Katarina AmmitzbøllFørst vragede hun Konservative til fordel for Løkke. Nu skifter tidligere folketingsmedlem igen parti

Efter 15 måneder i Moderaterne har Katarina Ammitzbøll valgt at skifte til Venstre.
Det oplyser Venstre i en pressemeddelelse fredag.
"Jeg har valgt at melde mig ind i Venstre, fordi jeg tror meget på Troels Lund Poulsen og Stephanie Loses lederskab, og jeg tror desuden også på den pragmatiske borgerlige tilgang, som Venstre – med de to i spidsen – står for," udtaler Katarina Ammitzbøll.
Det tidligere folketingsmedlem glæder sig over at "være kommet til et parti, hvor der er ro i baglandet og en stærk tro på fremtiden".
Katarina Ammitzbøll sad i Folketinget for Konservative fra 2019-2022. I 2023 skiftede hun til Moderaterne på grund af "interne uroligheder og politisk uenighed" i hendes gamle parti.
Selv sætter hun ikke ord på afskeden med Moderaterne. Og det er ikke muligt for Altinget at få et opfølgende interview med hende, oplyser partiet.
I sin tid i Folketinget var Katarina Ammitzbøll blandt andet Konservatives uddannelsesordfører, EU-ordfører og ordfører for international udvikling. Hun har også repræsenteret Konservative i Gentofte Byråd.
Ikke kandidat endnu
Venstre oplyser, at Katarina Ammitzbøll i første omgang blot har "meldt sig ind i Venstre", men ifølge pressemeddelesen er hun ikke afvisende i forhold til på et senere tidspunkt at blive kandidat til folketing eller byråd for partiet.
"Hvad der så sker senere hen, må vi tage til den tid. Nu glæder jeg mig til at deltage i Venstres landsmøde i Herning, hvor jeg forhåbentligt får lejlighed til at hilse på mange af mine nye partikollegaer," udtaler Katarina Ammitzbøll.
Katarina Ammitzbøll er i dag bæredygtighedschef for værktøjsproducenten Hilti.
Hun har tidligere arbejdet med international stabilisering og geopolitik for blandt andet FN, EU, Nato samt Udenrigsministeriet, hvor hun i en årrække var udstationeret i Afghanistan.
De sidste knap ti år inden hendes tid i Folketinget, har hun arbejdet med grøn omstilling for A.P. Møller Mærsk og Deloitte.
Emner i denne artikel
Indsigt
Michael Klitvad66 årI dag
Adm. direktør, Special Risk Forsikring, præsident, initiativtager, Gardernetværk
Lars Kjeldsen71 årI dag
Advokat og partner (H), Nyborg & Rørdam, forsvarer for fhv. FE-chef Lars Findsen
Vivian Motzfeldt54 år10. juni
Næstformand for Inatsisartut, medlem af Inatsisartut (Demokraatit, tidl. Siumut), fhv. naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Naalakkersuisut - Grønlands selvstyre
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
















