Våbenkapløb under opsejling i Arktis

Hvis man er i en situation, hvor man ikke rigtig stoler på russernes intentioner – og det har Vesten været siden Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 – så begynder man at se på våbensystemerne som offensive.

Jørgen Staun
Lektor, Forsvarsakademiet

Det starter med, at stat A gør noget for at sikre sin egen sikkerhed, fordi den føler sig truet af stat B. Det ser truende ud fra stat B's side, så de gør noget for at sikre deres egen sikkerhed ved eksempelvis at investere i nye våbensystemer. Det ser stat A som truende, og så har man en spiral, hvor staterne opruster mere og mere.

Populært kaldet et våbenkapløb og det, de sikkerhedspolitiske eksperter kalder et sikkerhedsdilemma. Og det er, hvad vi ser begyndelsen til i Arktis lige nu, mener lektor Jørgen Staun, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik på Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet. 

Natolande står sammen
Kapløbet er afledt af Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014, som fik de baltiske Natolande til at frygte en russisk annektering. Det har fået Nato til at sende tropper til de baltiske lande for at "spille med musklerne" og vise russerne, at Natolandene står sammen. Samtidig har Natolandene besluttet at etablere en helt ny kommando, der skal gøre Nato i stand til hurtigt og smidigt at få amerikanske styrker sejlet over Atlanterhavet til Baltikum i stort tal. For at passe på den konvoj har Nato en stor interesse i at sikre passagen mellem Grønland, Island og Storbritannien mod angreb fra russiske ubåde og fly.