Liberal Alliances gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, bliver 1. oktober ny statsrevisor. Det oplyser Folketinget i en pressemeddelelse.
Ammitzbøll og Liberal Alliance overtager Konservatives plads, der siden 2014 har været besat af den tidligere konservative formand Lars Barfoed.
”Vi er næsten lige store, så vi har valgt at gøre det på den måde, så Lars Barfoed trækker sig halvvejs i perioden, og så overtager vi posten. Det, synes jeg, er en fin løsning,” sagde Simon Emil Ammitzbøll tilbage i oktober 2014.
Statsrevisorerne udpeges for en firårig periode, men da der i 2014 blev udpeget statsrevisorer, indgik Konservative og Liberal Alliance en aftale. Her blev de to partier enige om at dele perioden, så Konservative tog de første to år, og Liberal Alliance de sidste to år.
Statsrevisorernes periode udløber 30. september 2018, hvor der igen skal vælges nye.
Artiklen var skrevet af
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




















