Anne Grete Holmsgaard: Hvem er kunderne til de nye klimateknologier?

Regeringen satser stærkt på, at to nyere klimateknologier – CCS og Power-to-X – skal kunne levere den sidste, vanskelige del af CO2-reduktionen på 70 procent i 2030. Det er fornuftigt nok, for ingen har endnu leveret et bud på, hvordan de 70 procent nås, uden at man også anvender CCS og Power-to-X.

I EUDP, der yder støtte til udvikling og demonstration af energiteknologier, har vi da også fokus på blandt andet disse to typer af teknologier.

Men første lidt forenkling for de læsere, der måske ikke lige nørder i teknologier til daglig. CCS indebærer, at man "fanger" CO2 fra røggassen fra affaldsforbrændingsanlæg, store industrier eller kraftværker for derefter at deponere den i undergrunden. Og her tænkes især på deponering i lukkede gas- og oliefelter i Nordsøen.

Power-to-X er en samlebetegnelse for en række klimavenlige brændstoffer, hvor processen starter med, at man bruger grøn strøm til at spalte vand til brint og ilt – såkaldt elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i for eksempel brintdrevne lastbiler. Eller den kan forarbejdes videre til ammoniak, der blandt andet kan anvendes som brændstof i skibe.

Men brinten kan også bruges til at lave flydende brændstoffer – eller gas – ved at tilføje kulstof – for eksempel fra CO2-fangst. I alle tilfælde er der tale om nødvendige alternativer til olie (og gas) i transportmidler, hvor det ikke er sandsynligt, at man kan bruge el direkte.

Det lyder jo enkelt nok – sådan kogt ned til en bouillonterning. Men det er selvfølgelig langt mere kompliceret, og det forudsætter store investeringer, før vi kan høste klimagevinsterne. Vi er desuden endnu ikke der, hvor vi kan vælge en enkelt teknologisk løsning, for hver af løsningerne har sine for- og bagdele.

Hvis jeg må tillade mig et nytårsønske, er det, at klimaordførerne i Folketinget vil bruge rigtig mange kræfter på at diskutere, hvordan EU helt konkret kan skabe et markedstræk for de nye teknologier som Power-to-X og CCS.

Anne Grete Holmsgaard

Det forudsætter desuden, at der træffes nok så vanskelige politiske beslutninger om, hvordan man får sikret, at produkterne kan afsættes, når der ikke er udsigt til, at de kan konkurrere prismæssigt med fossile brændsler, altså hvordan der skabes et markedstræk.

I første omgang, mens volumen er lille, kan man nok klare sig med aftaler med særligt interesserede kunder. Men det er ikke en langtidsholdbar løsning. Hvis store lastbiler, skibe og fly skal skifte væk fra olie, der er billig at hive op af undergrunden, skal der nye politiske krav til. Og disse krav må især besluttes i EU, hvis det skal batte, og hvis vi skal undgå, at potentielle brugere udnytter pris- og afgiftsforskelle mellem de forskellige lande, som det p.t. sker ved, at lastbiler får installeret ekstra store brændstoftanke, så de kan tanke op i lande, hvor diesel er billigst. En del af beslutningerne må desuden træffes ved, at EU formår at ”vride arme” på andre lande i de internationale fly og skibsorganisationer, ICAO og IMO.

Men hvorfor beskæftiger jeg mig som formand for EUDP overhovedet med det? Det er vel ikke EUDP’s rolle at komme med den slags politiske anbefalinger? Både nej og jo. På den ene side er det ikke en del af lovgrundlaget, at vi skal komme med politiske anbefalinger om markedstræk med videre.

På den anden side er det en del af lovgrundlaget, at vi både skal vurdere ansøgningerne på deres innovationshøjde og på deres mulighed for at øge vækst og beskæftigelse i Danmark. Med andre ord skal vi hver gang, vi vurderer en ansøgning, også vurdere, om den nye teknologi har en rimelig chance for at klare sig på danske og internationale markeder. Så vi slipper ikke for at forholde os til, hvordan det ser ud med kommende krav til afsætning.

Hvis jeg derfor må tillade mig et nytårsønske, er det, at klimaordførerne i Folketinget vil bruge rigtig mange kræfter på at diskutere, hvordan EU helt konkret kan skabe et markedstræk for de nye teknologier som Power-to-X og CCS.

Jeg ved af egne erfaringer (ti år i Folketingets Europaudvalg), at det kræver temmelig meget slid og ofte føles noget uretfærdigt, blandt andet fordi der ikke er megen presseomtale at hente på den konto. Men det er ikke desto mindre helt nødvendigt.

......

Anne Grete Holmsgaard (f. 1948) er formand for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Hun er tidligere medlem af Folketinget for SF og har været direktør i DSB og for DTU. Senest var hun direktør for BioRefining Alliance indtil 2018.