Bliv abonnent
Annonce
Debat

Veteranforening: Forsvaret er ikke klar til den ligestilling, som politikerne taler om

Det er afgørende at sikre, at Forsvaret ikke kun er klar til at indkalde kvinder. Forsvaret skal også være klar til at beholde dem, skriver Jimmi Schoubo Povlsen.
Det er afgørende at sikre, at Forsvaret ikke kun er klar til at indkalde kvinder. Forsvaret skal også være klar til at beholde dem, skriver Jimmi Schoubo Povlsen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
3. december 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark står over for en historisk ændring. Fra 1. juli 2025 bliver kvinder indkaldt til Forsvarets Dag på samme vilkår som mænd, og det markerer det første reelle skridt mod fuld ligestilling i værnepligten.

Det er et vigtigt signal. Men en ting er at rekruttere kvinder ind i Forsvaret. Noget helt andet er at fastholde dem.

De data, vi har i dag, viser en tydelig tendens: Flere kvinder melder sig end tidligere, men der er stadig en udfordring i at holde på dem gennem hele forløbet.

Spørgsmålet er derfor, hvordan vi bliver bedre til det, og om det overhovedet skal være et mål i sig selv.

Mere egnede end mænd

Ifølge Danmarks Statistik blev cirka 39.900 personer vurderet ved Forsvarets session i 2023. Blandt dem var omkring 2.700 kvinder, hvilket svarer til cirka syv procent.

Ud af disse blev 64 procent vurderet egnede til tjenesten, en stigning siden 2013. For mænd faldt egnetheden i samme periode fra 52 procent til 41 procent. Tallene viser, at kvinder faktisk vurderes egnede i højere grad end mænd. Det er et interessant udgangspunkt, når man taler om, hvorfor kvinder forlader Forsvaret tidligere end mænd.

Problemet er ikke kvinderne. Problemet er rammerne.

Jimmi Schoubo Povlsen
Formand, Veterankortet

Radio4 har tidligere afdækket, at cirka 16 til 20 procent af de kvindelige værnepligtige stopper før tid, mens tallet for mænd ligger på cirka ti til 12 procent. Det viser, at vi mister flere kvinder undervejs, men samtidig skal man være fair og sige, at datagrundlaget er begrænset, fordi kvinder frem til nu ikke har været omfattet af værnepligt.

Det er nemlig værd at understrege, at Danmark ikke historisk har haft lige vilkår mellem mænd og kvinder i værnepligten. Det betyder også, at vi ikke har haft lige så detaljerede tal for kvindernes frafald, som vi har for mænd.

Derfor er det vigtigt, at Forsvaret og Forsvarsministeriet fremover laver tydelige, kønsopdelte målinger på frafald, trivsel og årsager til stop i tjenesten. For hvis vi ikke forstår problemet i dybden, kan vi heller ikke løse det.

Læs også

Det handler om kultur

Når det er sagt, skal vi stille os selv spørgsmålet: Skal vi overhovedet arbejde for at fastholde flere kvinder i værnepligten?

Det mener jeg, at vi skal.

Ikke fordi kvinder som gruppe har en forpligtelse til at blive i Forsvaret, men fordi Forsvaret har en forpligtelse til at skabe rammer, hvor alle har lige mulighed for at trives og udvikle sig. Når kvinder falder fra i større tal end mænd, er det et symptom på, at systemet ikke er helt klar til den ligestilling, som politikerne taler om.

Hvis vi ikke forstår problemet i dybden, kan vi heller ikke løse det.

Jimmi Schoubo Povlsen
Formand, Veterankortet

Det handler om kultur. Det handler om arbejdsmiljø. Og det handler om anerkendelse. Det er noget, jeg kender godt fra mit arbejde med veteraner. Man kan ikke forvente, at folk trives eller bliver i systemet, hvis kulturen ikke er i orden.

I Forsvaret betyder det blandt andet, at der skal være fokus på tryghed, rollemodeller, ledelse der er bevidst om forskelle i erfaringer og forudsætninger, og at fysisk udstyr og praktiske rammer fungerer for alle.

Kvinfo har tidligere dokumenteret, at kvinder i Forsvaret langt oftere end mænd oplever uønsket seksuel opmærksomhed. Det skal tages alvorligt, ikke bare i ord men i handling.

Læs også

Problemet er ikke kvinderne

Andre lande har vist, at det kan lade sig gøre. Norge indførte ligestillet værnepligt i 2015. I dag udgør kvinder mere end 30 procent af de værnepligtige, og deres frafald er næsten identisk med mændenes.

Ifølge det norske forsvarsministerium er nøglen til deres succes en kombination af god ledelse, kulturel omstilling, målrettet rekruttering og uddannelse af befalingsmænd i kønsbevidst ledelse.

Sverige har oplevet det samme. Da de genindførte værnepligten i 2018, blev kvinder prioriteret højt, og i dag er der langt større fastholdelse, fordi arbejdet med kulturforandringer har været konkret og styret helt oppefra.

Man kan ikke forvente, at folk trives eller bliver i systemet, hvis kulturen ikke er i orden.

Jimmi Schoubo Povlsen
Formand, Veterankortet

Det viser én ting. Problemet er ikke kvinderne. Problemet er rammerne.

Mit budskab er derfor enkelt. Vi skal fastholde kvinderne, men ikke ved at presse dem eller ved at sænke kravene. Vi skal fastholde dem ved at skabe et forsvar, hvor de har lyst til at blive.

Det indebærer at tage arbejdsmiljøet alvorligt. Det indebærer at give kvinder reel mulighed for karriereveje, der ikke drukner i en traditionel machokultur. Og det indebærer at gøre op med forestillingen om at kvinder først og fremmest er gæster i Forsvaret. De er kolleger og fuldgyldige soldater.

Når vi står i en tid med stigende sikkerhedstrusler, krig på det europæiske kontinent og et forsvar med akut behov for personel, så har Danmark ikke råd til at miste de bedste hænder. Det gælder både mænd og kvinder.

Derfor er det helt afgørende at sikre, at Forsvaret ikke kun er klar til at indkalde kvinder. Forsvaret skal også være klar til at beholde dem.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026