Debat

Venstre: Putin har banet vejen for et stærkt nordisk forsvarssamarbejde

Vladimir Putin har spillet sig selv tynd og kastet Sverige og Finland direkte i armene på Nato. Det styrker sikkerheden i de baltiske lande og er en stor fordel for Danmark, skriver Michael Aastrup Jensen fra Venstre.

Sverige og Finland var de sidste brikker i puslespillet - nu er vejen banet for et stærkt nordisk forsvarssamarbejde, skriver Michael Aastrup Jensen.
Sverige og Finland var de sidste brikker i puslespillet - nu er vejen banet for et stærkt nordisk forsvarssamarbejde, skriver Michael Aastrup Jensen.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Michael Aastrup Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Putins aggressioner i Ukraine har vist, at vi går en mere usikker verden i møde. Verden er forandret og det mærkede vi selv herhjemme, da danskerne for kort tid siden, med stor overbevisning, valgte at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Vi ser også hvordan utrygheden sniger sig ind på vores nabolande, Finland og Sverige, som netop har valgt at lægge årtier og århundreders neutralitetspolitik bag sig.

De ønsker at opruste deres forsvar og sikkerhed, ved at søge om medlemskab i Nato. En udmelding vi for få måneder siden aldrig havde forestillet os skulle behandles i folketingssalen.

Temadebat

Hvilke konsekvenser får finsk og svensk Nato-medlemskab?

Finlands og Sveriges ansøgning om medlemskab af Nato er blevet beskrevet som ”en ny periode i europæisk historie” og ”det største sikkerhedspolitiske paradigmeskifte siden Murens fald”.

Men hvad kommer det reelt til at betyde, når både Finland og Sverige efter alt at dømme bliver medlemmer af Nato? Hvad betyder det for Danmark, Norden og Europas sikkerhed? Kan det blive en fordel for den fælles nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitik, Nordens rolle som magtfaktor i Nato (og over for USA) og i europæisk sikkerhedspolitik generelt? Vil det påvirke magtbalancen og geopolitikken mellem øst og vest i Europa? Og hvordan skal vi regne med, at Putin vil reagere?

Kort sagt: Hvad er der på spil, når både Finland og Sverige søger om optagelse i Nato? Det har Altinget spurgt et hold af debattører om. Følg med i debatten på Altinget Forsvar og Altinget EU og bland dig i debatten ved at sende et debatindlæg til [email protected].

Den nye sikkerhedspolitiske situation vidner om behovet for, at vi skal styrke den frie verdens alliancer og samarbejder. Putins mål om at splitte Vesten er i høj grad slået fejl; Finland og Sveriges neutralitet, der i årtier har hængt som en tung sky over mulighederne for et styrket forsvarssamarbejde i Norden, forsvinder nu.

Det åbner døre for helt nye muligheder. Både for Nato, for Europa og for det nordiske samarbejde.

Finland og Sverige vil nu både være en del af det fælles EU-forsvarssamarbejde og samtidig være dækket af Natos musketered, når de forhåbentlig om kort tid indtræder i alliancen som nummer 31 og 32.

Deres optagelse i Nato vil også understrege, at EU og Nato ikke er hinandens konkurrenter, men derimod gør hinanden stærkere. Således sejrer den frie verden endnu engang.

En stor fordel for Danmark

Et finsk og svensk medlemskab af Nato vil have stor betydning for den vestlige- og europæiske sikkerhed. Optagelsen i alliancen giver store fordele for et nyt, lokalt styrkeforhold.

Sverige og Finland er så at sige de sidste brikker, der mangler at blive sat på plads, for at vi kan blive samlet i Norden

Michael Aastrup Jensen
MF, Venstre

Både Finland og Sverige har i mange år, i tæt bilateralt samarbejde med Nato, bidraget til sikkerheden i blandt andet østersøområdet. Derfor vil de to landes medlemskab ikke blot føre til et styrket Nato. Det vil også medføre et større forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde mellem de nordiske lande.

Erfaringerne fra de samarbejder som landene i Norden og Baltikum har med hinanden kan nemlig nu overføres til Nato. Det indebærer både samarbejdet i 'Nordic-Baltic 8' og det europæiske forsvarssamarbejde.

De nordiske- og baltiske lande har i forvejen et tæt samarbejde gennem disse to alliancer, hvor også Norge kan findes på medlemslisten. Det er en stor fordel for Danmark, da vi nu bliver flere lande der står fast på de samme værdier, og som kan genkende hinandens udfordringer.

De baltiske lande bliver mindre sårbare

Finlands og Sveriges indtræden i Nato vil især forstærke Danmarks- og hele Natos frontlinjestatus i Østersøen. Et område der, indtil invasionen af Ukraine, var den mest højspændte region mellem Rusland og Nato.

Det vil have stor betydning for magtforholdet mellem Vesten og Rusland, og det vil give Danmark et langt bedre lokalt styrkeforhold. Sverige og Finland er så at sige de sidste brikker, der mangler at blive sat på plads, for at vi kan blive samlet i Norden igen.

Eftersom Nato de sidste par årtier har udvidet mod Østeuropa, vil især Finlands tilføjelse til Nato være af stor betydning. For det vil nu blive nemmere at få forstærkninger frem til de baltiske lande i tilfælde af et angreb og hjælpe landene.

De baltiske lande kan blandt andet ikke forsvares uden Nato-adgang til det svenske luftrum, og denne problematik vil ikke længere være aktuel, såfremt Sverige og Finland indtræder i alliancen.

De baltiske lande har i lang tid været sårbare og udsatte over for en russisk aggression, og truslen vil, set i lyset af et styrket Nato, blive svækket.

Det kan ikke gå hurtigt nok

Finland har i mange år opbygget beredskab mod russiske aggressioner, og deres forsvar er utrolig stærkt. Med Finlands indmeldelse i Nato får Putin nu yderligere 1.300 kilometer grænse til Nato.

Endnu et naboland bliver dermed snart medlem af verdens største og stærkeste militæralliance, hvilket vil svække Putin yderligere i det nordøstlige Europa. Putins mission om at splitte Vesten er slået fejl og han har, kort fortalt, kastet Sverige og Finland direkte i armene på Nato og spillet sig selv ud.

Læs også

Godkendelsen af en svensk og finsk ansøgning til Nato kan ikke gå hurtigt nok, og jeg glæder mig på vegne af Finland, Sverige, hele Nato og vores nordiske fællesskab.

Snart vil vi stå samlet under et fælles grundlag, der hylder både friheden, sikkerheden og demokratiet. Tre fælles værdier som vi i forvejen står vagt om i Norden og forhåbentlig snart også vil dele i Nato.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Aastrup Jensen

MF (V), formand, Det Udenrigspolitiske Nævn
akademiøkonom (Det Danske Erhvervsakademi 1999)

0:000:00