksomheder, men der er alligevel en fællesnævner for dem alle: 

De har erklæret sig enige i, at deres ansatte skal have mere frihed til at tage fri fra deres civile arbejde, hvis Forsvaret har behov for ekstra personel. Det gælder i høj grad ansatte med en fortid i Forsvaret, som kan indgå i den såkaldte reservestyrke bestående af tidligere ansatte i Forsvaret og nuværende hjemmeværnsfolk. 

Og noget tyder på, at der bliver behov for en større reservestyrke. I sidste uge besluttede regeringen at stille yderligere 200 soldater til rådighed i Baltikum. I alt bidrager Danmark nu med 1.000 soldater i Letland, Estland og Polen. En del af dem er reservister fra det civile arbejdsmarked.

Efter godt en time på vingerne lander Hercules-flyet i civillufthavnen i Stettin, Polen. Her modtages erhvervsfolkene ved hovedkvarteret for Natos multinationale korps. På talerstolen ved den polske base står blandt andet generalmajor Ulrich J. Hellebjerg. 

“Vores primære formål er afskrækkelse. Vi er klar til at forsvare alliancens nordøstlige medlemslande,” siger han.

C-130 Hercules-flyet, der blev stillet til rådighed af forsvarschef Flemming Lentfer. 
C-130 Hercules-flyet, der blev stillet til rådighed af forsvarschef Flemming Lentfer.  Foto: Frederik Gjersen Hansen

Det er min helt klare opfattelse, at der på den korte bane nemt kan blive behov for yderligere øvelsesaktiviteter, hvor det bliver endnu vigtigere at kunne rekruttere, fastholde og udvikle både nuværende og kommende reservepersonel.

Jens Sund
Oberst og senior national officer, Natos hovedkvarter i Polen

Behov for yderligere aktiviteter 

Soldaterne i Stettin er på højt beredskab året rundt. Nogle skal kunne rykke ud med en måneds varsel, andre på få dage. 43 af dem har dansk flag på siden af skulderen. Derudover er der tilknyttet 35 reservister med en fortid i Forsvaret, som er hentet fra det civile arbejdsmarked.  

Den russiske invasion af Ukraine har skabt et øget behov for afskrækkelse og dermed flere opgaver for Forsvaret.  

Med flere opgaver i landene, der grænser op til Rusland, er der behov for ekstra hjælp fra civile kræfter, der har en fortid i Forsvaret, fortæller oberst og senior national officer Jens Sund fra hovedkvarteret for Natos multinationale korps i Polen.

“Danmark har særdeles erfarne og kompetente reservister, som er meget vigtige for os. Det er min helt klare opfattelse, at der på den korte bane nemt kan blive behov for yderligere øvelsesaktiviteter, hvor det bliver endnu vigtigere at kunne rekruttere, fastholde og udvikle både nuværende og kommende reservepersonel,” siger han.

Tynd mave i Baltikum

Alvoren gik op for mange, da Rusland i slutningen af februar invaderede Ukraine. Men i de baltiske lande er dén bekymring ikke ny.  

“De baltiske lande har længe frygtet en russisk invasion. Da Rusland annekterede Krim i 2014, fik landene tynd mave og ville meget gerne styrke det militære samarbejde,” siger stabschef for hjemmeværnet, Henrik Berg.  

Det danske forsvar har ellers i mange år været på slankekur. Men det forværrede trusselsbillede har skabt et øget behov for et mere omstillingsparat forsvar. Og det gælder ikke kun i Danmark, fortæller chef for operationsstaben i forsvarskommandoen, Michael Hyldgaard. 

“Vi ser et skifte i forhold til, hvordan mange lande ser på forsvar. Herunder beslutninger om øgede investeringer i forsvaret, som vi ser det blandt andet i Danmark med det nationale kompromis,” siger han. 

Som en del af det nationale kompromis, blev man på Christiansborg i starten af marts enige om at øge forsvarsbudgettet til to procent af bruttonationalproduktet frem mod 2033. Til sammenligning har Polen besluttet at bruge tre procent af bnp på forsvar, mens Letland afsætter 2,5 procent. I toppen ligger Estland, som stiller 3,5 procent af bnp til rådighed for det estiske forsvar.

I Danmark fyldte coronapandemien meget for os danskere. Men her i landet er covid-19 et langt mindre problem end truslen fra russerne.

Flemming Mathiasen
Generalmajor, chef for det danske militærbidrag i Letland

Det sovjetiske spøgelse  

Besøget i det polske hovedkvarter er overstået, og militærflyet letter nu med kurs mod de baltiske lande. Besætningen lander først i den lettiske hovedstad, Riga. Nogle kilometer derfra ligger Natos multinationale hærs base i byen Adazi.  

På vej til basen i Letland passerer erhvervslederne det lettiske bybillede, hvor flere boligblokke træder frem. Slitagen på de hvidmalede mursten vidner om, at bygningerne er opført for mange år siden. De blev bygget, dengang landet stadig var en del af Sovjetunionen. Og der er en god sandsynlighed for, at beboerne også stammer fra den tid. En fjerdedel af Letlands befolkning er nemlig etniske russere.  

Letland er beriget med talrige skovarealer, hvor store samlinger af træer skyder op flere steder. Det samme billede gør sig gældende på vej ind på den lettiske militærbase, hvor bygninger er gemt bag vild natur. Og bagved kan man igen se hvidt murstensbyggeri.  

“Sovjetiske officerer boede i bygningerne, da de baltiske lande var besat. Nogle af de pensionerede sovjetiske officerer fik lov til at blive boende, da den russiske hær trak sig ud af Letland og kan derfor stadig bo der,” siger generalmajor Flemming Mathiasen, der tager imod erhvervslederne på basen.

På militærbasen i Riga, Letland, bor der stadig pensionerede sovjetiske officerer i de hvide murstensbygninger. 
På militærbasen i Riga, Letland, bor der stadig pensionerede sovjetiske officerer i de hvide murstensbygninger.  Foto: Frederik Gjersen Hansen

At Letland deler grænse med Rusland gør naturligt, at man her er særlig bekymret over udviklingen i krigen. Derfor er den danske tilstedeværelse værdsat, fortæller generalmajoren.

"Jeg oplever, at man i Letland er glad for det danske militære bidrag på 800 soldater," siger han og tilføjer:

“I Danmark fyldte coronapandemien meget for os danskere. Men her i landet er covid-19 et langt mindre problem end truslen fra russerne,” siger han. 

Den russiske trussel gør, at Natos øvelsesaktiviteter stiger. Og det har vist sig at kræve flere soldater fra Nato-landene, herunder som bekendt Danmark. Men det stiller også flere krav til Forsvaret. 

Forsvarets udfordringer med rekruttering og fastholdelse er et velbeskrevet problem. Reservens personel er da også en meget vigtig del af divisionsstabens bemanding, fastslår generalmajoren.  

“Reservens personel har civile kompetencer, som vi har god nytte af i løsningen af vores militære opgaver. De er derfor utrolige vigtige for os,” siger han til de fremmødte erhvervsledere.  

Erhvervsfolkene lytter interesseret med fra de røde læderstole i konferencelokalet. De kigger op på det slideshow, der titter frem i midten af de store, røde gardiner, som i dagens anledning er trukket til side.

Vi mangler kompetencer i det stående officerkorps. Vi har brug for reservefolk med erfaring til større øvelser. Det er afgørende.

Flemming Mathiasen
Generalmajor, chef for det danske militærbidrag i Letland

“Bygningen, vi er i nu, blev bygget af sovjetiske værnepligtige,” siger Flemming Mathiasen i en bisætning, inden han fortsætter med at fortælle om Forsvarets opgaver i Letland.  

Danmark er et af de lande, der bidrager med relativt flest soldater i landet. Hovedopgaven er afskrækkelse af truslen mod øst. Og den er tæt på. 

Kun 30 kilometer fra den lettiske grænse ligger den nærmeste russiske militærbase. Derfor det er vigtigt at vise et stærkt Nato-samarbejde, fortæller generalmajor Flemming Mathiasen.

“Gennem god opgaveløsning og militære øvelser skaber vi tillid internt. Og når vi kan vise et effektivt forsvar er vi med til at afskrække eksterne trusler,” siger han. 

Den danske by med russiske spioner 

Besøget på den lettiske base er forbi, og C-130'eren skal igen i luften. Destinationen er Tallinn, Estland. Tallinn er en sammenlægning af Taani-Linn, som på estisk betyder “danske by” og vidner om en dansk-estisk forhistorie.  

Det var sågar her, Dannebrog ifølge legenden i 1219 faldt ned fra himlen i det, der i dag er opkaldt “den danske konges have”. I 2019 fejrede dronning Margrethe 800-års-dagen med 800 rosenbuske og indviede samtidig “den danske dronnings have.” 

Men selvom erhvervsfolkene besøger flere steder, hvor de rød-hvide farver pryder den estiske hovedstad, så fylder Rusland også i gadebilledet. I Danmark udviste regeringen i starten af april 15 russiske diplomater, men i Estland er tingene mere komplicerede. Præcis som i nabolandet Letland udgør etniske russere en fjerdedel af befolkningen. 

Derfor kan man stadig finde russiske diplomater bag en stor mængde opstillede demo-plakater på ambassaden i Tallinn, som i øvrigt er mandsopdækket af flere politibiler. Der er jævnligt demonstrationer mod den russiske invasion af Ukraine. 

Ikke langt fra ambassaden ligger det berygtede Hotel Viru. Da hotellet blev opført under sovjettiden i 1979, var det af den bedste kvalitet og målrettet vestlige gæster. Men udover moderne faciliteter var hotellet også udstyret med mikrofoner fra top til tå af den sovjetiske efterretningstjeneste, KGB.

Det tidligere sovjetiske spionhotel, Hotel Viru. Hotellet ligger i den estiske hovedstad, Tallinn. Her blev det bygget i 1979 og var målrettet gæster fra Vesten.
Det tidligere sovjetiske spionhotel, Hotel Viru. Hotellet ligger i den estiske hovedstad, Tallinn. Her blev det bygget i 1979 og var målrettet gæster fra Vesten. Foto: Original Sokos Hotel Viru

Vores afskrækkelse virker. Jeg tør godt sige, at jeg ved, vi ikke skal i krig.

Peter Els
Oberstløjtnant, chef for det danske militærbidrag i Estland

Vi skal ikke i krig 

Gruppen af ledere fra erhvervslivet har nu forladt det tidligere sovjetiske spionhotel i Tallinn og er landet på den estiske Nato-base i Tapa. Foruden estere, franskmænd og briter holder lidt over 200 danske soldater til her.  

Nogle af soldaterne står klar til at tage imod gæsterne, der er inviteret til at se det materiel, som Forsvaret bruger. En soldat viser en fuldautomatisk M60-riffel frem, mens han peger i retning mod den estisk-russiske grænse, der ligger 130 kilometer væk.  

“Hvordan er jeres udstyr i forhold til russernes,” spørger en af gæsterne. 

“Russerne har mere end os, men vores grej er bedre,” svarer en af soldaterne, mens hans kammerater trækker på smilebåndet.

Fremvisning af Forsvarets materiel i Tapa, Estland. Her prøves en snigskytteriffel med lyddæmper. 
Fremvisning af Forsvarets materiel i Tapa, Estland. Her prøves en snigskytteriffel med lyddæmper.  Foto: Frederik Gjersen Hansen

Erhvervslederne får både set pansrede mandskabsvogne indefra og sigtet med skydevåben. Men de får også et ord med på vejen fra oberstløjtnant Peter Els, chef for det danske bidrag i Estland. Han fortæller, at den estiske vurdering er, at Nato-landenes tilstedeværelse i Estland har været effektiv.  

“Vores seneste meldinger viser, at den russiske tilstedeværelse øst for grænsen til Estland er blevet reduceret med 80 til 90 procent siden slutning af 2021. Så truslen – hvis den nogensinde har været der – er mindre end nogensinde før,” siger han.  

Og selvom den russiske invasion af Ukraine fylder meget og vækker gamle bekymringer blandt den estiske befolkning, så maner oberstløjtnant Peter Els til besindighed.  

“Vores afskrækkelse virker. Jeg tør godt sige, at jeg ved, vi ikke skal i krig,” siger han.

Med det beroligende budskab om et effektivt og afskrækkende Nato-beredskab stiger erhvervsfolkene ombord på Hercules-flyet for sidste gang. Efter blot en en time flyrejse fra lufthavnen i Tallinn lander de i Roskilde Lufthavn.

 

Altinget var inviteret med til Polen og Baltikum af InterForce.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00