Lise Bech
Karina AdsbølStøjberg-soldater stopper: To folketingsmedlemmer genopstiller ikke

To af Danmarksdemokraternes nuværende folketingsmedlemmer vil ikke være at finde på stemmesedlen ved det næste folketingsvalg.
Det skyldes, at Karina Adsbøl og Lise Bech begge har meddelt på Facebook, at de ikke genopstiller.
Ifølge Karina Adsbøl, der er partiets undervisningsordfører, er årsagen blandt andet, at hendes familie de seneste år har "været igennem nogle ulykkelige hændelser".
"Det har givet mig stof til eftertanke. Jeg har brug for at tilbringe meget mere tid sammen med familien," skriver hun i sit opslag, hvor hun blandt andet nævner en ulykke, hendes søn var udsat for i 2022, og hendes fars nylige bortgang.
Også Lise Bech, der er Danmarksdemokraternes forsvarsordfører, fremhæver balancen mellem arbejds- og privatliv som årsag til den politiske exit.
"I løbet af de seneste ti år er der sket rigtig meget, og når man bor og arbejder meget af tiden i København, selv om adressen siger Nordjylland, så er der selvsagt en del tid, hvor jeg har været fraværende, og der er meget, jeg er gået glip af," skriver hun.
Dermed følger de Søren Espersen, der i september meddelte, at han heller ikke genopstiller.
Alle tre fortsætter dog i Folketinget indtil næste folketingsvalg.
Forlod DF i protest
Både Karina Adsbøl og Lise Bech var blandt den gruppe folketingsmedlemmer, der i 2022 forlod Dansk Folkeparti i protest, efter Morten Messerschmidt blev valgt til ny formand efter Kristian Thulesen Dahls afgang. I stedet meldte de sig under Inger Støjbergs faner.
Gruppen talte også DF-profiler som Peter Skaarup, Søren Espersen og Jens Henrik Thulesen Dahl.
Karina Adsbøl har siddet i Folketinget siden 2011. Her blev hun valgt ind i Sydjyllands Storkreds, hvor hun også blev valgt i 2022 med 3.567 personlige stemmer. I dag er hun desuden formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget.
Lise Bech blev valgt til Folketinget første gang i 2015 for Dansk Folkeparti. Hun blev valgt ind i Nordjyllands Storkreds. I samme kreds fik hun ved det seneste valg 521 personlige stemmer.
I dag er Lise Bech formand for Udenrigsudvalget samt stedfortræder i Udenrigspolitisk Nævn ved siden af danmarksdemokratens ordførerskaber.
Danmarksdemokraterne har i dag 16 folketingsmedlemmer. Ved valget i 2022 fik partiet 14 mandater, men folketingsgruppen blev efterfølgende udvidet med Kim Edberg Andersen og Mads Fuglede, der skiftede fra henholdsvis Nye Borgerlige og Venstre.
Danmarksdemokraterne står til en fremgang ved næste folketingsvalg, hvor partiet ligger til 19 mandater. Det viser den seneste meningsmåling fra Epinion lavet for Altinget og DR.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv
- Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene
- Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- Fredsforsker: Europa opruster i et tempo, vi ikke har set siden Den Kolde Krig
Nyhedsoverblik

Lars Løkke vil gerne citeres fra hemmelige møder til Afghanistan-udredning. Og han er ikke alene

Jeg sad i Udenrigspolitisk Nævn i 25 år. Vores fortrolighed handlede ikke om at beskytte os selv

Magthavernes ansvarsflugt er en hån mod hver soldat, der har sat støvlerne i det afghanske støv




















